Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Efter tragiske hændelser: - Registrer dit overvågningskamera, lyder appel fra politiet

Foto: Malthe Birger Jensen / TV2 Nord

Blomster på Vesterbro for at mindes Mia Skadhauge Stevn og Oliver Ibæk Lund. Arkivfoto.

Nordjyllands Politi måtte efterlyse private videoovervågningsbilleder fra den nat, den 22-årige Mia Skadhauge Stevn forsvandt og senere blev dræbt. Nu opfordrer politiet alle med overvågningskameraer til at registrere dem i Politiets Kameraregister.

Kameraovervågning kan være afgørende, når politiets efterforskere hurtigt skal opklare kriminalitet eller kortlægge et hændelsesforløb.

Det var også tilfældet i sagen om den unge Mia Skadhauge Stevns forsvinden og drab tidligere på året. Hun blev sidst set i live på Vesterbro i Aalborg.

Men det var et tilfældigt privatovervågningskamera lige over for Netto på Vesterbro i Aalborg, der leverede afgørende billeder af den sorte bil, der er centrum i drabssagen.

Nogle tænker, at deres éne kamera næppe kan være relevant for politiet lige dér, hvor det nu sidder. Men det kan det

Ole Kristensen, Nordjyllands Politi

Efterlyste videoer

Nordjyllands Politi måtte dog ud offentligt og i alle medier kraftigt opfordre folk med mulige videobilleder til at henvende sig, for politiet havde umiddelbart ikke adgang til noget videomateriale, der kunne hjælpe i den tragiske sag.

Også i forbindelse med den unge studerende Oliver Ibæk Lunds tragiske ulykke, der kostede ham livet på havnefronten i Aalborg, var det videoovervågning, der klarlagde hvad, der var sket.

- Nogle tænker, at deres éne kamera næppe kan være relevant for politiet lige dér, hvor det nu sidder. Men det kan det. Alle stationære kameraer er relevante for os. Dit kamera er med til at indsnævre for os, hvor folk har været og ikke har været, siger politiinspektør Ole Kristensen fra Nordjyllands Politi.

Kameraovervågning er et rigtig stærkt kort for os at have på hånden, når vi skal opklare kriminalitet

Ole Kristensen, Nordjyllands Politi

- Og så har jeg også hørt, at nogle tror, at politiet automatisk kan se, hvad et kamera filmer, når det er registreret hos os. Det er på ingen måde tilfældet. Det kan vi ikke. Så vi kontakter altid folk for at spørge om adgang til at se optagelserne, siger politiinspektøren.

Kameraer skal registreres ifølge loven

Politiinspektøren minder om, at registreringen i øvrigt er lovpligtig for virksomheder, myndigheder og foreninger. Det er frivilligt for private borgere at registrere deres kameraer.

Ole Kristensen håber dog på, at mange vil gøre det for at bakke op om politiets arbejde.

- Kameraovervågning er et rigtig stærkt kort for os at have på hånden, når vi skal opklare kriminalitet. Kameraregistret er vores overblik over, hvor der er opsat overvågning. Det kan spare os tiden, som det tager at afsøge et område for at finde ud af, om der hænger kameraer. Så kan vi langt hurtigere komme i gang med at sikre spor. Og ofte er tiden en vigtig faktor, forklarer Ole Kristensen.

Kameraer giver tryghed

En Megafon-måling fra i år viser, at 59 procent af de adspurgte danskere vil føle sig mere trygge, hvis der er mere videoovervågning i det offentlige rum. 

Den nye Megafon-måling har også forsøgt at kortlægge, hvordan det står til med trygheden i nattelivet, og 46 procent af de adspurgte svarer, at de er bekymrede for at blive overfaldet, hvis de færdes alene om natten. 

Overvågningskameraer gør en forskel

Selv om private borgere har ikke pligt til at registrere deres kameraer. Nordjyllands Politi opfordrer alligevel alle private til at registrere deres kameraer - simpelthen fordi ethvert kamera kan være værdifuldt for en efterforskning.

- Overvågning kan gøre det muligt for os at identificere gerningsmænd og at følge deres færden til og fra gerningsstedet. Så jo flere kameraer, vi har registreret i vores system, jo mere effektivt og værdifuldt bliver det for efterforskningen, fastslår Nordjyllands Politi.


Tog en halv million fra Kunsten: Nu er der ny retssag på vej

Det vides endnu ikke, hvornår byretten tager stilling til den nye stævning.

Tilbage i 2021 tiltrak kunstneren Jens Haaning sig en hel del opmærksomhed sammen med Kunsten i Aalborg, efter han var blevet booket til at lave et kunstværk for museet.

Det var dog to tomme billedrammer, som museet blev spist af med og overskriften "Take the money and run" (Tag pengene og løb, red.). I stedet havde Jens Haaning nemlig taget de 532.000 kroner selv.

Det udløste senere en retssag, hvor Kunsten i Aalborg i september sidste år fik medhold i, at Haaning skulle betale næsten en halv million kroner tilbage til museet, efter at museet havde lånt ham pengene.

Striden mellem de to parter endte dog i maj i år, da et forlig blev indgået, efter Den Obelske Familiefond løste den 'gordisk knude', som Kunstens direktør, Lasse Andersson dengang kaldet det.

Ny retssag i vente

Nu vækkes hele sagen dog igen til live i en ny retssag, efter kunstneren Jens Haaning har stævnet billedbureauet Ritzau Scanpix med et krav om betaling af 687.000 kroner plus renter.

Det skriver Ritzau.

Stævningen skyldes, at en fotograf fra bureauet besøgte den omdiskuterede udstilling på Kunsten i Aalborg i efteråret 2021 og tog billeder af de tomme billedrammer, der indgik i værket ifølge Jens Haaning.

Billederne blev efterfølgende solgt til bureauets mediekunder, hvilket er en krænkelse af kunstnerens ophavsret, hævdes det i stævningen.

Ritzau afviser dog selv at have gengivet et beskyttet værk, og det vides endnu ikke, hvornår byretten tager stilling.

Det er blandt andet billedet her, der er skyld i stævningen fra Jens Haaning. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Markant vejrskifte på vej: Sådan rammes Nordjylland

Foto: Øyvind Bertel Fabricius Holm / Privatfoto

Snart vil alt sneen smelt, når både et regnvejr og stigende temperaturer skal op over Danmark.

Inden weekenden er omme kan temperaturen være steget 23 grader.

Danmark er lørdag morgen stået op til endnu en kølig morgenstund – lokalt under seks graders frost.

Det kolde og stedvis snerige vintervejr bliver der imidlertid sat en stopper for, når et frontsystem med et stort regnvejr skal passere landet fra lørdag aften.

Herefter pumpes der usædvanlig varm luft for årstiden op over landet.

Her får du et overblik over det kommende vejrskifte og til sidst weekendens detalje.

Køligt, men pænt lørdagsvejr

Enkelte slud- og snebyger kan forekomme, men ellers er der udsigt til en pæn lørdag med tørvejr og særligt først på dagen nogen eller en del sol.

Efter en frostkold morgen flere steder, stiger temperaturen i løbet af dagen til mellem to og fem grader.

Fra sidst på formiddagen begynder flere skyer at trække op over landet fra sydvest, hvilket varsler det kommende regnvejr.

rognose lørdag eftermiddag. Efterhånden mere skyet fra sydvest. Op mellem to og fem grader. Foto: TV2 Vejret

Udbredt regn og slud

Ved 18-tiden holder det endnu tørt de fleste steder, men længst mod sydvest er de første regndråber begyndt at falde.

Som aftenen skrider frem, breder der sig et område med regn og slud op over det meste af landet. Ved midnatstid er det kun Bornholm, hvor det endnu holder tørt.

I første omgang er der størst mulighed for lidt hvidt i luften i form af slud ned gennem det centrale Jylland. Her vil temperaturen også falde til lige over frysepunktet.

Prognose lørdag aften. Udbredt regn og slud. Foto: TV2 Vejret

I løbet af natten bevæger nedbørsområdet sig videre østover, så der også bliver chance for slud i de østlige dele af landet.

Nedbøren forventes at nå Bornholm omkring klokken 2.

Regn og slud når knap nok at slippe landet, før nye forsyninger med regn ankommer. Derfor vil de fleste danskere stå op til silende regn søndag morgen.

Prognose søndag morgen. Våd start på dagen. Foto: TV2 Vejret

Regnvejret forventes at stå på gennem hele morgenen og formiddagen.

Først fra søndag middag bliver der efterhånden mulighed for opholdsvejr – til en start over de vestlige dele af landet.

Sammenlagt kan der falde op mellem 10 og 25 millimeter regn, inden weekenden er omme. Mest i det sydlige Jylland og på Sydfyn.

Søndag eftermiddag vil det fortsat regne mod nord og øst. Foto: TV2 Vejret

I forbindelse med regnvejret stiger temperaturen betydeligt. Temperaturen vil generelt toppe mellem 10 og 13 graders varme.

Til sammenligning er den gennemsnitlige maksimumtemperatur i november på 7,6 grader. Dermed er det meget varme vinde, der blæser op over landet fra søndag.

Weekendens detalje

Natten til lørdag faldt temperaturen til 10,4 graders frost ved Billund. I samme by er der udsigt til op imod 13 graders varme søndag.

Dermed stiger temperaturen med omkring 23 grader på under to døgn.


Hus stod i flammer: Natten til lørdag mistede 64-årig kvinde alt

Den 64-årig kvinde er blevet sigtet for at have overtrådt beredskabsloven for uforsigtig omgang med ild.

Klokken 3.17 natten til lørdag blev både politi og brandvæsen tilkaldt til en adresse i Østervrå, hvor et hus stod i flammer.

- Det var en frivillig brandmand, der ringede, og huset var helt overtændt, da vi ankommer, forklarer vagtchef ved Nordjyllands Politi Christian Tilsted.

Huset tilhørte en 64-årige kvinde, der kom ud af huset ved egen hjælp, hun måtte dog ifølge vagtchefen til tjek på sygehuset for røgforgiftning.

Kvindens hund kunne man dog ikke finde, og derfor formoder politiet, at den er død.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Kvinden sigtet

Årsagen til branden var ifølge vagtchefen, at et stearinlys i vindueskammen havde taget fat i nogle planter, hvilket endte med at sprede sig.

- Man endte med at lave en kontrolleret nedbrænding, så der er kun brandtomt tilbage forklarer vagtchefen.

Den 64-årig kvinde er derfor blevet sigtet for at have overtrådt beredskabsloven for uforsigtig omgang med ild.

- Det er standard, påpeger vagtchefen og tilføjer.

- Når man vil bruge ild, er man nødt til at sørge for, at det ikke spreder sig.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.