Der er tale om en total frikendelse af borgmester Birgit S. Hansen i det svar til Det Kommunale Tilsyn, som et flertal i Frederikshavn Byråd onsdag aften stemte ja til.

Det er i hvert fald oppositionspartiet Venstres opfattelse.

Venstre stemte imod det foreliggende svar fra byrådet til Tilsynet, hvori der blandt andet står "En mail fra bestyrelsesformanden for Frederikshavn Havn om at der eventuelt er potentielle købere til specifikke arealer, kan ikke udgøre et bærende beslutningsgrundlag for økonomiudvalg eller byråd. Det vurderes derfor, at borgmesteren ikke havde grundlag for at foreligge en sag for byrådet til beslutning. Det vurderes heller ikke, at henvendelsen på tidspunktet var så konkret, at det kunne bidrage til en orienteringssag for byrådet".

Det blev dog ikke nikket ja brevet uden politisk sværdslag, for Venstres gruppeformand, Jan Bjeldbak, forsøgte igen og igen at overbevise sine byrådskolleger om, at brevet til Tilsynet er at betragte som et partsindlæg.

Baggrunden for at byrådet sender en udtalelse til Det Kommunale Tilsyn er, at der tilbage i maj blev sået tvivl om, hvorvidt borgmester Birgit S. Hansen har overtrådt sine beføjelser vedrørende svar angående salg af arealer på Frederikshavn Havn.

Borgmester deltog ikke i debatten

Tilsynet skal tage stilling til, om det var ulovligt, at Birgit S. Hansen tilbage i 2022 orienterende Frederikshavn Havns daværende formand om, at kommunen som ejer af havnen ikke ville sælge ud af havnearealer uden, at sagen havde været behandlet i byrådet.

- Jeg synes klart, at vi alle i det her rum skal tænke os om. Vi kan ikke sende det her afsted. jeg håber heller ikke, at I kan, lød det fra Jan Bjeldbak onsdag aften til sine byrådskolleger - og tilføjede om borgmesterens ageren i sagen:

- Birgit S. Hansen siger ikke bare nej en gang. Hun siger nej fem eller seks gange. Hun giver udtryk for, at der har været kørt en politisk proces. Der har ikke været kørt en ejerrunde. Jeg er i hvert fald ikke blevet hørt.

Borgmester Birgit S. Hansen var erklæret inhabil i behandlingen af sagen og deltog således ikke i debatten.

Venstre er i mod, fordi partiet mener, at svaret til Tilsynet bygger på ufuldstændigt materiale og kommer frem til fejlagtige konklusioner.

- Vi mener, Birgit S. Hansen har brudt love og regler i den her sag, fastslår Jan Bjeldbak.

SF: Vi er nødt til at have tillid

I svaret til Det Kommunale Tilsyn har man kigget på mailkorrespondance i perioden fra 8. til 25. november 2023. Det er alt for en afgrænset periode, mener Venstre, som foreslog, at man kiggede over en længere periode.

Både hos SF og Konservative var der opbakning til borgmesteren og det svar, som er givet til Det Kommunale Tilsyn.

- Jeg er nødt til at tro på, at vi får det afgørende og rigtige svar. Vi er nødt til at have tillid til det, der er sat i værk, sagde Christina Lykke Eriksen fra SF.

Både John Lamp Henriksen og Peter Laigaard fra de konservative var enige.

- Vi skal ikke afsige domme. Det har vi en advokatundersøgelse, sagde Peter Laigaard.

Venstre stemte imod

Jan Bjeldbak forsøgte igen og igen at få svar på, hvilke mails, der er kigget på i forbindelse med, at man har udarbejdet brevet til Tilsynet.

- Kan jeg få et svar på hvilke mails, eller kan jeg få et svar på i hvilken periode, lød det fra Jan Bjeldbak.

Viceborgmester Peter E. Nielsen, der i borgmester Birgit Hansens fravær fungerede som leder af byrådsmødet på netop det punkt, forklarede, at han ikke kunne svare.

Fra hans partikollega Karsten Thomsen lød svaret til Venstres gruppeformand:

- Du kan stille spørgsmålet fra nu af og til juleaften, du får ikke et svar.

Venstre stemte imod, Jens Nygaard og løsgænger Erik Kyed Trolle undlod at stemme, og 21 stemte for.

Venstre har nu frem til mandag morgen til at indsende deres version af det brev, som de mener, Det Kommunale Tilsyn skal have.

Jette Baand Christensen og Thomas Jungersen er lærere på Aalborg Handelsskole, og de har begge oplevet, at deres elever har brugt AI (Kunstig intelligens, red.) til at snyde med skriftlige opgaver.

- Vi kan godt se, at det ikke er deres eget sprog, som de har lavet en besvarelse i, lyder det fra Jette.

- Når de laver store skriftlige opgaver, ser vi nogle gange meget flotte akademisk skrevne tekster, og når vi kender eleverne, er det ikke altid, at de har det niveau, tilføjer Thomas.

Nu er de to lærere sammen med knap 60 af deres kollegaer på kursus for at lære, hvordan de kan bruge AI i undervisningen.

Det er nemlig et stort ønske fra erhvervslivet, at elever kan bruge AI, når de forlader handelsskolen.

- Det er en vigtig del af vores strategi, at vi er opdateret inden for blandt andet AI, hvor vi prøver at være på forkant med hele tiden at sende vores medarbejdere på efteruddannelse, forklarer Morten Lund Dam, der er uddannelseschef ved Aalborg Handelsskole.

Se hele indslaget herunder:

Lærerne har værktøjer til at opdage snyd, men de bygger på genkendelse af tekster, og de er ikke til at bruge, hvis det er AI, der har lavet teksten. Hver tekst er nemlig unik.

Derfor må lærerne nu ændre den måde, de laver opgaverne på.

- Vi bliver simpelthen nødt til at sige, at det måske er en fjende her og nu, fordi vi skal gentænke nogle ting, men vi bliver nødt til at gøre det til en aktiv spiller i undervisningen, siger Jette Baand Christensen.

- Og vi bliver nødt til at gøre eleverne langt mere parate til at bruge teknologien på en konstruktiv måde.

Snydere er måske fremtiden

AI er så udviklet, at det allerede den dag i dag kan skrive en opgave i elevens eget sprog, men det er krævende at få den til det.

De elever, der kan få AI til det, er derfor dygtige til AI, og det er netop dem, erhvervslivet efterspørger.

- Den gode elev kan finde ud af at prompte den, som man kalder det, med de rigtige oplysninger. Strukturere de her spørgsmål og få den til at hjælpe ordentligt, fortæller Thomas Jungersen.

- Det betyder også, at eleven skal have en vis evne og en viden omkring at bruge det.

Uddannelsesinstitutionerne forsøger hele tiden at følge med AI, der udvikler sig med en rasende fart.

Kan ifølge med?

- Vi gør det så godt, vi kan. Bedre kan vi ikke, slutter uddannelseschef hos Aalborg Handelsskole, Morten Lund Dam.

Benny Bak var én af de første på stedet, da to drenge blev begravet under et sandskred i Vorupør søndag. 

Han er leder af Kystredningstjenestens station i Nørre Vorupør, og én af de udsendte fra redningsstationen, som forsøgte at få de to tyske drenge fri. 

Onsdag har politiet meddelt, at drengene på ni og 12 år tirsdag aften afgik ved døden.

- Jeg var med til at trække dem ud, så jeg var tæt på, fortæller Benny Bak, som er tydeligt berørt af onsdagens nyhed.

Men han står onsdag med en følelse af, at han har gennemgået sorgen to gange. 

Redningsaktionen var en traumatisk oplevelse for Benny Bak, som mandag fortalte til TV 2, hvordan han fik sandet fra drengenes munde og forsøgte hjertemassage og genoplivning. 

- Jeg var afklaret med, at de ikke stod til at redde, siger Benny Bak. 

Onsdag føler han sig re-traumatiseret. 

- I to dage har vi gået i uvished og med et spinkelt håb om, at et mirakel var sket, indtil vi i dag får meldingen om, at de er døde. Så går man igen ind i traumet, fortæller Benny Bak. 

Han er dog glad for den måde, Søværnet har håndteret redningsmandskabet, og fortæller, at han er blevet tilbudt krisehjælp, og igen i morgen skal vende sagen med en krisepsykolog. 

- De er dygtige mennesker, og det har betydet meget at få det snakket igennem med en hel masse mennesker. I går fik jeg oplevelsen ud af kroppen - med meldingen i dag er den tilbage. 

Onsdag flager redningsstationen på halv i respekt for de to drenge og deres familier. 

Mariagerfjord Kommune kan få en af Nordjyllands første statslige energiparker.

Det står klart efter Byrådet i Mariagerfjord Kommune onsdag aften skulle tage stilling til, hvorvidt de ønskede, at staten skal udpege et område nær Buddum til en statslig energipark.

Og et flertal stemte for beslutningen.

22 stemte for, imens seks stemte imod. Et byrådsmedlem manglede, og deltog derfor ikke i afstemningen.

Lempelige regler

Det er Eurowind Energy A/S, der ønsker at opføre en energipark ved Buddum på 11 vindmøller, 300 hektar solceller og et Power to X-anlæg.

Men derudover har de sendt projektet ind til Ministeren for Byer og Landdistrikter for at få udpeget området til en statslig energipark, efter Folketinget i maj vedtog "lov om statslig udpegede energiparker", der har til formål at fremskynde udbygningen af vedvarende energi i Danmark.

Bliver et område udpeget til en statslig energipark, så betyder det nemlig særlige vilkår, som blandt andet lemper hensyn til arealbeskyttelse, og gør det nemmere og hurtigere at få dispensation fra for eksempel Naturbeskyttelsesloven, Skovloven og Museumsloven.

Mariagerfjord Kommune skulle inden 15. september vurdere, om de ønsker, at staten skulle udpege området nær Buddum til en statslig energipark, og det har de onsdag aften besluttet. Samtidig har kommunen besluttet, at det også er staten, der blandt andet overtager lokalplanlægningen og miljøvurderingen.

Uenighed blandt politikerne

Dog ønsker Mariagerfjord Kommune at sikre borgerinddragelsen. Derfor har de indstillet, at kommunen selv ønsker at spille en aktiv rolle i borgerinddragelsen i forbindelse med planlægningsarbejdet. Det er blandt andet i forbindelse med høringer og borgermøder. Og det stemte 27 for og en enkelt imod.

Punktet omkring den statslige energipark blev dog ikke gennemført uden diskussioner.

- Jeg er bange for, vi får tæskene, og ministeren roserne til den tid, sagde Jan Andersen (V).

- Jeg hæfter mig ved de lempelige regler og dispensation. Har vi taget nok højde for det, sagde Malene Ingwersen, der nu er løsgænger efter hun for nylig meldte sig ud af Enhedslisten.

- Jeg er selvfølgelig for vindmøller, og jeg stemte også for principperne sidste år, men på den baggrund, at vi stadig har hånd i hanke med projekterne, og det får vi ikke, hvis staten overtager, sagde Mette Riis Binderup (S).

- Jeg er oplyst om, at det pågældende projekt rammer helt indenfor skiven, og det vil jeg tro på. Og jeg ved ikke, om vi nogensinde får sat så mange vindmøller op, hvis ikke staten går ind, sagde Jens-Henrik Kirk (C).

Borgere mødt op

Flere fra Buddum og omegn var onsdag aften mødt op udenfor byrådssalen i Hadsund inden byrådsmødet gik i gang klokken 18. Her ville flere sætte ekstra streg under deres holdning, inden politikerne gik ind til mødet - og flere af de fremmødte deltog også i det informationsmøde, som kommunen var vært for den 19. august i lokalområdet.

- Det interesserer os meget, fordi det er i vores lille lokalsamfund, siger Bente Sand som er fra Veddum, og som var en af dem, der var mødt op.

- Det er svært at sige, hvad det kommer til at betyde, men det er sørgeligt, at kommunen ikke selv vil være en del af det. Dog kan det være, det bliver en god ting, og at staten vil høre på os, siger hun.

Områder med energiparker

Sidste år vedtog Mariagerfjord Kommune "Principper for placering af VE-anlæg", hvilket betyder, at et større område langs østkysten, faktisk allerede er udlagt som potentielt sted for kommende energiparker eller anlæg. Principperne skal indgå i den kommende kommuneplan, som også, på det netop overståede byrådsmøde, blev sendt i høring.

I alt er der i år på landsplan kommet 83 forslag til statslige energiparker, som Ministeren for byer og landdistrikter nu afventer kommunalt tilsagn fra.

Sagen om nedrivning af den bevaringsværdige ejendom var endt på byrådets dagsorden efter ønske fra løsgængeren Peter Sørensen, som mener, at Henning Kjeldsen og entreprenør-firmaet Trigon får særbehandling af et flertal i Plan- og Miljøudvalget for nogle uger siden stik mod forvaltningens indstilling valgte at stemme ja til at ejendommen i Skagen kunne rives ned.

- Når man går imod så kraftig en advarsel, som kommer her, så kan vi godt diskutere det i et åbent forum her, selv om jeg ved, at der er et stort flertal for at sige ja, sagde Peter Sørensen (UP) under byrådets debat om sagen onsdag aften.

Peter Sørensen fik den ønskede debat, og udfaldet blev ganske som forventet af ham: 23 stemt for at der nu skal sættes en proces i gang, som vil give tilladelse til nedrivning.

Sagen om nedrivningen af ejendommen på Holstvej i Skagen skal nu i høring, inden den igen lander på politikernes bord.

Henning Kjeldsen og entreprenørfirmaet har tidligere søgt Frederikshavn Kommune om lov til at rive 12 huse og heraf fem bevaringsværdige ejendomme ned i området, da man ønsker at bygge et stort badehotel med wellness-område.

Den beslutning skød politikerne i Frederikshavn i november sidste år til hjørnespark, da man først vil have en helhedsplan for Skagen midtby på plads, før man ville tage stilling til, om den store nedrivning kunne komme på tale.

Peter Sørensen er derfor forundret over, at nedrivningssagen var til politisk behandling, da han mente, at sagen allerede har været behandlet, og derfor kan man ifølge ham ikke komme med samme sag, som bare er delt over i mindre dele.

Det blev klart afvist af formanden for Plan- og Miljøudvalget Peter E. Nielsen, Socialdemokratiet.

- Jeg må slå fast, at det her ikke er en lokalplan. Det er nedrivningssag, og det er ikke en byggeansøgning.  Det er ikke en byggeansøgning, og vi synes ikke den er bevaringsværdig, siger han.

Seks medlemmer af byrådet stemte imod, at ejendommen skal rives ned.

Blandt dem var socialdemokraten Martin Kelkelund, som stemte imod sit parti.
- Vi river ikke højt bevaringsværdige ejendomme ned. Det gør man simpelthen ikke. Jeg synes, at vi skal følge forvaltningens indstilling om at afvente midtby-planen, og når vi kan se tingene i en større sammenhæng, så må vi se om det kan forsvares at rive ned, sagde Martin Kelkelund.

Forvaltningen kan ikke indstille, at man indstiller nedrivning af paragraf 3 bevaringsværdig ejendom. Derfor var flertallet i Plan- & Miljøudvalget til at stemme, som de gjorde, når de mener, at ejendommen skal ned. Det fastslog Peter E. Nielsen.

Flertallet har indstillet, fordi man ikke mener, at bygningen længere har sin bevaringsværdige værdi.

- Vi havde åbent gruppemøde i Skagen. Der kom 65 personer, og ingen af dem nævnte den her sag, siger Peter E. Nielsen, inden byrådet trykket på afstemningsknappen, hvor 22 andre af byrådets 29 medlemmer bakkede op om Plan- og Miljøudvalget formand.