En af de stjålne traktorer er fundet
Den ene af de to traktorer, der blev stjålet natten til onsdag, er blevet fundet.
En af de to traktorer, der blev stjålet i Agersted natten til onsdag, blev fundet onsdag formiddag. Nordjyllands Politi fik klokken 10.44 et tip om, at traktoren holdt parkeret på Dorfvej ved Ørsø nord for Dronninglund.
Politiet kom til stedet og kunne konstatere, at der var tale om den Valtra-traktor med frontlæsser, som blev stjålet på en landejendom natten til onsdag, hvor tyve var på spil på to naboejendomme.
- Vi har ingen spor efter den anden traktor, men vi regner med, at den stadig er i området, for det er trods alt begrænset, hvor langt væk man kan køre på en traktor, siger vagtchef Mogens Hougesen fra Nordjyllands Politi.
Den anden traktor, som blev stjålet i Agersted natten til onsdag, er en Massey Ferguson af modellen MF 5480. Traktoren er rød og med frontlæsser. Den har registreringsnummeret AC 70 556.
Politiet kan kontaktes på telefonnummer 114.