Kort Nyt

Envejsbillet fra Danmark til Mellemøsten: Ungdomsparti uddeler 'flybilletter' til 14-årige

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Lige nu turnerer en større gruppe ungdomspolitikere rundt med diverse politiske budskaber, som de afleverer via flyers til elever i 8.,9. og 10. klasse. 

1. februar afholdes der nemlig skolevalg.

En af dem, der i disse dage deltager i flere politiske debatter, er lokalformand i Dansk Folkeparti Ungdom, Alex Broholm.

Sammen med sine partifæller uddeler han en ret så usædvanlig flyer på de nordjyske skoler. 

Folkeskoleeleverne får en flybillet. Ganske vist ikke en gyldig en af slagsen - for turen går fra Danmark til Mellemøsten, og der er tale om en envejsbillet. Endda med afgang NU, som det fremgår af billetten.

- Det eneste, der står på billetten, er egentlig bare, hvad vores politik er, så jeg synes ikke, at den er specielt kontroversiel. Vi har en udlændingepolitik, der bygger på, at kriminelle udlændinge skal hjemsendes. Vi er et ungdomsparti, og vi sætter nogle gange ting lidt mere på spidsen end dem i Folketinget, siger han.

Ifølge Alex Broholm deler flyeren vandene ude på skolerne, og på flere sociale medier er fremgangsmåden også blevet debatteret heftigt.

Elever på Sportsefterskolen Aabybro er blandt de skoler, der har haft besøg af lokalformanden.

Kan det ikke skabe splittelse at aflevere sådan en flyer på en skole?

- Jeg synes, det er okay. Vi fortæller bare om vores politik. En stram udlændingepolitik kan der ikke være noget kontroversielt over, siger han.

Om Skolevalg

Årets demokratiske begivenhed for 8. - 10. klasse

Formålet med undervisningsforløbet
Skolevalg er et 3 uger langt undervisningsforløb tilrettelagt som et autentisk folketingsvalg. Det arrangeres af Folketinget og Børne- og Undervisningsministeriet i samarbejde med Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) og finder sted hvert andet år. I 2024 deltager mere end 71.000 elever fra 710 skoler i landets 96 kommuner. Formålet er at give eleverne erfaring med, hvad det vil sige at danne sig en politisk holdning, de får erfaring med at argumentere for deres holdninger, og de stifter bekendtskab med de politiske partier, der er opstillingsberettigede til Folketinget.

Tre intense uger og valgfest på Christiansborg
Skolevalg bliver i 2024 udskrevet af statsministeren lørdag den 13. januar. Dermed begynder 3 intense uger for skoleeleverne i samfundsfag og dansk. De skal orientere sig i politiske mærkesager, lave nyhedsindslag og deltage i politiske debatter med ungdomspartier. På valgdagen bliver der udleveret valgkort og stemmesedler, og eleverne skal så sætte kryds ved det parti, de selv mener, de er mest enig med. Det hele slutter med valgfest på Christiansborg, hvorfra offentliggørelsen af landsdelsresultater og det endelige valgresultat sendes live på tv ‒ lige som ved et rigtigt folketingsvalg.

Hvem stemmer man på? 
Det er de partier, der er opstillingsberettigede til folketingsvalg den 1. november 2023, som eleverne kan stemme på.

Hvem kan være med? 
Alle skoler med 8., 9. og 10. klasse kan være med i Skolevalg, og det er gratis at deltage.  Skolevalg er udviklet med henblik på skolernes undervisning i overensstemmelse med »Fælles Mål« i samfundsfag. Forløbet støtter fagformålet for samfundsfag og kan med fordel tænkes tværfagligt med dansk, ligesom der kan inddrages timer fra den understøttende undervisning.

Fem filmsketch med Debatman
I år præsenterer vi fem nye små film på skolevalg.dk under overskriften ’Debatman’, der kan inddrages i undervisningen. Hver film er udformet som en sketch, og fokuserer på fem almindelige argumentatoriske kneb/trick til at afspore en konstruktiv samtale om et (politisk) emne.

Skolernes rolle i Skolevalg 
De deltagende skoler skal stille med en valgansvarlig og en valgkontrollant (typisk skolelederen og en samfundsfagslærer). Den valgsansvarlige har bl.a. til opgave at sørge for at stille valgstedet op, for at bringe informationer videre til elever og lærere samt for at arrangere evt. debatter på skolen. Valgkontrollanten sørger for stemmeoptælling (typisk i samarbejde med elevrådet) og for indberetning af valgresultatet via Skolevalgs hjemmeside.

Kilde: skolevalg.dk

Forsvarets nye droner skal flyve fra Aalborg

Nye droner, der kan flyve over lange afstande, og op mod cirka 70 medarbejdere placeres i Danmark på Flyvestationen Aalborg.

Langtrækkende droner, der skal være med til at styrke overvågningen af Artisk og Nordatlanten, bliver placeret på Flyvestation Aalborg.

Det er blevet bestluttet af aftaleparterne bag første delaftale under forsvarsforliget. Det skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

Med de nye droner følger der op mod 76 medarbejdere, hvoraf 70 skal ansættes på Flyvestation Aalborg.

Bag første delaftale står regeringen, Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.

Det er en prioritet for parterne, at anskaffelsen kommer på plads så hurtigt som muligt.

Lys og klar morgen, men regnen kan snige sig ind til aften

Det er en delvis klar og mild morgen, der venter i Nordjylland.

Temperaturen ligger behageligt mellem 8-9 grader, og solen kigger frem til formiddag.

Med en let sydøstlig vind på 7-8 meter i sekundet, er der lidt mere vind end i går, men på ingen måder blæsende, ifølge Andreas Nyholm fra TV2 Vejret.

Men når eftermiddagen nærmer sig, vil flere skyer komme ind over landskabet, og temperaturen stiger til 11-12 grader.

Senere på dagen viser prognoser, at der endda komme små dryp fredag aften.

Du kan se vejrudsigten her:

Spørg Solvej Vindblæs om vejret her:

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Mens de andre skærer ned: Slagteri kigger ind i stor personaletilgang

Mens det står skidt til for flere andre danske slagterier, ser det anderledes positivt ud for slagteriet Tican.

Det går strygende for Tican.

For mens konkurrenten Danish Crown tidligere i oktober meldte ud, at 500 af deres ansatte kunne se frem til en fyreseddel, regner man hos Tican at ansætte omkring 350 nye medarbejdere i de kommende halve år.

- Vi er glade, siger Ticans topchef Steen Sønnichsen.

Den store stigning kommer da Tican har fået mange nye leverandører, og derfor skal slagte meget mere end før. Man regner med at ansætte 230 nye medarbejdere indenfor de næste måneder, mens omkring 120 bliver ansat i løbet af foråret.

På nuværende tidspunkt har Tican, i følge deres hjemmeside, omkring 1000 ansatte, og en årlig produktion på 3,8 millioner grise.

Gammel kongebolig sikres for millioner

Til foråret lukker aktiviteterne i Klitgaarden, der tidligere har været Christian 10.'s kongebolig i Skagen, i et halvt år.

Det sker grundet en donation på 13,5 millioner kroner fra diverse fonde, der skal hjælpe med restaurationen af den gamle kongebolig. Boligen er nemlig mærket af både alder og et til tider barskt, dansk klima.

Donationen glæder formanden for Klitgaarden Fonden, Lars Hvilsted Rasmussen.

- Jeg er sikker på, at der venter en enestående oplevelse for alle vores gæster, når vi har realiseret de spændende planer, der ligger for Klitgaarden, lyder det.

Renoveringen kommer til at omfatte både indvendige og udvendige facader, samt ankomstforholdene.

Kongeboligen blev opført af netop Christian 10. tilbage i 1914, og fungerede frem til 1952 som kongefamiliens feriebolig. I dag fungerer boligen som refugium, for kunstnere, forskere, forfattere og andre, der har brug for fred og ro, til at fokusere på deres arbejde.

Renoveringen kommer til at vare hele foråret og sommeren, og der vil efter renoveringen være mulighed for en guidet rundvisning på Klitgaarden.

Tryghedsskabende patruljering efter knivstik

Politiet har som følge af knivstikkeriet torsdag i centrum af Aalborg indsat ekstra patruljer.

Knivstikkeriet, hvor en 19-årig mand blev stukket og pådrog sig alvorlige, men ikke livstruende skader, skete på hjørnet af Gravensgade og Vesterå torsdag eftermiddag, og derfor indsættes der flere patruljer for at skabe tryghed i centrum.

Det fortæller leder af efterforskningen, politikommissær Kenneth Rodam.

- Borgerne skal ikke blive bekymrede, hvis de oplever flere patruljer i byen. Vores tilstedeværelse skyldes udelukkende at vi har fokus på trygheden og ønsker at være synlige i bybilledet, fortæller han.

Efterforskningen tyder på, at det 19-årige offer og gerningsmanden havde en meningsudveksling, inden de kortvarigt kom op og slås og flygtede ind i en restaurant i Bispensgade.

Her blev den 19-årlige stukket med kniven.

- Det faktum at der bliver stukket med kniv i det offentlige rum, er ganske utilstedeligt. Vi er ganske forstående over for, hvis det kan skabe utryghed og bekymring i byen. Det er vigtigt at understrege, at der er tale om et opgør i det kriminelle miljø, hvor parterne efter alt at dømme kender hinanden i forvejen.

Nordjyllands Politi er stadig i gang med det, som de selv betegner som en massiv efterforskning.

De leder fortsat efter vidner i sagen, og hvis du har set noget, kan du kontakte Nordjyllands Politi på 114.