Demokrati i børnehøjde: Partier på charmeoffensiv i folkeskolen
Akkurat som ved de voksnes valg, er der arrangeret debatter flere steder. Men hvad er det egentlig, de unge går op i? Vi tog en tur ind på Filstedvejens Skole i Aalborg for at finde ud af, hvad der er hot op til skolevalget 2017.
Der er skolevalg 2. februar, og akkurat som når "de voksne" skal stemme, er der arrangeret valgdebatter.. Men hvad er det egentlig, de unge går op i?
Dansk og matematik var mandag skiftet ud med politisk debat på Filstedvejens Skole i Aalborg. Alle partier var på plads, og diskussionen gik lystigt, for publikum - de unge - skal overbevises.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen har udskrevet skolevalg, og den 2. februar skal 63.000 folkeskoleelever stemme. I den kommende uge føres der valgkamp på de nordjyske skoler i forbindelse med det landsdækkende Skolevalg og undersøgelser viser da også, at mange unge ikke føler sig klædt på til at deltage i demokratiet. Det skal skolevalget lave om på. Elever fra 8. til 10. klasse har stemmeret ved skolevalget. De skal beslutte sig for hvilke mærkesager, de vil støtte, inden de på torsdag sætter deres kryds ved et af ungdoms-partierne.
Debatten kommer vidt omkring – topskat, en kortere skoledag og en 30-timers arbejdsuge. Men hvad er det egentlig vælgerne her går op i?
Hør et par bud her:
Alle partierne som vi kender dem fra folketinget stiller op her, og de er klar til valg:
Der er debatter på i alt 26 forskellige skoler i Nordjylland de næste par dage før der skal stemmes på torsdag den 2. februar.