Designer-møbler i høj kurs blandt indbrudstyve
Det ligner bestillingsarbejde, når der bliver stjålet designermøbler i stor stil i det nordjyske
I går ved middagstid modtog Nordjyllands Politi anmeldelse om tyveri fra Bøgetoften i Aabybro. Her var to af de populære Coronastole forsvundet, og det er langt fra et enkeltstående tilfælde.
I april måned har politiet adskillige gange måtte rykke ud til virksomheder og private, der har fået stjålet deres designermøber. 14. april mistede Hedegårdsskolen i Brønderslev 44 Arne Jacobsen-stole, og ugen efter forsvandt mellem 25 og 30 stole af samme type fra Møbelpolstreren i Skalborg.
I et privat hjem brød en tyv en terrassedør op og forsvandt med en PH-kogle lampe som eneste udbytte. Det mønster går igen i et sommerhus ved Tårnby. Her havde ejerne netop erstattet deres designermøbler efter et indbrud. Dårligt var de nye stole stillet på plads, før der igen var indbrud, og de nye stole væk.
Det ser med andre ord ud som om finanskrisen for alvor kradser, og efterspørgslen efter "varme" designer-møbler stor.