Corona: Ti procent af nordjyderne er blevet smittet den seneste uge
Torsdag steg coronasmitten i Danmark for første gang siden februar.
I flere af landets regioner er smitten aftagende, men i Nordjylland er antallet af smittede med corona stigende.
Hvis du den seneste tid har hørt om mange nordjyder, der er syge - eller selv har fået taget en positiv coronatest, er der en god forklaring. Samlet vurderes cirka ti procent af nordjyderne at være blevet smittet den seneste uge med covid-19.
Nordjylland ligger nemlig i en kedelig top, hvor otte ud af ti kommuner med det højeste incidenstal er nordjyske.
MEST SMITTE
Incidenstal fordelt på kommuner - indicens er smittede per 100.000 indbyggere
- 6,313.0 Brønderslev
- 5,960.0 Rebild
- 5,947.0 Frederikshavn
- 5,886.0 Thisted
- 5,796.0 Hjørring
- 5,742.0 Skive
- 5,707.0 Aalborg
- 5,653.0 Jammerbugt
- 5,646.0 Vesthimmerlands
- 5,576.0 Hedensted
Kilde: Statens Serum Institut
På trods af, at epidemien for alvor har ramt Nordjylland, er der mange tegn på, at smitten er aftagende, lyder det fra Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter.
Spildevandsovervågningen viser, at smitten ser ud til at falde i flere af regionerne - undtagen Hovedstaden og Nordjylland.
Kontakttallet er beregnet til 0,8, hvilket Sundhedsministeren kalder "endnu et tegn på, at vi har en aftagende epidemi".
67 er smittet to gange med omikron
- På SSI har man undersøgt, hvor mange personer, der for nylig har haft to positive test og sammenholdt det med den information, man har fra sekventeringen af de virus, de var smittet med.
- Man fandt 67 situationer, hvor den samme person havde to positive prøver, hvor der var imellem 20 og 60 dage imellem de to positive prøver, og hvor smitten var sket med undertyper af omikron.
- De rekordhøje smittetal har ikke ført til en stigning i antallet af patienter, der er indlagt på landets intensivafdelinger med alvorlig behandlingskrævende sygdom på grund af covid-19.
Kilde: Statens Serum Institut