Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

De "danske pingviner" kan nu spottes i Nordjylland

Foto: Søren Skov

Netop nu huser havet rundt om Nordjylland tusinder af alkefugle - de oprindelige pingviner.

Når man ser dem, bemærker man, at de både i fjerdragt og i form ligner pingviner, og det er en lighed, der ikke er tilfældig, for det var en alkefugl - den nu uddøde Gejrfugl - der var den første fugl, der havde navnet pingvin.

De fleste alke og lomvier holder til langt ude på havet, men i de nordjyske havne ud mod Nordsøen, Skagerrak og Kattegat ser man ofte lomvier og alke, der har søgt ly for havets høje bølger og i stedet søgt ind i havnenes rolige vand. Her kan man se dem tæt på, så man kan blive dus med dem og lære dem godt at kende.

I havnene kan man ofte se nogle få lomvier og alke godt, så man kan blive dus med dem og lære at kende lomvier og alke fra hinanden. Her ses en lomvie i Hirtshals Havn, der bader og pudser sig. Det gælder om at have fjerdragten i orden til det næste dyk.

Når lomvier og alke dykker, bruger de vingerne til at svømme med - akkurat ligesom pingvinerne.

Navnet ”Penguin” kommer fra britiske søfolk

I vikingetiden og middelalderen var Gejrfuglen ret almindelig i Skotland og Wales. Her var den kendt under navnet ”Penguin” - et navn, der senere blev den almindelige betegnelse for gejrfuglene hos søfolk i de engelsktalende lande.

Gejrfuglen lignede en stor udgave af nutidens alke og lomvier, men var større og kunne ikke flyve. I dag er den uddød, så vi må desværre undvære gejrfuglen, men vi har heldigvis stadig dens mindre søskende - alk og lomvie.

Gejrfuglen er i dag uddød. Foto: Cincinati Museum, USA

Danske farvande er vigtige

Både alk og lomvie lever af småfisk. Med deres små korte vinger, kan de svømme overraskende hurtigt, når de dykker ned i havet i jagten på små fisk. Ligesom pingvinerne bruger alkefuglene vingerne til at svømme med, så de nærmest ”flyver” gennem vandet. På den måde kan de nå langt ned i dybet. Forskere har registreret dyk på helt ned til 45 meters dybde.

Lige så fascinerende det er at se alke og lomvier tæt på - lige så spændende er det at se dem i store tal. Det kan sagtens lade sig gøre, for ved Skagens Gren kan man på de gode trækdage efterår og vinter se tusinder af alkefugle, der trækker forbi Grenen.

Lomvie i Skagen Havn. Både alk og lomvie rejser sig ofte op i vandet og basker med vingerne. Bemærk det tynde næb, der er et bedste kendetegn i forhold til alken. Foto: Søren Skov

De mange alkefugle kommer trækkende i små og store flokke som sort-hvide bånd over bølgerne. De ses ofte på stor afstand, så en god kikkert, helst et teleskop, er nødvendig, hvis man vil opleve alkefuglenes træk.

Ved Grenen kan man gennem det meste af det sene efterår og vinteren se store antal af både alk og lomvie, men på de helt store trækdage i det sene efterår er det ofte rene alke-flokke, der trækker ind i Kattegat, for Kattegat er det vigtigste vinterkvarter for alle verdens alke.

Om skribenten

Søren Skov, Ålbæk, 58 år.

Naturjournalist og forfatter til tre naturbøger:

Jysk Natur, Gyldendal.

Naturen rundt om Øresund, Gyldendal

Nordjyske Naturvidundere, Lindtofte Forlag

Desuden rejseleder for DOF Travel (Dansk Ornitologisk Forening)

Alken menes at have en samlet global bestand på 500.000 til 700.000 par. Da det ud fra tællinger fra skib er estimeret, at der i Kattegat kan være helt op til 400.000 overvintrende alke, samles en stor del af verdens alke om vinteren i Kattegat.

Det er derfor helt afgørende for verdensbestanden, at Kattegat kan blive ved med at være et attraktivt spisekammer for alken.

De danske farvande huser også op til flere hundrede tusinde overvintrende lomvier. De er ikke så koncentrerede som alkene, idet de ikke kun overvintrer i Kattegat, men også er talrige i Nordsøen og i Skagerrak.

En ung alk i Skagen Havn med et kort, tykt næb. Foto: Søren Skov

Langt de fleste alke og lomvier, der ses i Nordjylland, kommer fra de store fuglefjelde i Norge, Island, Færøerne og Skotland, men måske kommer der også nogle få fra Østersøen, hvor der også er flere store kolonier med alk og lomvier.

De største alkefuglekolonier i Østersøen ligger på en øgruppe ud for Gotland, men både alk og lomvie yngler også i stort tal i Danmark, idet der menes at være omkring 7.000 par lomvier og 1300 par alke ved Bornholm. Her yngler de fleste i en stor koloni på den lille ø, Græsholmen, der er en lille klippeø ved Christiansø nord for Bornholm, men der er også mindre kolonier ved Hammeren på det nordvestlige Bornholm.

Alke og lomvier på Bornholm.

Konvergent evolution

Når alk og lomvie ligner pingviner, selv om de ikke er beslægtede, skyldes det, at når fugle og andre dyr lever i et miljø, som ligner hinanden og de derfor har samme levevilkår, vil evolutionen fremme et udseende, der minder om hinanden.

Det er et forhold, som i videnskaben kaldes for konvergent evolution.

At evolutionen fungerer på denne måde kan ses flere steder i naturen.

Det er derfor ikke en tilfældighed, men konvergent evolution, der har ført til, at delfiner har en strømlinet form, der minder om tunfisk.

Når både fugle og flagermus har vinger, er der også tale om konvergent evolution.

To alke i sommerdragt ved Christiansø nord for Bornholm. Når de står oprejst på land ses ligheden med pingvinerne tydeligt. Bemærk også det tykke næb med tydelige markeringer, der minder om Gejrfuglen. Foto: Søren Skov

Tejst og Søkonge

I havet omkring Nordjylland er alk og lomvie om vinteren de mest talrige alkefugle. Men de er ikke de eneste.

Med lidt held kan man også se søkonge og tejst - og hvis man er rigtig heldig tilmed den sjældne lunde, som også kaldes søpapegøje.

Søkongen ligner en miniture udgave af alk og lomvie. Den er på størrelse med en stær, og overses derfor nemt ude på det store hav, men nogle år kan den være en ret almindelig træk- og vintergæst.

Søkongen yngler i store kolonier i det høje Arktis i Nordøstgrønland og Svalbard. Om vinteren spreder fuglene sig ud mod syd i Nordatlanten og når på denne måde også til Nordsøen.

To lomvier i sommerdragt, Norge. Den ene er af formen ”Brillelomvie” med en brillelignende hvid tegning ved øjnene. Foto: Søren Skov

De danske farvande ligger i periferien af deres overvintringskvarter, så der er store forskelle i deres antal fra det ene år til det andet.

Tejsten kan ses året rundt. Den er ikke så talrig som alke og lomvier, men ved den lille ø-gruppe Hirsholmene ud for Frederikshavn yngler der flere end 1000 par tejste, hvilket gør Hirsholmene til en af verdens største tejste-kolonier.

Lunden er sjælden. Nogle få fugle ses hvert år, men for det meste langt til havs. Det hænder også, at de skyller døde op på stranden, så måske er der flere derude, end vi tror.


Ren Indiana Jones: Gå på opdagelse i nordjysk gravkammer, der er ældre end pyramiderne

5200 år gammelt gravkammer i Fjerritslev er blevet tilgængeligt for offentligheden.

De fremmødte gæster fik lørdag en sjælden mulighed for at træde 5000 år tilbage i tiden og besøge jættestuen Klovenhøj ved Fjerritslev.

I forbindelse med en restaurering åbnede Nordjyske Museer nemlig gravkammeret for offentligheden, noget som sjældent bliver gjort.

Restaureringen har været i tæt samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen og firmaet Morsø Skov. Den har været nødvendig, da nysgerrige grævlinge og ræves poter har sat sit spor.

Det fortæller arkæolog og museumsinspektør Thomas Rune Knudsen.

- Den har været hullet som en schweizerost. Det har vi fået fyldt ud, og har fået rettet de rendesten, der er skvattet ned i den forbindelse. Så har vi fået sat en låge i, og fået lagt nogle gulvfliser, så dyrene ikke kan komme ind i kammeret, lyder det.

Kom med en tur i gravhøjen herunder:

Særlige nordjyske hylder

Og hvis man ikke lige kan forestille sig en jættestue, så har Thomas Rune Knudsen en ret god beskrivelse.

- Forestil dig en stor gravhøj med en lang stensat gang, der fører ind til et stort stenbygget kammer. Den er blevet brugt som fælles grav for flere personer, forklarer han.

Byggestilen er meget speciel og typisk for Nordjylland.

For hvor man normalt ville have brugt fliser, der ligger på en bestemt måde, så er der i jættestuen hulrum eller hylder mellem de store bæresten.

- Det er en af de ting, der gør denne jættestue anderledes end andre, vi kender, fortæller Thomas Rune Knudsen.

Enestående gravkamre

Det er Thomas Rune Knudsens anden istandsættelse af en jættestue, og det er noget helt særligt at få lov at arbejde med.

- Det er altid en speciel oplevelse at gå ind i sådan et kammer. Særligt når du ikke kender det i forvejen. Det bliver lidt Indiana Jones-agtigt, smiler Thomas Rune Knudsen.

Ifølge ham er det vigtigt, at vi bliver ved med at bevare stykker af danmarkshistorien som Klovenhøj.

- Det er ret enestående, at vi har nogle gravkamre, der går 5000 år tilbage, og som er, sat lidt på spidsen, ældre end pyramiderne i Giza i Ægypten, og at man kan få lov til at kravle ind i det, afslutter han.


Kristinas kat blev kørt ihjel på grusvej: - Næste gang er det et barn

Foto: (Privatfoto)

Familiens børn var der, da katten blev påkørt.

For en uge siden mistede Kristina Petersen sin kat Blåbær gennem tre år, efter den blev påkørt ude på grusvejen foran familiens hus i Lyngby i Hals.

Hun var i gang med at pynte op til jul med sine to sønner, da de pludselig så en bil kom susende forbi.

- Jeg tænkte bare; 'Nu er der en igen', forklarer hun.

Men kort tid efter, så hun Blåbær vælte rundt i bedet ved siden af vejen.

- Jeg smed alt, hvad jeg havde i hænderne og løb ud efter ham, forklarer hun.

Døde ved dyrlægen

Hun fik efterfølgende fat i en dyrlæge og fik ført Blåbær akut afsted.

- Dyrlægen spurgte, om han måtte ligge ham i narkose for at kunne komme til at mærke hans nakke og ryg, og det gav jeg lov til, selvom dyrlægen sagde, at der var en risiko, forklarer Kristina Petersen.

Efter Blåbær blev lagt i narkose, gik der dog ikke.

- Jeg kunne pludselig se, at han ikke trak vejret længere, forklarer Kristina Petersen meget berørt.

Dyrlægen fik undersøgt Blåbær, og han kunne efterfølgende fortælle, at han var blevet påkørt i hovedet og nakken. Derfor overlevede han ikke.

- Dyrlægen spurgte, om jeg ville have ham med hjem, og det sagde jeg ja til. Børnene forventede jo, at han kom hjem, forklarer hun.

Søndag fik Kristina Petersen sammen med sine drenge begravet Blåbær.

- Det var det værste.

- De græd meget, og det gik virkelig op for dem, at han ikke var her mere, siger hun berørt.

Foto: (Privatfoto)

Næste gang er det et barn

Selvom det var første gang, at familien oplevede, at det gik galt, så er det ifølge Kristina Petersen langt fra første gang, at bilerne er kørt for stærkt på grusvejen ved familiens hus.

- Der er så mange, som kører med hovedet under armen, og det er skidefarligt, fortæller hun.

Hele hændelsen fik hende til at dele et opslag på Facebook. Her kommenterer mange, at det er ejerens eget ansvar at holde katten væk fra vejen.

- Men der er altså også børn her, så det kunne være dem. Det gik virkelig op for os, hvor udsat de faktisk er. Næste gang er det et barn, konstaterer hun.

Derfor har Kristina Petersen sat sig for at få sat skilte op på vejen. Det er dog ikke så let.

- Jeg har snakket med kommunen og politiet, som sagde, at grundejerforeningen skulle sende en anmodning. Vi har dog fundet ud af, at vi ikke har en grundejerforening, så det skal vi da have nu, påpeger hun.

Hun håber, at familiens tragiske hændelse kan få bilisterne til at tænke sig om en ekstra gang, inden de kører for stærkt på grusvejen, også selvom der ikke er skilte endnu.


Optog- og markeder: Her bliver der julet hele december

Foto: ThistedBy

Det starter 1. december i Thisted, hvor spejderkorpset, FDF-orkestret og Sparekassen Thy marcherer igennem Thisted by.

Julelys, nissehuer, nissemænd- og selvfølgelig julemandens postkasse.

Det hele vender tilbage til Thisted, der også byder den verdensberømte gæst velkommen.

- Julemanden ankommer til havnen og fører an i optoget til Store Torv, hvor det store juletræ vil blive tændt, siger ThistedBy i en pressemeddelelse.

Foto: ThistedBy

Hele måneden kommer der da også til at være fyldt med arrangementer, der skal hjælpe alle i stemning op til afrundingen den 23. december.

- Det er Mads og Morten, der afslutter julens aktiviteter med masser af kendte juletoner i selskab med julemanden selv, lyder det.

Det velkendte Lucia-optog sker den 13. december med deltagelse fra Nodvestjysk Pigekor.

Foto: ThistedBy

Beskylder lokale folketingsmedlemmer for at svigte byen

Foto: Jan Ebbesen, TV MIDTVEST og Karsten Mortensen, TV MIDTVEST.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy.

Jane Kruse fra Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at lokale politikere ikke har sørget for fortsat støtte til centret.

Forstanderen for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Jane Kruse, retter nu en hård kritik mod to lokale folketingsmedlemmer.

Centret i det sydlige Thy er truet af lukning, fordi det fra næste år mister sin støtte på finansloven, og i den forbindelse udtrykker Kruse skuffelse over, at Simon Kollerup (S) og Torsten Schack Pedersen (V), der begge er valgt i Thistedkredsen, ikke har sikret fortsat støtte.

 - Vi synes selv, at vi har haft en tæt kontakt til alle partier, men selvfølgelig specielt til Simon Kollerup og Torsten Schack Pedersen, der er valgt i vores område. Dem har vi haft meget kontakt med og bedt dem om at bringe os på finansloven. Det har de ikke gjort.

- Hvordan tænker du om det?

- Det synes jeg er et stort svigt af det arbejde, der skal ske i Thy, siger Jane Kruse.

Folkecentret, der arbejder for at udvikle grønne energiløsninger, har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner om året via finansloven. 

Men på den finanslov for næste år, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF og Radikale er støtten forsvundet, og folkecentrets 12 ansatte er nu blevet opsagt fra årsskiftet.

Svar fra Simon Kollerup

Det socialdemokratiske folketingsmedlem Simon Kollerup har sendt os dette svar til Jane Kruses kritik:

"I dag glæder jeg mig over de penge, der er lykkedes at få til vores område, så Næssundfærgen får medvind mellem Thy og Mors, så Hurup i Sydthy får udviklingshjælp som blomstrende by, og så vi får annulleret besparelserne i Nationalpark Thy. Men jeg lytter naturligvis også til frustrationen fra folkecenteret, som ikke er lykkedes med at komme på finansloven denne gang. Nu må den kommende tid vise, om der er grønne puljer på finansloven, der kan være dem til hjælp. Det er ikke undersøgt endnu".

Lang ønskeseddel

Og nu står Jane Kruse tilbage med et stort ubesvaret spørgsmål: hvorfor?

- Vi har ingen viden om, hvorfor vi ikke er kommet med på finansloven. Vi står ellers for det, der skal bære os fremad.

- Men du kan vel ikke vide, om de har forsøgt at få jer med i regeringens finanslovsforslag?

- Nej, det kan jeg ikke. Jeg har ikke fået nogle tilbagemeldinger fra de to lokalt valgte politikere, siger Jane Kruse.

Torsten Schack Pedersen siger til TV MIDTVEST, at han tidligere har været med til at sikre penge til folkecentret.

- Det er ikke lykkedes denne gang. Der har været mange gode forslag på bordet fra Thy og Mors, og det er lykkedes at skaffe penge til Næssund-færgen og til udvikling af Sydthy. Så vi har bestemt sørget for ting, der tilgodeser thy- og morsingboerne, men ønskesedlen er længere, end pengene rækker, siger han.

Torsten Schack Pedersen, der er minister for samfundssikkerhed og beredskab, tilføjer, at der ikke er andre partier, der har rejst spørgsmålet om folkecentret under forhandlingerne.

- Men har du taget kampen?

- Vi møder mange ønsker, som vi prøver at fremme. Noget lykkes og andet lykkes ikke, siger han.

Jane Kruse siger, at folkecentret nu vil undersøge mulighederne for at få støtte fra fonde eller andre aktører.


Se billederne: Elefanter æres i enkeltstående juleudstilling

Juleustillingen vil kun være at finde i år.

Tilbage i oktober i år var det slut med elefanter i Aalborg Zoo efter knap 70 år.

Det berørte både de ansatte i haven, men også havens gæster var berørte af det.

- Vi har kun fået positiv responds. Folk har haft medfølelse, været kede af det og haft stor forståelse for det. Der har været stor opbakning, og folk har sendt breve og blomster, forklarer vicedirektør for Aalborg Zoo, Pia Nielsen.

Aflivningen af havens eneste elefanter betød også, at elefantanlægget ville stå tomt, under dette års Jul i Zoo.

- Det, syntes vi alle, ville være ærgerligt. Vi ville gerne hylde vores elefanter, og derfor er der nu lavet en smuk juleskov, hvor julemanden kan holde til, forklarer vicedirektøren.

- Det har haft stor betydning for de ansatte, fordi elefanterne netop har haft så stor betydning for os i alle de år. Derfor fortjente de også en pæn afsked, så den er faldet i god jord, den her udstilling, tilføjer hun.

'Enkeltstående mulighed'

Juleudstillingen er dog kun midlertidig, og derfor går overvejelserne fortsat på, hvad elefanternes areal i stedet skal bruges til.     

- Vi er ikke kommet noget nærmere, men det er klart, at det er noget, som vi kigger ind i. Det ender med at blive noget af en større plan, hvordan vi får inddraget så stort et område i haven, siger Pia Nielsen, der tilføjer.

Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord
Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord
Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord
Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord

- Så det er en enkeltstående mulighed at møde julemanden derinde, det kommer ikke til at foregå derinde igen, det vil jeg godt garantere.

Derfor håber vicedirektøren også på at se så mange gæster så muligt i elefanthuset.

- Vi håber på at se mange gæster, der har lyst til at komme og se, hvad vi har lavet til ære for vores elefanter, afslutter hun.