Bland dig i debatten om den 3. Limfjordsforbindelse - Ligesom Søren Højbjerg
Mange bliver berørt af en ny tredje forbindelse
I dag viser vi andet afsnit i serien om den 3. Limfjordsforbindelse. Her fortæller Søren Højbjerg fra Aalborg, hvorfor han er imod en mulig linjeføring igennem Aalborg Vestby. Se her, hvordan din stemme bliver hørt.
Søren Højbjergs hus ligger på Nørholmsvej i Aalborg Vestby. Han frygter, at han får en motorvej i baghaven, hvis en af de vestlige linjeføringer bliver vedtaget, når beslutningen om den 3. Limfjordsforbindelse skal tages.
Både Egholmslinjen og Lindholmslinjen vil berøre Søren Højbjerg. Han håber derfor, at valget faldet på den østlige linjeføring.
Du kan også deltage i debatten ved at sende dine indput og synspukter til Vejdirektoratet inden d. 31. august. Se hvordan her:
www.vejdirektoratet.dk/limfjorden
Som borger kan du hente materiale med plantegninger og VVM-redegørelsen over de tre mulige Limfjordsforbindelser hos enten Borgerservice i Aalborg, Vejcenter Nordjylland, Teknik- og Miljøforvaltningen på Stigsborg Brygge 5 i Nørresundby eller på bibliotekerne i enten Nørresundby eller Aalborg.
TV2/Nord fortsætter med at sætte fokus på debatten frem til borgermødet d. 18. august 2011, så husk at se med i vores 19.30-udsendelser.
Borgermødet afholdes i Europahallen i Aalborg d. 18. august kl. 19.00-22.00.