Enhedslisten til Rebildfest
Enhedslisten laver happening ved Rebildfesten til fordel for Guantanamo-fangerne.
Demonstration ved Rebildfesten
Rebildfesten i år vil også indeholde en demonstration. Enhedslisten vil benytte anledningen til at skabe opmærksomhed omkring USA's Guantanamolejr.
Nedlæg Guanatanolejren
Enhedslisten mener at statsministeren skal bede USA om at nedlægge Guantanamolejren, når han bringer den danske regerings officielle hilsen ved festligholdelsen af USA's uafhængighedsdag.
Optog gennem Skørping
For at hjælpe statsministeren med til at komme med et klart budskab vil Enhedslisten den 4. juli gå i optog fra Skørping station og ud til Rebild Bakker klædt som Guantanamo-fanger.
- Statsministeren kunne passende bruge 4. juli til at meddele, at Danmark vil give asyl til fanger, som USA er parat til at løslade, da de ikke har nogen forbindelse til terror, udtaler Frank Aaen, Enhedslisten
- Ved at tilbyde fangerne asyl vil vi både hjælpe fangerne og presse USA til at lukke lejren ned, tilføjer han.
- For selvom muligheden er oplagt, så skal statsministeren jo nok presses en smule før han benytter sig af den, siger Lasse P. N. Olsen fra Enhedslisten i Aalborg.