Danmarks næste topmodel kommer fra Nørresundby
Landets nye supermodel er fra Nørresundby
Danmarks nye Renee Toft Simonsen kan meget vel være 1. assistenten på McDonalds i Aabybro.
21-årige Natasha Helms fra Nørresundby kan meget vel stå med sit livs mulighed.
Efter at en veninde opfordrede hende til at blive castet som model har hun vundet den ene skønhedskonkurrence efter den anden - og forude venter nu en kæmpe international af slagsen.
I marts blev Nastasha Helms ringet op af modelkonkurrencen Queen of Scandinavia der opfordrede hende til at stille op til casting i Aalborg Storcenter.
- Det var første gang, jeg skulle prøve det, så det var lidt grænseoverskridende at skulle stå i midt i Storcenteret og skulle "pose" på forskellige måder, siger Natasha Helms.
Og siden har modelkarrieren taget fart. Til skønhedskonkurrencen Queen of Scandinavia
i København vandt hun førsteplads. Præmien var en finaleplads til den prestigefyldte konkurrence
Topmodel of the World i Egypten.
- Jeg havde overhovedet ikke regnet med, at det var mig, der skulle stå der, og være en af de 5 piger, som skal sendes til Danmark, og repræsentere Danmark i Skønhedskonkurrencer. Det giver selvfølgelig et sus i maven. Det var bare mega fedt, siger Natasha Helms.
Noget tyder på, at Natasja Helms kan nå rigtig langt i modelbranchen.
- Natasha har en helt specielt evne til at udstråle positiv energi. Hun har noget selvsikkerhed, der gør, at hun virkelig skiller sig ud, når man har hende samlet blandt andre unge piger, siger Josephine Helbrandt, direktør for Queen of Scandinavia, Danmark.
Men selvom Natasja har det, der skal til så skal hun forberede sig på at det ikke kun er rejser og dyre hoteller - men også benhårdt arbejde.
- Natasha er allerede rigtig langt, hun har en superflot krop og hun har også et rigtig skønt look. Men det Natasha skal øve sig på, det er sådan nogle mere praktiske ting, som at få helt styr på sin catwalk. Ellers er det en mere mental forberedelse og tro på sig selv, siger, Josephine Helbrandt
Natasha bor sammen med sin kæreste i Nørresundby. I fritiden dyrker hun fitness 6 gange om ugen.