EM i undervandsrugby
Fysisk kamp hvor man bliver angrebet forfra, bagfra, oppe- og nedefra - uden at kunne trække vejret. Det er betingelserne i undervandsrugby. I weekenden holdt U/21-landsholdet træningslejr i Arden - forud for næste weekends EM i Tyskland.
I weekenden holdt U/21-landsholdet træningslejr i Arden - forud for næste weekends EM i Tyskland. Landsholdet skulle møde de lokale Ardenspillere i en træningskamp. Det var særligt spændende for tre af de unge spillere.
Fysisk kamp hvor man bliver angrebet forfra, bagfra, oppe- og nedefra - uden at kunne trække vejret. Det er betingelserne i undervandsrugby.
- Man skal kunne tage nogle skrammer, siger en af de unge U/21-spillere, Andreas Wielandt.
Andreas Wielandt og to af holdkammeraterne på U/21-landsholdet, Mads Jakobsen og Jacob Nedergaard, havde til træningskampen ekstra meget på spil.
Når de ikke træner med U/21-landsholdet, spiller de nemlig alle i Arden.
- Vi vil give den max gas, for det kunne være rigtig sjovt at slå nogle af de gamle fra klubben, siger Mads Jakobsen.
Og de gamle medspillere får da også godt og grundigt bank. Kampen ender nemlig 7-0.
U/21-EM afholdes næste weekend i Stuttgart. Det er de danske drenges drøm at komme hjem med en medalje.