Brandslukning kan tage dage
Foto: Morten Bandsholm
Det kan tage flere dage at efterslukke den voldsomme brand på Aars Fjernvarme.
Sådan lyder vurderingen, efter der onsdag formiddag udbrød brand i en affaldssilo.
- Vi køler og skummer det øverste lag af affaldet, men på et tidspunkt tørrer vandet væk, og så begynder det at brænde igen nedefra, og vi skal så slukke det ned igen, siger indsatsleder Tommy Sørensen fra Vesthimmerlands Beredskabscenter.
Han understreger, at man arbejder under kontrollerede forhold. Og det fortsætter natten igennem, og det er endnu uvist, hvormange dage det kommer til at tage.
25 brandmænd har hele onsdagen arbejdet med slukningsarbejdet, som blandt andet også betyder, at man skal flytte affaldet med en kran for at skylle det igennem.
Det er endnu for tidligt at sige noget om, hvor store skaderne er, men alt el og maskineri i bygningen er ødelagt.
Det er angiveligt nogle svejsegløder der har antændt noget affald. Da man var onsdag morgen i gang med at svejse på en stor affaldsknuser.