Billetter til Nibe Festival revet væk
Lørdag startede billetsalget til Nibe Festival 2012. Salget oversteg alle forventninger.
1000 partoutbilletter blev sat til salg lørdag som et led i kampagnen 24 FEDE TIMER. Idéen var, at man kunne sikre sig en partoutbillet til specialpris, hvis man købte den, inden der var gået 24 timer. Men allerede efter 12 timer var samtlige billetter solgt.
- Vi er glade for, at vi så tidligt på sæsonen kan køre sådan en sejr hjem, skriver festivalleder, Peter Møller Madsen.
Ved en lignende kampagne sidste år, blev der solgt 700 billetter på 48 timer. Billetterne til den 27. udgave af festivalen, der blev afholdt i sommers, var totalt udsolgt allerede i april måned, og noget tyder på, at arrangørerne kan forvente sig et mindst ligeså godt billetsalg i år.
Den 28. Nibe Festival afvikles i Skalskoven i dagene 4. - 7. juli 2012.