Ingen nye restriktioner: Nordjyderne kan ånde lettet op
I dag var der fælles pressebriefing fra Aalborg, hvor nordjyderne blev opfordret til at holde fast i gode vaner og undgå smittespredning.
Der var ikke meget nyt i ærmet på dagens pressemøde, hvor Thomas Kastrup-Larsen, borgmester i Aalborg Kommune, Ulla Astman, regionsrådsformand i Region Nordjylland og Anne Marie Roum Svendsen, politidirektør ved Nordjyllands Politi, fortalte om coronasituationen i Nordjylland.
Borgmester i Aalborg Kommune Thomas Kastrup Larsen (S) åbnede klokken 11 mødet med at forsikre, at der ikke er en nedlukning af Nordjylland på vej. Alligevel minder borgmesteren nordjyderne om, at alle har et ansvar for at smitten ikke spreder sig.
Regionrådsformand med bøn til unge
Der er den seneste tid sket en stigning i antallet af smittede blandt 20-29-årige i Nordjylland. Det vækker bekymring hos regionrådsformand Ulla Astman (S). Hun kommer med en opfordring til den unge del af befolkningen.
- Jeg har en bøn til de unge. En bøn om, at de udover at huske mundbind, som de er gode til, husker at holde afstand og spritte af. Man kan ikke gøre det for tit. Så det håber jeg, at de vil fortsætte med, siger hun.
- Men smittespredningen kan hurtigt løbe løbsk, hvis folk glemmer restriktionerne, fortsætter hun.
Intet opholdsforbud i Jomfru Ane Gade
På pressemødet var festgaden Jomfru Ane Gade også til debat. De seneste par uger har antallet af mennesker sommetider været alarmerende højt. Så højt at Politiet i hvert fald valgte at rydde Jomfru Ane Gade fredag aften i sidste uge.
Alligevel har politikerne ikke valgt at indføre et opholdsforbud, fordi et sådan opholdsforbud angiveligt ikke gør færdslen igennem Gaden forbudt.
Nedlukning er ikke på tapetet
Borgermester Thomas Kastrup Larsen (S) blev på pressemødet forholdt til, hvor tæt Nordjylland er på at få indført lignende restriktioner, som Odense og København er blevet pålagt.
- Smittetrykket i Aalborg (incidensen) er 12,9, og man skal over 20 før, at man begynder at indføre yderligere restriktioner. Vi kan hurtigt komme derop, men lad os i stedet sørge for at komme længere ned, lyder det fra borgmesteren.
TV2 Nord sendte direkte fra pressebriefingen kl. 11 - se sendingen i videoen øverst.
Henter liveblog indlæg…
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørgsmål
Svar
Spørgsmål
Svar