Efter massivt fokus: Færre indbrud i de nordjyske hjem
Foto: Lars Rievers / Ritzau Scanpix
Antallet af indbrud i Nordjylland i sommerugerne er faldet med tyve procent i forhold til sidste år.
Igen og igen har politiet berettet om indbrudsbølger i det nordjyske. Men nu ser det ud til, at tendensen er ved at vende.
I de fem sommeruger fra 9. juli til 12. august er der i alt blevet anmeldt 213 indbrud i de nordjyske hjem. Det er tyve procent færre end i samme periode sidste år, hvor der havde været ubudne gæster 263 gange – og hele 48 procent færre end i 2015, hvor Nordjylland var ramt af en indbrudsbølge, der sendte antallet af indbrud op på 411.
- Indbrud skaber utryghed for den enkelte, når man kommer hjem til et hus, der er rodet igennem af tyve. Derfor er det med tilfredshed, at jeg kan notere, at det ser ud til, at vi har fået antallet af indbrud ned, siger politikommissær Sune Myrup, som står i spidsen for Nordjyllands Politis indbruds-indsats.
Det er et område, vi har stort fokus på – særligt op til ferier, hvor indbrud normalt risikerer at stige.
Sune Myrup, politikommissær, Nordjyllands Politi
Indbrudstyve anholdt før ferien
Ifølge politikommissæren er der flere ting, der kan have haft betydning for faldet i antallet af indbrud. Blandt andet er folk blevet bedre til at sikre deres bolig mod indbrudstyve og tippe politiet om mistænkelige forhold – og så har området haft høj prioritet for politiet.
- Det er et område, vi har stort fokus på – særligt op til ferier, hvor indbrud normalt risikerer at stige. Derfor slog vi til før ferien og anholdt flere formodede indbrudstyve, siger Sune Myrup.
Faldet i indbrud får dog ikke politiet til at hvile på laurbærrene. I stedet fortsætter indsatsen på fuld styrke.
- Vi har fokus på de lokale kriminelle, men også på den grænseoverskridende kriminalitet, hvor vi blandt andet samarbejder med andre kredse og det særlige efterforskningscenter i Aarhus, siger Sune Myrup.
Han håber, at borgerne vil fortsætte med at være vågne og give lyd, hvis de ser noget mistænkeligt.
- Tip og informationen fra offentligheden er ofte en stor hjælp for vores efterforskninger, siger han.
Fem råd mod indbrud
- Sikr dine døre og vinduer, så de kan modstå forsøg på opbrud i minimum 3 minutter.
- Lav aftaler med naboerne om aktiv overvågning, især når du er på ferie.
- Gør dit hus let at overvåge for alle. Den høje hæk og kraftige bevoksning giver tyven dejlig arbejdsro.
- Lås dine skure, så tyven ikke kan bruge dit værktøj eller din stige.
Morten stoppede som direktør efter et årti - nu har han vilde planer
Foto: Klaus Bo Christensen/Ritzau Scanpix
Han vil nu arbejde med et projekt med dybere mening ifølge ham selv.
Morten Grabowski Kjær virker umiddelbart til at have flere timer i døgnet end de fleste andre. Dog forsikrer han om, at det ikke er tilfældet.
Alligevel formår erhvervsmanden at kaste sig ud i det ene projekt efter det andet.
Seneste projekt var en tur på Robinson-øen, og her var der flere ting, som gik op for den daværende Luksusbaby-direktør.
- Min kone og jeg havde i mange år snakket om, at vi havde værdi i at arbejde sammen. Jeg synes dog ikke, man skal arbejde sammen i 20 år, og jeg havde svært ved at finde den her timing for, hvornår jeg skulle trække mig, forklarer Morten Grabowski Kjær.
- Da jeg kom hjem fra Robinson, fandt jeg ud af, at virksomheden havde klaret sig rigtig godt - ja måske bedre - selvom jeg ikke havde været der.
Der er også nogle, der spørger, hvorfor jeg ikke bare får en mindre rolle i erhvervslivet og nyder livet, men jeg nyder netop livet ved at gøre de her ting
Morten Grabowski Kjær, stifter af Luksusbaby og tidligere direktør
Nyt projekt undervejs
Derfor annoncerede den daværende direktør efterfølgende sit stop som førstemand for børnebrandsvirksomheden Luksusbaby, og påtog sig i stedet en bestyrelsesrolle i virksomheden.
Men efter 10 år i virksomheden, som han og konen stiftede sammen som et hobbyprojekt, var spørgsmålet, hvad erhvervsmanden så skulle.
- Jeg brænder for at hjælpe mennesker, og i Luksusbaby var det en mærkesag for mig at tage udsatte mennesker ind for at hjælpe dem med at finde deres potentiale og rammerne for, at potentialet kunne blomstre, forklarer Morten Grabowski Kjær.
Han er derfor allerede godt i gang med at lave fundamentet for sit nye projekt. Den tidligere Luksusbaby-direktør vil nemlig åbne et bosted for udsatte unge.
- Nu vil jeg have et projekt med en dybere mening. Jeg har et stort netværk indenfor erhverv nu, og jeg har en overbevisning om, at jeg kan finde mange pladser til de unge gennem det netværk, forklarer han.
Morten har tidligere solgt sin hud for at samle ind til udsatte unge. Dengang besøgte TV2 Nord ham, mens han sad i tatovørstolen. Du kan læse eller genlæse den historie herunder:
Derfor er planen også, at bostedet skal bære præg af blandt andet iværksætteri, sådan at de unge udsatte kan få hjælp til at finde sin plads på arbejdsmarkedet.
- Dengang jeg var indenfor politiet, mødte jeg mange på den forkerte side eller på kanten med loven, som var kreative, havde store drømme, og som var initiativrige. Jeg sagde nogle gange til dem, at hvis de byttede det ulovlige ud med noget lovligt, ville de tjene mere på den lange bane, erindrer han.
I børnebrandsvirksomheden arbejdede Morten Grabowski Kjær derfor også meget med at tage unge ind, der endnu ikke havde fundet sin plads på arbejdsmarkedet.
- Det er enormt magisk, når man finder den her hylde, hvor de passer ind, selvom de måske er anderledes eller udsatte. Og når man så finder den, så er de her medarbejdere så glade for jobbet og så entusiastiske, at det smitter af på os andre og højner arbejdsmiljøet, pointerer han.
TV2 Nord har tidligere besøgt Morten Grabowski Kjær, da han var ved Luksusbaby, hvor han og lageroperatørelev Trine Dahl Andersen fortalte om, hvordan virksomheden hjalp unge i arbejde. Det kan du se eller gense herunder:
Familiefølelse er nøglen
Når det nye bosted bliver en realitet, så er der flere værdier, som Morten Grabowski Kjær har fokus på.
- I min tid i politiet var jeg mentor for flere unge, og dengang kunne kommunen finde på at spørge, hvad jeg lavede med dem, da det gik godt med mange af dem, og der er et simpelt svar: Jeg inddrog dem i min familie. Jeg gjorde det familiært for dem, forklarer han.
Derfor skal det nye bosted heller ikke føles som et sted, man bliver anbragt.
- Det skal være et sted, jeg har lyst til at være og bo med mine børn, og derfor skal der også bruges lang tid på at bygge fundamentet, finde det rigtige team og alt det andet. Det er svært, men det skal det også være for, at det kan blive godt, konstaterer han.
Det er enormt magisk, når man finder den her hylde, hvor de passer ind, selvom de måske er anderledes eller udsatte
Morten Grabowski Kjær
Hvor, hvornår og hvordan?
Men selvom processen kan være lang, og der stadig er flere detaljer, som ikke helt er på plads, så er erhvervsmanden altså ikke en, der sover i timen. Derfor håber han også på, at det nye bosted kan åbne allerede i det nye år.
- En drøm vil være at åbne efter sommeren 2025, så der håber jeg, det er i drift. Det er i hvert i fald min målsætning, forklarer han.
Hvor det nye bosted skal ligge, er dog endnu ikke bestemt.
- Jeg bor selv i Frejlev, og jeg har altid haft det sådan, at det ikke skal være længere væk end en radius af 50 kilometer fra os, så man altid kan køre derhen, uden man tænker, at det ikke kan betale sig, forklarer han.
Han fortæller desuden, at han allerede har modtaget flere ansøgninger fra folk, der gerne vil arbejde på bostedet, selvom det endnu ikke eksisterer.
Morten Grabowski Kjær og konen Ann-Louise Aasted stiftede sammen Luksusbaby.
Stadig at finde i erhvervslivet
Men selvom Morten Grabowski Kjær nu har kastet sig over et nyt omfattende projekt, så er det altså ikke ensbetydende med, at han ikke vil være at finde i erhvervslivet mere.
- Samtidig har jeg tænkt at finde et par mindre bestyrelsesrolle i erhvervslivet for at holde mig skarp på e-handel. Jeg har haft fingeren på pulsen de seneste 10 år, og det vil jeg gerne bibeholde. Så jeg har rakt ud til Business Aalborg og Business Rebild og spurgt efter en mindre rolle i de huse, så jeg kan bringe det med i bostedet, forklarer han.
Har du flere timer i døgnet end os andre?
- Nej, det har jeg dog ikke, giner han.
- Der er også nogle, der spørger, hvorfor jeg ikke bare får en mindre rolle i erhvervslivet og nyder livet, men jeg nyder netop livet ved at gøre de her ting. Det skaber værdi for mig, og det svarer til en hobby, da virksomhed bliver min hobby, tilføjer han.
Turisme:
Overnatninger i oktober redder en sløv sommer
Måske har du bemærket det? Turistsæsonen har varet lidt længere i år end normalt.
Det har været et godt efterår i Nordjylland.
I hvert fald hvis man arbejder med turisme. For der har nemlig været en del flere overnatninger i Nordjylland på både hoteller, vandrehjem, campingpladser og sommerhuse med videre i løbet af oktober.
Faktisk har der været knap 7 procent flere overnatninger i Nordjylland i oktober i år sammenlignet med sidste år. Og det er vigtigt, fortæller Tonny Thorup, der er direktør for Destination Nord.
- Det her er superpositivt, for det har været hårdt med to dårlige juli måneder to år i træk. Derfor er det både positivt og nødvendigt for branchen, siger han til TV2 Nord.
Det kommer ikke som et chok for Tonny Thorup, at der er flere overnatninger. Det havde han spottet ud fra de mange bookinger.
- Det er bare vigtigt med en lidt sen sæson, og en af grundene til vi har fået det i år, er at mange tyske gæster er kommet sent på sommeren og helt ind i efteråret, forklarer han.
I år har der været 320.495 overnatninger i Nordjylland i oktober. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Derfor sælges der endnu ikke billetter til Skagen Festival
Der skal nok komme en festival, forsikrer formand.
Billetterne til Skagen Festival er endnu ikke kommet til salg, og det har vakt undren hos nogle af de lokale.
For de har nemlig været vant til, at billetterne bliver sat til første søndag i advent, som i år faldt 1. december. Sådan har det ikke været i år.
Men det er der en god grund til.
- Vores musikudvalg har arbejdet hele efteråret på at få booket kunstnere. Vi har sådan set alle navnene på plads, men vi mangler stadig at få underskrevet de sidste kontrakter. Vi vil helst gerne undgå, både for vores og for gæsternes skyld, at der ikke er nogen, der hopper fra i sidste øjeblik, lyder forklaringen fra festivalsformanden Jesper Hegaard.
Jesper Hegaard forklarer yderligere, at det er det tidligere musikudvalg, som havde gjort det til en tradition at åbne for billetsalget første søndag i advent. De stoppede sidste år, og derfor åbnede billetsalget også på et anderledes tidspunkt sidste år.
Det manglende billetsalg har derfor ikke noget at gøre med restaurationsforskriften, der i længere tid har været oppe og vende i Skagen, da festivallen ikke hører under restaurationsforskriften, da det er et kulturelt arrangement.
Festivalsformanden regner med, at billetsalget åbner inden jul.
- Der skal nok være en festival til sommer, forsikrer han.
Paw og 36 kvinder i en kamp mod krybskytteri - Elefanterne faldt som fluer
Foto: Paw Gosmer
En mangeårig kamp mod brutalt krybskytteri i Sydafrika har båret frugt. 36 afrikanske kvinder har sammen med Paw Gosmer sikret, at langt færre dyr må lade livet.
Fra 10 millioner til 400.000.
Det er den drastiske nedgang i antallet af nulevende elefanter. For 100 år siden vrimlede det med dem, og i dag falder de på stribe. Det gør ondt på Paw Gosmer, hvis hjerte altid har banket for elefanterne.
Næsehorn og elefanter faldt som fluer rundt om os
Paw Gossmer
Op mod 100 elefanter bliver hver dag dræbt af krybskytter i Afrika i jagten på stødtænderne.
Dyrepasserens rejse
I 34 år har han været dyrepasser i Aalborg Zoo. I dag er han også europæisk direktør for naturbevaringsprogrammet Transfrontier, der står bag projekt Black Mamba.
Transfrontier holder til i Olifants West Nature Reserve, som ligger i Limpopo-provinsen i Sydafrika. I Limpopo-provinsen ligger Krüger Nationalpark, hvor Black Mamba udfører sit arbejde.
Aalborg Zoos egne elefanter var fra nationalparken, hvor Black Mamba-organisationen forsøger at bekæmpe krybskytteri. Og det var Paw Gosmers indgangsvinkel.
Som europæisk direktør i Black Mamba agerer han bindeled mellem Aalborg Zoo, projektet Black Mamba og Africa Tours. Projekt Black Mamba skal sikre, at krybskytter ikke får frit spil i Sydafrika.
- Næsehorn og elefanter faldt som fluer rundt om os, siger han om tiden, hvor han befandt sig på savannen i Sydafrika.
Nedenfor ses voldsomme billeder af næsehorn og elefanter, der er havnet i kløerne på krybskytter:
ADVARSEL
Dette indhold er sløret, da det kan virke stødende eller voldsomt for nogle.
Et dødt næsehorn efter at krybskyttere har været på spil.
Foto: Paw Gosmer
ADVARSEL
Dette indhold er sløret, da det kan virke stødende eller voldsomt for nogle.
Her ses et næsehorn, som har fået fjernet sit horn.
Foto: Paw Gosmer
Blev latterliggjort
Hvad skal de kvinder nu blande sig for?
Sådan lød meldingen fra kritikere, da projektet startede for 11 år siden. For Black Mamba er verdens første antikrybskytte-enhed udelukkende bestående af kvinder.
- Vi blev faktisk gjort grin med i starten, men et år efter var de færdige med at grine, lyder det fra den europæiske direktør.
Her 11 år senere har Black Mamba formået at nedbringe krybskytteriet med 76 procent i Limpopo-provinsen, og de seneste 11 måneder har kvinderne sat verdensrekord ved at sørge for, at der ingen drab har været på hverken elefanter eller næsehorn.
Og det har affødt stor international anerkendelse, heriblandt en FN-udmærkelse.
- Det er et kæmpe skulderklap, siger Paw Gosmer.
To af de 36 Black Mamba-kvinder.
Foto: Paw Gosmer
Hvordan er det lykkedes? Ifølge Paw Gosmer har de valgt at tænke ud af boksen i stedet for at sætte hårdt mod hårdt. Det er 36 specialtrænede kvinder, der dagligt patruljerer for at opspore krybskytternes lejre og fælder.
- Vi tror ikke på, at det hjælper at slå ihjel for at beskytte noget andet liv, siger Paw Gosmer.
Derfor er det en våbenløs organisation, der i stedet forsøger at bringe kærlighed ind i projektet ved at engagere lokalmiljøet.
Er det ikke farligt for kvinderne at færdes uden våben?
- De er ikke nogen trussel, hvis de ikke bærer våben. Hvis de har våben, er du nødt til at skyde for at sikre dig selv, siger Paw Gosmer.
Elefanterne hører til i Afrika
Paw Gosmer
Se Indblik-programmet hvor Paw Gosmer besøgte TV2 Nord og fortalte om hans arbejde med krybskytteri. Det kan også ses på tv2nord.dk og TV2 Play.
Hvem Ka' - kvinderne
Særligt for det område hvor Krüger Nationalpark ligger, er, at det er kvinderne, der har den opdragende effekt, og det vælger Transfrontier at bruge til deres fordel. Organisationen består derfor udelukkende af kvinder.
Paw Gosmer mener desuden, at kvinder har en evne til at spotte, når noget er, som det ikke plejer at være.
- Det bliver hurtigt opdaget, hvis der er nogle fodspor, der ikke hører til, hvis der er klippet i et hegn eller hvis noget græs vender den forkerte vej. Her er kvinderne knivskarpe, siger Paw Gosmer.
Foto: Paw Gosmer
Synlighed og fastholdelse er nøglen
Synlighed i lokalsamfundet er altafgørende for organisationen. De 36 kvinder, som Black Mambas består af, patruljerer, og hjemme i lokalsamfundet har de øjne og ører åbne, i håb om at man på den måde kan forebygge og forhindre krybskytterne i at slå til.
- Det har en visuel effekt, der gør, at folk holder sig tilbage, siger Paw Gosmer.
To former for krybskytteri
Den organiserede form, der er ren berigelseskriminalitet, hvor gamle mafiabander står bag, og tjener rigtig mange penge. De er typisk på jagt efter elefanter og næsehorn og andre dyr med en høj markedsværdi på det sorte marked.
Bush meat krybskytteri. Det er jagt med snarer, hvor det ofte er fattige folk, der går på ulovlig jagt efter kød. Der bliver sat tusindvis af snarer hver dag rundt i Afrika. Jagten med snarer er en jagtform, der giver voldsomme skader på dyrene.
Men det er ikke til at komme udenom, at der er enorme pengesummer på højkant. 100.000 amerikanske dollars for et kilo næsehornshorn.
- Det er mere end dobbeltprisen for guld, siger Paw Gosmer.
Det gør det til verdens fjerde største kriminelle økonomi.
Derfor handler det om at ændre lokalbefolkningens mentalitet og syn på dyrene. Derfor har Transfrontier igangsat et nyt skoleprogram, Bush Babies, der omfatter ti skoler i de fattigste områder.
- Vi arbejder med folk, der bruger det samme ord i deres lokalsprog for mad og for dyr, så for at nuancere og åbne hjerterne for vigtigheden af at passe på den her fantastiske natur, de ligger oppe af, har vi startet det her program, siger Paw Gosmer.
Undervisning i den natur, de lever i og et kendskab til de dyr, de lever lige op og ned ad, er vigtig.
- Det er jo det der med, at hvis man ikke elsker naturen, hvorfor skulle man så passe på den?, afslutter Paw Gosmer.
Paw Gosmer arbejder - foruden arbejdet med dyr - også som vikar på et bosted ved Gravlev.
Foventningen er, at der nu skal hyres flere medarbejdere.
Gulvvirksomheden Timberman er blevet opkøbt af det svenske industrikonglomerat Volati. Det oplyser Timberman, der har hovedsæde i Hadsund, i en pressemeddelelse.
Siden 2011 har Timberman været ejet af verdens største korkproducent, portugisiske Corticeira Amorim, som svenske Volati har købt aktiemajoriteten hos. Volati har en årlig omsætning på 7,7 milliarder svenske kroner, svarende til knap fem milliarder danske kroner.
Ejerskiftet finder sted i løbet af denne måned, hvor Timberman bliver en del af Volatis datterselskab Salix Group, som beskæftiger sig med at levere materialer til byggeri og industri.
Ingen af parterne vil oplyse det nøjagtige beløb, men der er tale om et trecifret millionbeløb.
Medarbejdere har intet at frygte
- Vi har haft en flot vækst de seneste tretten år under ejerskabet af Amorim Cork Flooring, og vi har efterhånden indtaget en position, der gør os klar til næste niveau. Det får vi nu mulighed for med en stor og vidtforgrenet majoritetsejer i Volati, siger administrerende direktør i Timberman, Mogens Fisker, som fortsætter i sin nuværende stilling.
Timberman kunne i foråret udvide deres aktiviteter i Sverige, og det gav derfor mening for virksomheden at komme på svenske hænder.
Ifølge Mogens Fisker ønsker virksomheden at fastholde de nuværende medarbejdere. Samtidig forventer han, at der skal rekrutteres endnu flere.
Timberman er landets førende af hårde gulvbelægninger i træ, kork og vinyl.