Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Bent og Vera har hjulpet børn og voksne i Afrika i 50 år, og de bliver ved, til de ikke kan mere

Foto: Michael Andersen

Så længe helbredet er til det, og så længe de har opbakningen fra et stort bagland, bliver Vera og Bent ved med at rejse til Afrika.

Du finder afsnittet af Nordliv, som omhandler Vera og Bent Skindhøj nederst i artiklen. 

Vera var 19 og Bent 26, da de første gang rejste ud sammen for at hjælpe i Afrika. Nu er de 70 og 76 og arbejder stadig i Afrika. 

I 15 år arbejdede Bent og Vera for den lutherske kirke netop i den centralafrikanske republik.

- Vi forlod den centralafrikanske republik. Men vores hjerter blev derude ved folkene, understreger Bent Skindhøj, der sammen med sin kone Vera er stifter af foreningen Hjerte for Afrika.

Starten på foreningen 

De har bygget skoler, mor-barn center og meget andet, men parret forlod et land, hvor rebeller hærgede og gjorde livet uhyre vanskeligt for befolkningen. Hjemme i Himmerland modtog Vera og Bent derfor flere desperate nødråb fra dem, de tidligere havde hjulpet.

Parrets tre børn, der er opvokset i Afrika, kunne godt se, at deres forældre var nærmest ulykkelige over ikke at kunne hjælpe.

- Vores børn opfordrede os til, at starte vores egen forening, forklarer Bent.  

Så i januar 2014 stiftede de to foreningen Hjerte for Afrika, og i løbet af et par år var der cirka 300 medlemmer og økonomi nok til, at det store arbejde kunne begynde.

- Ikke ret langt fra, hvor vi bor, der skulle der nedrives nogle drivhus. Og der var masser af dejlig jern i, som kunne bruges til alt muligt.Vi fik lavet en aftale - en meget billig aftale - om at få alt det jern. Og gennem to år stod vi på grunden derude og tildannede alle bærende konstruktioner til udviklingscentret, forklarer Bent.

Børnehaven gør en forskel for både voksne og børn

Den første aktivitet har været i gang længe, nemlig børnehaven.

- Det er der, børnene er, når det regner, eller når de skal lege med ting, som ikke kan tåle at være ude. Ellers så er de ude på en stor legeplads, hvor de har gynger og vipper og de her små plastikscooter, som vi har sendt ud, som er et kæmpe hit, forklarer Vera.

- Jeg tror, at der er 16 børn, der er tilmeldt. Og det har vi bevidst holdt lavt, fordi de tre personer, som står for børnehaven, de jo ingen pædagogisk uddannelse har. De har ingen erfaring med at arbejde med børn, sådan som vi synes, der skal arbejdes med børn. Så indtil de ligesom har fået en forståelse og en fornemmelse af, hvordan man nu takler børn på den måde, så har det været en udfordring for dem at bare have de 16 børn, der var, forklarer Vera.

- Det er jo et land fyldt med konflikter, og det oplever de jo. Og derfor prøver vi at lære dem, at når der opstår en konflikt, så bruger man ikke næverne. Man bruger munden. Man må snakke sig til ret om det. Altså det er så vigtigt i det samfund, at man lærer at håndtere konflikter ved at snakke sig til ret.

Det er Veras og Bents arbejde med børnene, som foreningens formand sætter allerstørst pris på.

- Mange børn, der er nede i den alder af to til fem år, de bliver forsømt. Familien har ikke rigtig overskud til dem. De er for store til at blive båret af deres mor og for små til at arbejde. Så de går lidt for lud og koldt vand, og de mangler gnisten der. De får ikke lært de ting, som vi synes, er en selvfølge, at børn skal lære. Det kan de så få lært i børnehaven, Og der siger Vera og Bent, at de kan se, hvordan der kommer lys i børnenes øjne, når de har været der et stykke tid, erkender Niels Grymer, der er formand for Hjerte for Afrika.

- Man kan forandre børnene, men man kan også forandre de voksne gennem børnene. Blandt andet var der en mor, som sagde, at hun var nødt til at gå i byen og købe sæbe nu. Fordi hun havde sagt til sit barn, “kom nu skal vi spise.” Og så havde barnet sagt, “nej jeg kan ikke spise, før jeg har vasket hænder, for det har jeg lært i børnehaven.”

Foto: Privatfoto

Hjælper også voksne

I den store bygning er der også snedkerværkstedet, hvor folk fra byen med tiden kan få en uddannelse.

- Vi har en uddannet snedker, som vi selv har fået uddannet, mens vi stadigvæk var derude indtil år 2000. Og han står for det her værksted, forklarer Vera.

Når Vera og Bent er hjemme i Himmerland, er det snedkeren, der overtager styringen og udbetaler løn til de 11 ansatte.

Foto: Privatfoto

- Så har vi jo så de her fire hektar jord, hvor vi dyrker forskellige afgrøder, som bliver brugt.

Den centralafrikanske republik er stadig præget af oprør og uro. Derfor er det ikke noget nemt land at arbejde i.

- Selvfølgelig er der jo hele tiden udfordringer. Også hvor vi tænker, hvordan kommer vi lige igennem det problem der?, forklarer Bent.

I Bouar må man selv sørge for strøm fra solen eller en generator. Vand får man kun, hvis man selv borrer efter det.

- På grund af den tilstand, der har været i rigtig, rigtig mange år med vold og uro, så har de måske lidt mistet troen på, at det kan blive bedre .Og at det hjælper at gøre noget, forklarer Vera.

- Så vil vi gerne give dem uddannelse. Hjælpe dem til at forstå, at de selv kan ændre deres situation, fortsætter Bent.

- De skaber håb i et samfund, hvor mennesker faktisk har mistet håbet og troen på, at tilværelsen kan blive bedre. Og også blandt folk, som føler sig glemt af verdenssamfundet. Der bliver godt nok pumpet mange penge ind, men de forsvinder jo i regeringen, eller i andres lommer. Så de mærker ikke rigtig den hjælp udefra, konstaterer formand Niels Grymer.

Vil hjælpe dem med at drive centret selv

Seks store kufferter er ved at blive pakket til næste tur, da TV2 Nord besøger Bent og Vera. Centret skal nemlig officielt indvies med stor festivitas.

- Det bliver en stor dag. Ikke mindst for vores ansatte. Og befolkningen omkring os, konstaterer de begge to.

Vera og Bent kan ikke bare læne sig tilbage og nyde deres otium. Arbejdet i Afrika er for vigtigt for dem.

- Det allervigtigste det er, at når vi ikke mere kan tage afsted, at de så har set lyset. Hvis man kan sige det på den måde.

Målet er, at de 11 ansatte med tiden kan drive centret selv.

- De skal se, at det nytter. Og det var det vores datter var med til at give dem i sin undervisning i blandt andet selvforståelse. Hvor de ligesom bliver klar over, at de har en mulighed for at gøre noget, pointerer Vera.

Foto: Privatfoto

Så længe helbredet er til det, og så længe de har opbakningen fra et stort bagland, bliver Vera og Bent ved med at rejse til Afrika.

- To gange om året, så længe vi kan, konstaterer de.

Fordi de ved, de kan gøre den berømte forskel.

- Børnene, de spiller en stor rolle for os, siger Vera berørt.

- Det, der gør det i den sidste ende, det er, at vi holder af den befolkning derude. Det er på en eller anden måde et drivværk. Vi kan ikke bare stoppe. De er en del af vores tilværelse, hvor vi lever med i deres sorg og glæder, afslutter Bent.

Se hele afsnittet af Nordliv herunder: 


Foto: Aalborg Zoo

Her ses de positive tests.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Der er tale om en positiv graviditetstest.

Der er en ny baby på vej i Aalborg Zoo. Orangutangen Ruti er nemlig gravid.

Det oplyser Aalborg Zoo på sin Facebook-side.

I foråret blev det vurderet, at Ruti var drægtig, og derfor stoppede dyrepasserne med at give hende p-piller. Her et halvt år senere står det nu klart, at Ruti venter en unge til sommer.

I naturen går en unge med moren i syv til otte år, og af landlevende pattedyr er orangutangen det dyr med lavest fødselsrate, skriver Aalborg Zoo.

Hvis alt går vel for Ruti, kan hun nå at få tre unger i sin levetid.

Det var en ganske almindelig test - akkurat som den mennesker bruger - der viste, at orangutangen var gravid. Og for at være på den sikre side blev der foretaget tre tests.


Skagen-restaurantejer langer ud efter 'støj-politiet'

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Restaurantejeren mener, at byens beboere må stå sammen om at finde en løsning, så byen ikke dør.

'Mogens Bandholm har allerede vist, at han er villig til at fortsætte sin kamp mod vores bys liv og aktiviteter. Derfor er det vigtigt at forstå, at Mogens Bandholm ikke stopper før denne by er helt død og stille.'

Sådan lyder de hårde ord fra ejer af Skagen Fiskerestaurant, Jesper C. Winter, i et opslag på sin Facebookside.

Fremtiden for den levende musik i Skagen er nemlig uvis, efter at Frederikshavn Kommune har erkendt, at de ikke har fulgt loven på området.

Her spiller Mogens Bandholm en central rolle. I de seneste syv år har han kæmpet en indædt kamp mod de mange musikarrangementer i Skagen, som overskrider de støjgrænser, der er fastsat af Miljøstyrelsen.

Er bekymret for byens fremtid

Men Mogens Bandholms ageren vil ifølge Jesper C. Winter ende med at tage livet af Skagen by, og derfor føler han sig nødsaget til at dele sine tanker.

'Et særligt problem er de lave grænser for støjniveauer, som på sigt kan hæmme en lang række af de gode aktiviteter og initiativer, der gør Skagen levende og attraktiv,' lyder det i opslaget.

TV2 Nord har efterfølgende talt med Jesper C. Winter, men her har han ikke ønsket at tilføje yderligere til sit opslag på de sociale medier.

Heri påpeger restaurantejeren blandt andet, at grænser for støjniveau vil ramme arrangementer i gågaden, ballet ved den tilsandede kirke, julemarkedet i Aalbæk, aktiviteter i museets have og havnens aktiviteter.

'Selv almindelig udeservering på byens restauranter risikerer at blive umulig, hvis vi skal holde os inden for disse grænser. Det vil være katastrofalt for vores by, som i høj grad lever af oplevelser og gæstfrihed,' tilføjer han.

Derfor opfordrer Jesper C. Winther også beboerne i Skagen til at hjælpe med at komme på en løsning til at bevare byen.

'Vi må stå sammen for at beskytte vores by og de værdier, der gør Skagen til noget helt særligt'.

Facebookopslaget har været offentligt i to døgn og har i skrivende stund langt over 200 delinger, 800 likes og over 100 kommentarer.

Har haft sin pris

Mogens Bandholm har tidligere fortalt til TV2 Nord, at den årelange kamp mod støj har haft en pris.

- Der er steder i byen, jeg ikke længere må komme, fortalte han dengang.

I dag er han ifølge ham selv 'flygtet' til Norge', efter Jesper C. Winter lavede sit opslag.

- Jeg kan se, at Jesper får mange kommentarer på sit opslag, og der er også nogle, der omhandler mig. Det giver mig ikke hjertebanken, men jeg ved godt, mange er utilfredse med mig, fortæller han.

I forhold til restaurantejerens opslag, som er delt flere steder, fortæller Mogens Bandholm, at han bør gøre noget aktivt fremfor at 'ynke' på de sociale medier.

- Jeg synes, det brev er patetisk, fordi han brokker sig over, at hvis ikke han og andre får lov til at spille, som de vil, så dør Skagen, og det er en overdrivelse. Byen har levet i mange år uden udendørsmusik, påpeger Mogens Bandholm.

- Hvis Jesper og de andre vil spille udendørsmusik, som det passer dem, så må han gå til politikerne og få loven ændret, tilføjer han.

Mogens Bandholm påpeger desuden, at han mener, at udendørsmusikken har ødelagt, hvad Skagen en gang var.

- En gang kom man til Skagen for kunsten, havet og så videre. Man kom ikke for at høre musik på 10-12 restauranter, lyder det.


Tre mænd satte sig for at starte en fest: - Alle er glade!

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Der mangler dansefester for voksne, mener tre diskoglade DJ's, som har sat sig for at gøre noget ved problemet.

Lørdag løber årets sidste glitterball af stablen hos Cafe Ulla T i Aalborg.

Konceptet begyndte sidste år, da tre diskoglade DJ's savnede steder i Aalborg, der spillede den slags musik, som de kunne lide, og hvor det mere voksne publikum kunne danse og have en fest.

- Der er selvfølgelig Jomfru Ane Gade i Aalborg. Men når man har vores alder, kan man jo risikere at møde sine børn der, og det føles ikke som vores fest. Så vi kunne mærke et behov i os selv for et sted, hvor vi kunne have en fed aften, siger festarrangør og DJ Dennis Kronborg.

Og i stedet for at vente på, at det sted skulle opstå ud af det blå, besluttede de tre venner at skabe det selv. Så i 2023 arrangerede de deres første glitterball, med fokus på fest, farver, glimmer og disko. Siden da er det blevet til en god håndfuld fester, og de har stærke planer om at fortsætte konceptet til næste år.

Glitterball

Glitterball-festerne afholdes nogle gange om året.

Man kan købe billet til arrangementet, hvilket er en god ide, hvis man vil være sikker på at komme ind.

Arrangørerne offentliggører datoer på deres sociale medier.

Glitterballdanmark/@glitter.ball.dk

Lige nu har trioen planer om tre - fire fester i 2025.

Fandt hinanden gennem musik

De tre mænd har kendt hinanden i efterhånden mange år, og musik har altid fyldt meget for dem både individuelt og sammen. Faktisk var det musikken, der startede venskabet mellem Dennis Kronborg og Karsten Delgado, da den ene arbejdede i stereostudiet, hvor den anden handlede musik.

Siden dengang har musikken taget dem mange steder hen, både privat og i arbejdslivet, og alle dele af trioen har gjort det som DJ's. Derfor var det på mange måder oplagt for dem, at prøve kræfter med titlen som festarrangører. Musikken var der nemlig styr på.

I løbet af festerne skiftes de tre til at stå bag mixerpulten og sende pulserende diskotoner ud over dansegulvet.

Allerede fra første arrangement er festerne blevet taget positivt imod, og billetterne bliver udsolgt gang på gang.

- Alle er glade. Mange gør noget ud af det med pink tøj eller glitterkjoler, så de passer til temaet, og vi kan mærke at alle er med på at bidrage til at skabe en god aften. Man behøver ikke at have været ung i 80'erne eller 90'erne, men man skal ville konceptet, siger Dennis Kronborg.

Et koncept, der altså byder på diskokugler, glitter, bimlende lys og en snert af nostalgi, som arrangørerne bruger en del tid på at skabe.

- Det tager tid at arrangere og pynte op. Så vi er trætte om søndagen. Men når trætheden har lagt sig, kigger vi alligevel altid på hinanden og siger: 'lad os gøre det igen', griner Dennis Kronborg.


Da Hans og Karins læge gik på pension, så det sort ud - men nu er der håb igen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Hans Rasmussen og Karin Lyng Rahbek kan måske få egen læge i byen igen. En ny aftale skal tvinge læger ud i yderområderne.

Karin Lyng Rahbek og Hans Ramussen er 77 og 78 år. De har haft den samme læge i 50 år, men sidste år gik lægen på pension, og siden da har de stået uden egen læge. 

- Vi har mistet vores gamle lægehus, hvor vi havde en læge, der vidste, hvem vi var, hvad vores problemer var, og hvad vi havde brug for, siger Karin Lyng Rahbek.

De har været vant til, at det var det samme ansigt, som de fortalte deres sundhedsproblemer til, men nu er det en anden sag. 

De seneste år har de været tilknyttet en regionsklinik, hvor de har mødt forskellige læger, hver gang de har været der. 

- Det har været meget utrygt. Vi håber sådan, at vores lægehus i Vestervig kommer tilbage, siger Hans Rasmussen. 

Måske snart ny læge til byen 

Men nu er en ny læge måske snart på trapperne til Karin og Hans. 

En ny aftale mellem regeringen og Danske Regioner skal nemlig tvinge læger ud til de områder, hvor der er allerstørst behov for det - og det er noget, som falder i rigtig god jord hos Karin Lyng Rahbek og Hans Ramussen, der mener, det har stor betydning at have en personlig læge. 

- Lægen ved, hvordan man har det og kan tolke det, man siger, på den rigtige måde. Og jeg har oplevet, i hvert fald to gange, hvor det simpelthen har reddet mit liv, at lægen vidste, hvad det var, der var galt, og kunne tolke mine udsagn, siger Hans Rasmussen. .

Helt konkret betyder det, at der kun kan placeres nye lægekapaciteter i Thisted og Morsø, samt 15 andre kommuner på landsplan, hvor det er vurderet, at behovet for læger er størst.

- Det vil betyde stor tryghed i min dagligdag. Jeg nærmer mig snart de 80, og når man i forvejen har nogle skavanker, så er det rart med en læge, der kender en, siger Hans Rasmussen.


Foto: Mette Nielsen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

I Nordjylland er det Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Læsø, Morsø og Thisted Kommuner, der bliver tilgodeset.

I årevis har vi i Nordjylland manglet læger og bedt om hjælp for at få flere til vores område. Nu sker der noget. En ny aftale mellem regeringen og Danske Regioner tvinger læger ud i områder, hvor længemanglen er størst.

Og det er i seks nordjyske kommuner. En af dem er Frederikshavn Kommune.

Her bor 80-årige Jørn Andersen med sin kone. De bor i byen Strandby som i mere end et år har stået uden en praktiserende læge.

- Vi er mange i byen og i nære områder, der savner den tryghed, vi havde indtil for halvanden år siden, Jørn Andersen.

Ingen garanti for læger

Konkret betyder aftalen, at der det første halvår af 2025 kun kan etableres nye lægepraksis i de områder, hvor lægedækningen er dårligst. Dertil kommer det, at de store universitetshospitaler ikke må ansætte speciallæger i almen medicin i to år fra årsskiftet og frem.

Se hele nyhedsindslaget herunder.

- De kommende praktiserende læger bliver simpelthen målrettet til områder i Region Nordjylland, hvor der i dag er den dårligste lægedækning. Og det er vigtigt, fordi det er afgørende for regeringen og med sundhedsreformen, at alle danskere skal kunne have en læge tæt på, siger indenrigs- og sundhedsminister Sofie Løhde (V).

Men om aftalen virker, og hvor mange læser, aftalen ender med at sende ud til de mest lægefattige områder, kan aftalepartnerne ikke give et konkret bud på.

Men i Strandby håber de, at lægetørken snart er ovre, selvom det ikke er givet, at aftalen vil lukke en ny læge til.

- Det vil vi da sandelig håbe. Det har vi behov for. Som to ældre mennesker sammen med en hel masse andre i hele vores nærområde, siger Jørn Andersen.