Blå flag over Nordjylland: Se listen her
Foto: Arkivfoto: Jesper Christiansen
Seks strande i Nordjylland kan i år prale af det blå badeflag.
Traditionen tro er listen over strande med det blå badeflag landet.
Til sommer vil det Blå Flag vaje over seks nordjyske strande.
Og det er altså en strand mindre end i 2022, hvor syv nordjyske strande kunne pryde sig af en badevandskvalitet i top, som det Blå Flag gives for.
Derudover gives det blå flag også for fokus på bæredygtighed.
- Rent badevand er vigtigt for mange, men vi ved, at rigtig mange danskere også går op i bæredygtighed, og et af de vigtigste kriterier for Blå Flag er fokus på bæredygtighed, f.eks. i form af afholdelse af aktiviteter, der gør gæsterne klogere på natur og miljø. Derfor glæder det mig, at vi igen i år kan give så mange strande og havne det kvalitetsstempel, som mærkningsordningen Blå Flag er, siger Winni Grosbøll, direktør i Friluftsrådet.
I alt kan du finde det Blå Flag på 153 danske strande og i 15 havne, mens 68 badesteder lever op til kriterierne for at blive et badepunkt.
Forskellen er, at badepunkterne har færre faciliteter end strande med Blåt Flag. Tilgengæld er der særlige natur-, kultur- eller friloftsoplevelser.
- Jeg er glad for, at stadigt flere kommuner kan se fordelen i at tilbyde lokale og turister de badeoplevelser, som mange også efterspørger: de simplere men med natur- eller friluftsoplevelser, samt naturligvis stadig med rent badevand og badesikkerhed, siger Winni Grosbøll.