Bunkebryllup
Foto: TV2/Nord
Dagen i dag trak masser af giftelystne par til rådhusene.
I dag var sidste chance for at blive viet på en dag, som er nem at huske. Dags dato er nemlig 12/12 2012. Alene på det gamle rådhus i Aalborg, blev 24 par gift.
- Jeg søgte kommunen om at blive gift den 12/12 2012 klokken 12, og det fik vi så et ja til, så det var dejligt, siger Tina Dahlgaard Overvad til TV2/Nord kort efter, hun var blevet smedet sammen med sin mand Kim.
Opmærksomheden omkring de specielle bryllupsdage startede for 11 år siden den 1/1 2001. Siden er der gået 11 år, hvor brudepar har myldret til rådhuse og kirker, for at få både dag måned og år til at passe sammen. Ud over, at det er en specielt dag, så er datoen også nem at huske, og det har også betydning. Specielt for de mange gomme.
- Det er helt sikkert nemmere at huske. Jeg kan ikke huske nogen datoer i forvejen. Jeg har svært nok ved bare at huske min kones fødselsdag, forklarer nygifte Martin Kaspersen lige efter, han har sagt ja til Mia Kasperne.