Dommer: Mordbrand var nøje planlagt
Foto: RTL
Den drabsdømte familiefar fra Øster Hurup havde inden afrejsen til Tyskland til hensigt at slå sine piger ihjel, mener Retten i Potsdam.
Den 41-årige Peter-Thue Rudgaard, der er idømt fængsel på livstid for drabene på sine to døtre på ni og ti år, havde planlagt sin handling relativt detaljeret. Det mente Retten i Potsdam, der torsdag afsagde dommen over familiefaderen fra ØsterHurup.
Pigerne blev dræbt, da deres far i et skovområde lidt uden for Berlin gav dem sovemedicin og derefter satte ild til den bil, de sad i.
Og i rettens begrundelse for dommen på livstidsfængsel - det svarer efter tysk ret til mindst 15 års fængsel - blev der lagt vægt på, at handlingen virkede særdeles overlagt.
Den 41-årige bestilte 1. august 2011 sovemedicin, selv om han aldrig tidligere havde fået udskrevet sovemedicin. Den tomme æske blev fundet i hans hjem. På pakken stod der udtrykkeligt, at man ikke skal give det til børn. Den 41-årige var normalt meget påpasselig med, hvilken mad, han gav sine piger, og derfor mener retten, at det er meget usædvanligt og uforståeligt, at han gav dem den stærke sovemedicin.
Også det forhold, at den dømte havde medbragt to fyldte femliters benzindunke, peger stærkt på, at han havde planlagt forbrydelsen. Det ville ifølge retten ikke give mening at have to så store dunke med til en så relativt lille bil, som de kørte i.
Den dømte har hele tiden hævdet, at han også forsøgte at tage sit eget liv i branden, men at overlevelsesinstinktet blev for stærkt, og han derfor flygtede ud af bilen med brandskader til følge. Men retten tvivler på, om han overhovedet ville dø. Overlevelesesinstinktet træder ikke ind allerede efter få sekunder, og han kan ifølge retsmedicineren ikke have siddet i bilen længere, da hans skader så ville have været langt mere alvorlige.
Om motivet for drabene siger retten, at den 41-årige var klar over, at han ikke havde en realistisk chance for at få forældremyndigheden over pigerne, selv om det i første omgang kun var en foreløbig forældremyndighed, deres mor havde fået.
Retten mener, at han var vred og hævngerring, for hvis han havde været fortvivlet og ikke havde set nogen udvej, så kunne han ikke have gjort noget så planlagt.