Kort Nyt

Efter uro: Alternativet aflyser medlemsmøde

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Den nordjyske afdeling af Alternativet skulle lørdag 16. september have holdt medlemsmøde i Skørping - men mødet er nu med kort varsel blevet udsat til et senere, endnu ikke fastlagt tidspunkt.

Det skyldes uroen omkring det nordjysk valgte folketingsmedlem Theresa Scavenius. Hun er af de øvrige fem medlemmer af partiets folketingsgruppe indstillet til eksklusion. Partiets hovedbestyrelse har - som partiets love foreskriver - iværksat en mæglingsproces, men den har Theresa Scavenius nu forladt, oplyste hun fredag på det sociale medie X, tidligere kendt som Twitter.

Theresa Scavenius skulle have deltaget i lørdagens møde, der havde en helt anden dagsorden, nemlig udvikling af partiets politik. Af frygt for, at den interne uro ville dominere mødet, har storkredsens bestyrelse besluttet at aflyse lørdagens møde.

Bestyrelsen vil ikke kommentere den aktuelle situation, efter at Theresa Scavenius har forladt mæglingen.

Men formanden for storkredsen, Randi Strand fra Aars, sagde forleden til TV2 Nord, at bestyrelsen i Nordjylland har haft et fint samarbejde med Theresa Scavenius. 

Tørstig tyv? Orkede ikke at køre til grænsen

Tidlig fejring af "lille fredag"?

En tyv havde i hvert fald trangen til at slukke tørsten på en lidt uortodoks måde, og det fik et kølerum i Hjørring at mærke.

Her fik Foreningen Hjørring og Omegns Broderlige Skyttelaug stjålet 10-15 kasser øl, da en cylinderlås til deres klubhus blev brudt op.

Det fortæller politikommissær hos Nordjyllands Politi, Peter Skovbak.

Politiet anslår, at der har været indbrud mellem tirsdag klokken 12.00 og torsdag klokken 10.30.

Tyven sørgede dog også for, at der ikke kun var noget til at skylle ganen hos de drikfældige. For der røg også to kasser sodavand med.

Truede politiet med machete: Nu er dommen faldet

Trusler med en machete og en attrappistol mod flere politiansatte på åben gade. Det var blandt andet det, politiet måtte håndtere en sen aften i Brønderslev.

Episoden fandt sted 26. juni ved 23-tiden mod ansatte fra Nordjyllands Politi.

Fredag blev dommen så afsagt i Retten i Hjørring. Den 23-årige mand idømmes ét års fængsel for hændelsen, oplyser anklagemyndigheden ved Nordjyllands Politi på X.

Manden er efter dommen blevet fængslet.

Omdiskuteret nordjysk rytter får nedsat karantæne

Det var et videoklip, hvor Carina Cassøe Krüth trænede sin hest Heiline’s Danciera, der fik hende i vælten.

Videoklippet var blevet tilsendt rideforbundets formand. I august blev hun tildelt otte måneders karantæne for overdreven brug af pisk mod sin hest.

Hun blev samtidig tildelt en bøde på 5000 kroner fra Danske Ride Forbunds Disciplinærudvalg på baggrund af videoklippet.

Men nu er der nyt i sagen. Det fremgår af pressemeddelelse fra DIF’s Appelinstans.

Her lyder det, at den nordjyske rytters karantæne bliver nedsat fra otte til tre måneder, imens bødestraffen på 5000 kroner stadfæstes.

De tre måneders karantæne løber fra afgørelsen i rideforbundets appeludvalg 28. august.

Dermed kan 40-årige rytter konkurrere igen fra 28. november 2024.

Tæt tåge og let regn: Mild efterårsdag venter

Om du har efterårsferie eller må på arbejde, skal du være ekstra forsigtig, når du bevæger du ud på de nordjyske veje.

DMI varsler tæt tåge med sigtbarhed under 100 meter indtil klokken 10.00 i formiddag.

Men vi kan trods alt se frem til en mild dag.

Selvom den dis, der præger morgenen og formiddagen, forventes også at lette en smule ud på eftermiddagen, skal man ikke sætte næsen op efter solskin i dag.

Vinden forbliver rolig, og temperaturerne kan nå op på 14-16 grader. På trods af dis og skyer vil vejret kunne føles smukt, med den lette tåge, der hænger i luften.

Senere på eftermiddagen kan der dog komme lidt mere nedbør, især i områder omkring Jammerbugten.

Hvis vejrsystemet ændrer sig en smule, kan også dele af det vestlige Nordjylland få en lille regnbyge i dag.

Du kan se hele vejrudsigten her:

Tryk og hør Solvej give dagens vejrudsigt.

Vejret tre timer frem
Vejret senere