Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Et år efter valget: To spidskandidater har forladt partiet, en har 35 ordførerskaber, en anden ingen - og en har gjort lynkarriere

Læs her, hvordan det er gået de 21 kandidater, som de nordjyske vælgere for et år siden valgte til Folketinget

375.461 nordjyder mødte for et år siden frem på valgstederne og sammensatte med deres krydser det hold på 21, der skulle repræsentere Nordjylland på tinge.

Nogle af dem har vi siden hørt meget til, andre knap så meget.

Det er dog ikke alle 21, der stadig, et år senere, kan kalde sig folketingsmedlemmer.

M

Blot tre uger efter valget trak Moderaternes nyvalgte MF’er, Kristian Klarskov, sig fra Folketinget. Han, der havde været nordjysk spidskandidat og i valgkampen blandt andet havde ytret sig kritisk om en Egholm-forbindelse, viste sig at have været en knap så succesfuld erhvervsmand, end han over for sit parti og vælgerne havde givet udtryk for.

Da flere medier gik ham efter i sømmene med en, syntes han selv, “urimelig omtale” til følge, trak han sig. Familien havde lidt under omtalen, som også havde påvirket hans eget helbred, lod han forstå.

Kristian Klarskov bor stadig i Støvring, men er i dag ikke alene ude af politik, men har også meldt sig ud af Moderaterne.

I hans sted fik suppleanten Mohammad Rona chancen på Christiansborg. Han har siden passet arbejdet på borgen uden at trække de store overskrifter.

ALT

Kristian Klarskov er ikke den eneste af de 21, nordjyderne valgte, der har været en flittig gæst i medierne. Det har også Theresa Scavenius, som midt i valgkampen blev bragt i spil som spidskandidat i Nordjylland for Alternativet. 1081 stemte personligt på hende.

Efterfølgende viste det sig, at hun og resten af folketingsgruppen ikke trivedes sammen. Det endte tidligere i år med, at Scavenius først blev smidt ud af folketingsgruppen og siden meldte sig helt ud af partiet for at fortsætte som løsgænger.

Konsekvensen er, at Alternativets nordjyske bagland - som syntes, de havde haft et glimrende samarbejde med Theresa Scavenius - nu står uden en folkevalgt på borgen. 

(Det har de i øvrigt prøvet før: Alternativets forrige nordjyske folketingsmedlem, Susanne Zimmer, der blev nyvalgt i 2019, forlod året efter partiet og fortsatte dels som løsgænger, dels som en del af Frie Grønne).

LA

En anden nyvalgt nordjysk politiker fra 2022-valget har til gengæld gjort lynkarriere i sit parti. Solbjørg Jakobsen blev med 4421 personlige stemmer i ryggen nyvalgt for Liberal Alliance.

Hun viste sig allerede i valgkampen som en blændende debattør og blev tidligere i år udnævnt til ny politisk ordfører i sit parti.

Det er en post, som normalt tilfalder langt, langt mere rutinerede folketingsmedlemmer.

S

I valgkampen op til 1. november 2022 kunne Socialdemokratiet prale af, at hele fem af partiets nordjyske folketingsmedlemmer var ministre. 

Da den ene af de fem, Mette Frederiksen, efter langvarige forhandlinger dannede en ny tre-parti-regering, var der imidlertid kun plads til to af de fem på holdet. Foruden statsministeren var det Ane Halsboe-Jørgensen, der blev beskæftigelsesminister i SVM-regeringen.

Per Husted var efter valget for et år siden eneste ny nordjyde på S-holdet i Folketinget.

To af de tre, der måtte skrive 'forhenværende minister' på visitkortet, fik fremtrædende ordførerskaber i stedet: Simon Kollerup blev forsvarsordfører, Flemming Møller Mortensen sundhedsordfører.

Den tredje af de forhenværende, Rasmus Prehn, beholdt efter en række sager om bilag kun lige akkurat sit mandat i Folketinget. Måske derfor fik han ikke, hvad der er ret usædvanligt, ét eneste ordførerskab, men måtte nøjes med posten som formand for tingets transportudvalg.

NB

Hans diametrale modsætning - i hvert fald, når man tæller ordførerskaber - er Kim Edberg Andersen, der for et år siden blev nyvalgt for Nye Borgerlige. Partiet så dengang succesfuldt ud, men er siden krakeleret og reduceret til de facto to folketingsmedlemmer, partistifter Pernille Vermund og Kim Edberg Andersen.

Pernille Vermund tager sig af otte ordførerskaber på vegne af Nye Borgerlige. Kim Edberg Andersen har 35, hvilket vist er ny dansk rekord.

Og det er svært at forestille sig, at noget menneske kan nå at sætte sig ind i alle detaljer på så mange områder. Men ingen tvivl om, at nordjyden knokler løs.

SF, K og EL

Travlt har også tre andre nordjyder, der alene skal repræsentere Nordjylland i deres parti, haft det: Theresa Berg Andersen (SF), Per Larsen (K) og Peder Hvelplund (EL). 

De to sidstnævnte oplever dog nok, at det seneste år for deres vedkommende har været lidt roligere end de foregående, hvor de som sundhedsordførere havde rigeligt at se til, mens coronaen rasede.

DD

Det ny parti Danmarksdemokraterne stormede for et år siden ind i Folketinget med partiformand Inger Støjberg i spidsen. 

Hun stillede op i Nordjylland og tegnede sig for langt størstedelen af partiets stemmer.

Sammen med den tidligere Venstre-politiker blev to andre kandidater, begge med en fortid i Dansk Folkeparti (som ikke fik valgt noget folketingsmedlem i Nordjylland), valgt med ret små stemmetal.

Lise Bech, der i forvejen sad i Folketinget, kunne fortsætte, nu med nyt rygmærke og blandt andet en post som forsvarsordfører, takket været 521 personlige stemmer. Endnu færre - 480 - stemte på Kristian Bøgsted, men de mange krydser på partiets frontfigur gjorde, at de rakte til et mandat, så der fortsat er en nordjysk valgt politiker med efternavnet Bøgsted på Christiansborg.

Kristian Bøgsteds fædrene ophav, det mangeårige folketingsmedlem Bent Bøgsted, genopstillede ikke ved valget for et år siden.

Kristian Bøgsted er det nordjyske folketingsmedlem, der opnåede valg med færrest personlige stemmer. Flest, 60.837, fik statsminister Mette Frederiksen.

RV

I Det Radikale Venstre tog Christian Friis Bach over som nordjysk repræsentant efter Marianne Jelved. 

Han har, fornemmer man, haft rigeligt at se til med 12 ordførerskaber, tilsat et ikke ringe mål af turbulens på de indre rækker.

V

Det sidste har Venstre mildt sagt også haft. 

Partiet gik, trods løfter om det modsatte i valgkampen, i regering med Mette Frederiksen. 

Her blev der plads til en enkelt nordjysk repræsentant, Marie Bjerre, der blev ligestillings- og digitaliseringsminister. Hun har langt fra været den minister, der har fyldt mest i den offentlige debat. Senest har hun og en række andre, jævnaldrende Venstre-folk, imidlertid med en netop udgivet debatbog givet deres bidrag til, hvordan en fremtidig liberal politik bør se ud.

Med den cementerer nordjyden positionen som en del af næste generations centrale Venstre-folk. Når og hvis partiet kommer ud af den aktuelle krise.

Venstre fik for et år siden også genvalgt to andre - ældre (i forhold til Marie Bjerre) - folketingsmedlemmer. Torsten Schack Pedersen kom trods mange år på Borgen ikke med på regeringsholdet, men blev til gengæld i februar i år udnævnt til kommitteret for Hjemmeværnet - et hverv, der på en række felter rangordnes på linje med en ministerpost.

Preben Bang Henriksen beholdt sin post som retsordfører og er derudover fortsat blandt dem, der har blik for at tage nordjyske sager op på tinge. Præcis som den endnu mere rutinerede socialdemokrat Bjarne Laustsen har gjort i mange år - og fortsat gør, alt imens han også passer hvervet som fiskeriordfører.

De to er aldersmæssigt veteranerne på det nordjyske hold. Begge runder 70 inden for de kommende måneder. Og ingen vil blive overrasket, hvis de derfor næste gang ikke er at finde på stemmesedlen. Alt efter hvornår næste valg kommer.

For hele 23.553 vælgere vil det i givet fald betyde, at de ikke igen kan stemme på den, de gav deres kryds for et år siden. 


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.