Elevrådsformand om unges drukkultur: - Forbud er nok det sidste, man skal gøre
Se debatmagasinet Fokus LIVE om drukkulturen blandt unge.
Danske unge er europamestre i druk. En rekord, som Sundhedsstyrelsen og uddannelsesinstitutioner vil gøre op med, mens de unge selv mener, at drukkulturen er harmløs.
Det er lille fredag, og i Jomfru Ane Gade er de første unge mødt troligt ind på barerne for at se landskamp, mødes med venner og medstuderende - og drikke alkohol.
Selvom danske unge drikker mindre, end de gjorde for nogle år siden, og begynder at drikke senere end tidligere generationer af unge, så har unge i Danmark, målt på fuldskab og mængden af alkohol, der bliver drukket, det højeste forbrug af alkohol i Europa.
Alkoholforbruget blandt unge stiger markant ved overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse, særligt blandt unge, der begynder på gymnasiet.
Derfor opfordrer Sundhedsstyrelsen uddannelsesinstitutionerne til at gøre en ekstra indsats for at få de unge til at drikke mindre.
- Det er ikke nødvendigt. Det er ikke kammet over, lyder en indsigelse fra Dennis Rudmose i torsdagens udgave af debatmagasinet Fokus LIVE.
Han er studerende og står torsdag aften med en øl i hånden på Camp Minigolf i Jomfru Ane Gade i Aalborg.
Han indrømmer, at det ikke er så nemt at få skole til at hænge sammen med de mange byture, men mener alligevel, at der ikke er behov for at ændre kulturen på ungdomsuddannelserne.
- Vi drikker måske meget, men tager også skolen seriøst og er gode til at tage os sammen, når det gælder, siger han.
De voksnes ansvar
54 procent af de 16- til 24-årige mænd og 47 procent af de 16- til 24-årige kvinder har drukket mere end fem genstande ved samme lejlighed indenfor den seneste måned.
- Det er jo noget, vi helt sikkert skal snakke med de unge om. Vi skal sørge for, at der er fællesskaber, man kan deltage i, uden at der er alkohol involveret, så man ikke føler, at det er nødvendigt for at man kan være en del af fællesskabet, siger byrådsmedlem Mette Ekstrøm (S), som også er næstformand for Bevillingsnævnet i Aalborg Kommune.
Unges alkoholforbrug
- Der er sket et stort fald i andelen af 11-årige, der har prøvet at drikke alkohol. I 1998 havde 74 procent af de 11-årige drenge og 58 procent af de 11-årige piger prøvet at drikke alkohol, mens tallet i 2018 var henholdsvis 20 procent blandt drenge og 7% blandt piger.
- Blandt de 15-årige ses også et stort fald i brugen af alkohol, men der er tilsyneladende sket en opbremsning i faldet i den seneste undersøgelse fra 2018, hvor der ses en lille stigning i andelen af 15-årige drenge, som har prøvet at drikke alkohol.
- Målt ved binge-drinking, fuldskab og mængden af alkohol, der bliver drukket, har danske unge det højeste forbrug af alkohol sammenlignet med unge i andre europæiske lande.
- Alkoholforbruget blandt unge stiger markant ved overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse, særligt blandt unge, der begynder på gymnasiet.
- Cirka 12 procent af de 16-24-årige overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse. Heraf ønsker 15 procent at nedsætte deres alkoholforbrug. 23 procent af de 16-24 årige mænd og 31 procent af 16-24-årige kvinder overskrider Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænse.
- 54 procent af de 16-24-årige mænd og 47 procent af de 16-24-årige kvinder har drukket mere end fem genstande ved samme lejlighed indenfor den seneste måned, hvilket er et fald i udbredelsen sammenlignet med 2010, hvor tallene var henholdsvis 61 procent og 53 procent.
Kilde: Sundhedsstyrelsen
Hun mener, at det både er uddannelsesinstitutioner, forældre og kommunernes ansvar, at der er tilbud til de unge, som ikke involverer alkohol.
Direktør Rikke Christoffersen fra Aalborg Handelsskole oplever, at de unge begynder at påtage sig en alkoholkultur, allerede før de begynder på ungdomsuddannelserne. Hun peger på, at den kedelige rekord blandt andet handler om gruppepres.
- Hvorfor er det, at man i Danmark skal have et europamesterskab i druk, for at man kan have det gode ungeliv? Det kan man undres lidt over. Vi skal tage den debat og dialog med de unge, der hedder, at det kan være sjovt og hyggeligt at være ung uden at drikke 5,7 genstande om ugen, som de unge drikker i snit, siger hun.
Utrygt at fjerne alkohol fra gymnasierne
Thea Enevoldsen er elevrådsformand på Aalborg Katedralskole, og hun ser det ikke som et problem, at unge drikker så meget alkohol, som tilfældet er.
- Jeg oplever det ikke på gymnasierne. Der er plads til at tage en øl og hygge med ens venner, men vi unge er altså også ansvarlige. Vi drikker mindre end vores forældre gjorde, og vi kan sagtens skabe et fællesskab, hvor der både er plads til at tage en enkelt øl efter skole, og hvor der også er plads til dem, der ikke har lyst til det, siger hun.
Og selvom alkoholforbruget blandt unge stiger markant ved overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse, og særligt blandt unge, der begynder på en gymnasial uddannelse, så mener hun, at det er en myte, at det fylder meget på studiet.
- På mit gymnasium gør man rigtig meget for at imødekomme de elever, der ikke har prøvet at drikke før. Det gjorde oplevelsen mere tryg, fordi man så ikke endte i en park og drak sig i hegnet, siger Thea Enevoldsen og fortsætter:
- Jeg oplever ikke et stort fokus på alkohol på vores studie. Der er meget mere fokus på sammenhold, og at lære hinanden at kende. Det der med alkohol og hvor meget, du kan drikke - det er en myte, at det fylder så voldsomt meget, lyder det.
Derfor mener Thea Enevoldsen også, at det ville være en dårlig idé, hvis uddannelsesinstitutionerne helt stoppede med at holde arrangementer med alkohol.
- Ud fra egen erfaring vil det føre til, at folk vil droppe gymnasiefesterne og i stedet tage ud for at eksperimentere med alkohol. Til festerne på skolen har vi vagter og lærere, der kan tage hånd om os, så det vil gøre det meget mere utrygt for den enkelte elev, hvis vi fjernede alkohol helt fra gymnasierne. Forbud er nok det sidste, vi skal gøre, mener hun.
De unge: Vi drikker mindre end vores forældre
For at gøre op med drukkulturen, som binder ungdomsuddannelserne sammen med Jomfru Ane Gade, foreslår Rikke Christoffersen og Mette Ekstrøm tiltag som for eksempel et forbud mod alkohol på idrætsdage og på studieture.
- Vi skal ikke være bange for som ansvarlige voksne at sætte nogle rammer for de unge. Lad os nu få taget noget action på det her og få det til at lykkedes at komme væk fra den rekord, siger Rikke Christoffersen.
Mette Ekstrøm mener samtidig, at restauratørerne har en vigtig rolle.
- De skal ikke udskænke til nogen, der er meget berusede eller under 18 år, de må ikke reklamere på uddannelsesinstitutionerne, og vi skal have et bedre samarbejde med dem. De skal være der, men det skal være under mere ordnede forhold, siger hun.
Og selvom Thea Enevoldsen er enig i det, så mener hun også, at man skal til at tage de unge lidt mere seriøst.
- Jeg oplever, at vi har en generation, der er enormt ansvarsfuld. Vi drikker mindre end vores forældre, og på alle mulige andre punkter synes jeg, vi er gode til at opfylde alle de krav, som skolerne, vores forældre, og samfundet stiller os. Selvfølgelig kan der være nogle unge, der har det svært med alkohol - men netop derfor er det en god idé med gymnasiefesterne, hvor der bliver passet på os, mens vi drikker, siger Thea Enevoldsen og understreger:
- Jeg tror, vi kan mere, end der bliver tænkt om os.
Senere på efteråret afholdes et møde mellem Bevillingsnævnet, repræsentanter fra uddannelsesinstitutionerne og repræsentanter fra Jomfru Ane Gade om de unges alkoholkultur i målet om, at værtshusejerne ikke længere må henvende sig og markedsføre direkte til de unge på uddannelserne.