Kort Nyt

EP-valget: Lavere valgdeltagelse i Nordjylland

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nu har mere end hver tredje valgberettigede nordjyde stemt til dagens valg til Europa-Parlamentet. 

Det viser oplysninger om stemmeprocenten klokken 16 fra en række nordjyske valgsteder.

Det generelle billede er dog fortsat, at stemmeprocenten i år ser ud til at blive lavere end ved valget i 2019. Dengang steg stemmeprocenten markant i forhold til valget i 2014.

I Aalborg Kongres & Kultur Center var valgdeltagelsen klokken 16 på 35,82 procent, mens den i Hobro Idrætscenter lå på 38,31 procent.

I Arena Nord i Frederikshavn havde 31,69 procent stemt, da klokken rundede 16. På samme tidspunkt i 2019 var tallet 40,45.

Også i Sæby havde færre end sidst stemt klokken 16: 40,31 procent mod 46,11 procent ved det forrige EU-valg.

I Skagen er man til gengæld på højde med tallet fra sidst. Her havde 36,12 procent stemt. I 2019 var det tilsvarende tal 36,94 procent.

For samtlige afstemningssteder i Frederikshavn lå stemmeprocenten kl. 16 på 35,33. I 2019 var den 41,3 procent.

Inger Støjberg afgav sin stemme søndag formiddag i Hadsund.

Flere har stemt i Hjørring Centrum

Også i Hjørring Kommune er det generelle billede, at valgdeltagelsen indtil nu har været lavere end i 2019. Men Vendelbohus udgør en undtagelse. På afstemningsstedet i Hjørring Centrum havde 34,51 procent stemt klokken 16. Ved valget for fem år siden var tallet 32,31 procent.

I Løkken havde 41,66 procent stemt, da klokken var 16. I 2019 havde man på dette tidspunkt haft besøg af 45,37 procent af de stemmeberettigede.

Skallerup - et af de afstemningssteder, hvor relativt flest sidste gang benyttede deres valgret - tegner det også denne gang til en valgdeltagelse over gennemsnittet. 47,52 procent havde klokken 16 stemt. På samme tid i 2019 var det 52,34 procent.

Den samlede valgdeltagelse i Nordjylland nåede ved valget til Europa-Parlamentet i 2019 op på 61,86 procent. Ved valget i 2014 benyttede 50,21 procent af nordjyderne sig af muligheden for at stemme. I begge tilfælde lå den nordjyske valgdeltagelse cirka fem procentpoint lavere end i Danmark under et.

Valgstederne er åbne til klokken 20. 

Seks kommuner får løft i lægedækningen

År efter år har nordjyske kommuner råbt vagt i gevær over en alvorlig mangel på praktiserende læger.

Men nu lysner det i sundhedstusmørket. Der er nemlig flere hvide kitler på vej til de kommuner, hvor det står værst til.

En ny aftale mellem regeringen og Danske Regioner skal allerede fra årsskiftet sikre flere læger til de områder i landet, hvor manglen er størst, og hvor der samtidig er flest syge borgere.

Det betyder, at Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Læsø Morsø og Thisted kommuner nu kan se frem til et løft i lægedækningen.

Pirates taber med et brag

Aalborg Pirates fik prygl her til aften, da de spillede mod Herlev Eagles.

Holdet, der elles ligger nummer to i ligaen måtte se sig slået 5-0 af rivalerne.

Trods tabet er Aalborg Pirates dog stadig nummer to i ligaen med 47 point, mens Herlev Eagles nu har 42. Først i ligaen er Herning Blue Fox med 52 point.

På bare et minut lykkedes det i løbet af kampen Herlev Eagles at score mål tre gange. Og således tog Eagles føringen 3-0 og det blev kun værre som tiden gik.

I dagevis har telefonerne været nede hos stort lægehus

Flere nordjyder sim Kim har i løbet af ugen oplevet problemer, når de har forsøgt at komme igennem Alles lægehus.

Over hele landet har det været et problem på grund af en fejl i deres IT-system.

Kim Kronborg skulle mandag have taget en blodprøve fordi han har lidt forhøjet blodtryk, for at finde ud af om han kunne få noget andet medicin - men onsdag har han stadig ikke kunnet få en tid.

Hverken Region Nordjylland eller Alles Lægehus har ønsket at stille op til interview. Alles Lægehus oplyser dog, at telefonerne virker igen.

Flere turister i oktober

Det har været et godt efterår i Nordjylland.

I hvert fald hvis man arbejder med turisme. For der har nemlig været en del flere overnatninger i Nordjylland på både hoteller, vandrehjem, campingpladser og sommerhuse med videre i løbet af oktober.

Faktisk har der været knap 7 procent flere overnatninger i Nordjylland i oktober i år sammenlignet med sidste år. I år har der været 320.495 overnatninger i Nordjylland i oktober. Det viser tal fra Danmarks Statistik.