Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Banebrydende: Nordjysk forskning hjælper folk der bruger høreapparat

Et vigtigt skridt er taget mod at gøre livet lettere for mennesker med nedsat hørelse. Ph.d.-studerende Morten Kolbæk fra Aalborg Universitet (AAU) har udviklet en banebrydende algoritme, der kan gøre det nemmere for høreapparatbrugere at deltage aktivt i samtaler i støjfyldte omgivelser − Foto: ©Oticon

Den nordjyske ph.d-studerende ved Aalborg Universitet, Morten Kolbæk, har udviklet en særlig såkaldt algoritme, der gør det nemmere at være hørehæmmet i større forsamlinger. Og forskningen vækker opsigt.

Mennesker med normal hørelse kan i de fleste tilfælde forstå hinanden uden de store anstrengelser, når de kommunikerer i et støjfyldt miljø. Hvis man derimod har nedsat hørelse, kan det være virkelig svært at forstå og adskille stemmer i støjfyldte omgivelser, og her kan et høreapparat ofte være til hjælp.

Der er imidlertid stadig udfordringer inden for generel lydbehandling i hørehjælpemidler, forklarer Morten Kolbæk, der er ph.d-studerende ved Aalborg Universitet.

- Når lydbilledet, der omgiver brugeren, er kendt på forhånd, som i visse kliniske test-setups, eksisterer der allerede algoritmer, der er lige så gode som mennesker til at udtrække og adskille talere. I en almindelig lyttesituation uden forudgående kendskab er den menneskelige hjerne dog stadig den bedste ”maskine”, forklarer han.

Det er imidlertid lige nøjagtig det, Morten Kolbæk har arbejdet på at ændre med den nye algoritme.

- På grund af algoritmens evne til at fungere i ukendte miljøer med ukendte stemmer, er dens funktionalitet så meget stærkere, end det vi har set med tidligere teknologi. Det er et vigtigt skridt fremad, når vi taler om løsning af vanskelige lyttesituationer i hverdagen, siger den ene af Morten Kolbæks to vejledere, Jesper Jensen, som er seniorforsker på Oticon og samtidig professor på Center for Akustisk Signalbehandling (CASPR) på Aalborg Universitet.

Professor Zheng-Hua Tan, som er tilknyttet samme center og vejleder på projektet, er enig i algoritmens store potentiale inden for lydforskning.

- Nøglen til denne algoritmes succes er, at den ved at lære fra data, opbygger stærke statistiske modeller, som er i stand til at repræsentere komplekse lyttesituationer. Det fører til løsninger, der fungerer godt selv i nye lyttesituationer, forklarer Zheng-Hua Tan.

Helt konkret har Morten Kolbæks ph.d.-projekt beskæftiget sig med to forskellige, men velkendte lyttescenarier.

Det første spor arbejder hen mod at løse udfordringen med samtale på tomandshånd i et støjfyldt rum, f.eks. i en bil. Det er en situation, som høreapparatbrugere oplever hele tiden.

- For at løse dette har vi udviklet algoritmer, som kan forstærke lyden fra den talende og reducere støjen væsentligt uden forudgående kendskab til lyttesituationen. Der findes høreapparater på markedet i dag med præprogrammerede indstillinger til forskellige situationer, men i det virkelige liv varierer miljøet så meget, at man har brug for et høreapparat til at aflæse den specifikke situation, forklarer Morten Kolbæk.

Projektets andet spor handler om taleseparering. I dette scenarie er der flere, der taler, og høreapparatbrugeren kan være interesseret i nogle af dem eller dem alle. Løsningen er en algoritme, som kan adskille stemmerne og fjerne støjen. Det kan betragtes som en forlængelse af første spor; nu med to eller flere stemmer.

- Overordnet kan man sige, at Morten har fundet ud af at skrue på forskellige faktorer for at få algoritmen til at fungere med flere ukendte talende i støjfyldte miljøer. Begge Mortens forskningsspor er signifikante og har tiltrukket stor opmærksomhed, siger Jesper Jensen.

Metoden til at skabe de pågældende algoritmer kaldes deep learning, som falder ind i kategorien for maskinlæring. Mere specifikt har Morten Kolbæk arbejdet med dybe neurale netværk, en slags algoritme, som man træner ved at fordre den med eksempler på de signaler, som den vil møde i den virkelige verden.

- Hvis det eksempelvis drejer sig om tale i støj, giver man algoritmen et eksempel på en stemme i et støjfyldt miljø og den samme stemme uden støj. På den måde lærer algoritmen, hvordan den skal behandle det støjfyldte signal for at opnå det rene stemmesignal. Man fodrer netværket med tusindvis af eksempler, og i denne træningsproces lærer det, hvordan det skal behandle en given stemme i et realistisk miljø, forklarer Jesper Jensen.

- Forcen ved deep learning er algoritmernes hierarkiske opbygning, som er i stand til at transformere det støjfyldte eller blandede stemmesignal til rene eller adskilte stemmer ved hjælpe af lag på lag-behandling. Den udbredte brug af deep learning i dag skyldes tre store faktorer: stadigt stigende databehandlingskraft, voksende mængder af datamateriale til at træne algoritmerne på og nye metoder til træning af dybe neurale netværk, siger Zheng-Hua Tan.

Én ting er at udvikle algoritmen, en anden er at få den til at virke i et rigtigt høreapparat. Morten Kolbæks algoritme for taleadskillelse virker indtil videre kun i større målestok.

- Med høreapparater er udfordringen altid, at teknologien skal kunne fungere på en lille computer bag øret, og lige nu kræver Mortens algoritme for meget plads til, at det kan lade sig gøre. Og selv hvis Mortens algoritme kan adskille flere ukendte stemmer fra hinanden, beskæftiger den sig ikke med at vælge, hvilken stemme den skal præsentere for høreapparatbrugeren. Så der er nogle praktiske spørgsmål, der skal løses, før vi kan introducere den i en høreapparatløsning. Det vigtigste er dog, at disse problemer nu synes at være til at løse, siger Jesper Jensen.


Legendarisk heavy metal i Aalborg: Flere numre er aldrig blevet spillet - før fredag

Foto: Privatfoto

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det ikoniske heavy metal-band har fans i alle aldre, selvom storhedstiden ligger mange år tilbage.

Fredag aften gik det løs i Studenterhuset i Aalborg, hvor der blev spillet numre fra det ikoniske heavy metal band Iron Maiden.

De gamle briter havde dog ikke selv bevæget sig til det nordjyske, men det var Maiden Aalborg, som spillede numre fra albummet 'Somewhere in time' fra 1986.

Det er endda et tilbagevendende arrangement, at Maiden Aalborg har debut med et nyt album fra Iron Maiden.

- Grunden til, at vi gør det, er, at vi er meget nostalgiske over deres musik. Vi er alle sidst i 40'erne eller start 50'erne i bandet, og så passer det godt med julen, hvor man også er lidt nostalgisk, at vi kommer tilbage her med et nyt album, fortæller Mikkel Sandager, der er én af de fem bandmedlemmer hos Maiden Aalborg.

- Og så elsker vi selvfølgelig bare Iron Maiden, og vi har spillet dem i knap 25 år. Der har vi også kunnet se, at aldersspændet på publikum går fra fædre, der kommer med deres søn eller datter på seks/syv år, til folk på 80 år, der kan huske Iron Maiden - det er blandt andet min egen far. Jeg tror, det går meget i arv, når forældrene er fans af bandet, siger han videre.

Flere numre er aldrig opført

Målet for coverbandet, der tæller musikerne Mikkel- og Morten Sandager, Andreas O’Caroll, Kasper Molin, Casper Skafte og Phillip Winther, er, at de vil have et repertoire af Iron Maiden-albums, som de kan bookes ud fra.

- Vi vil gerne kunne de fleste plader - okay, måske en smule ambitiøst, men i hvert fald seks-syv stykker, hvor vi kommer med nyt scene-setup til hver af pladerne, fortæller Mikkel Sandager, der er forsanger i bandet.

Iron Maiden lavede i alt 17 studiealbummer, så der ville også være mange for bandet at lære - og en del af sangene, som der er på 'Somewhere in time', har Iron Maiden endda aldrig selv optrådt med.

- Der er ingen tvivl om, at det er den mest krævende plade, fordi de ikke har spillet mange af sangene live. Vi plejer at kunne finde livevideoer, som vi bruger som reference til en optræden, og hvordan den kan spilles live. Det gør det både mega spændende og nervepirrende, siger Mikkel Sandager.

Specielt én sang har været en stor udfordring for forsangeren.

- Det er 'Alexander the Great'. Det er en af de mest episke numre, som de endda selv først har spillet i 2023, men det er også den sværeste sang vokalmæssigt, jeg har stået overfor. Det er en tungetvister uden lige, og jeg har gået hvileløst i timevis på gulvet derhjemme og forsøgt at få ordne ind i munden, siger han med et grin.


Salget er begyndt: Simon bruger 15.000 kroner på fyrværkeri

Foto: Robert Bedsted / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Afskydningsperioden bliver kortere, men det får ikke Simon Bidstrup til at holde sig tilbage.

I tiden frem mod nytår holder den kæmpe fyrværkerientusiast Simon Bidstrup fra Hirtshals øje med forskellige fyrværkerishop på nettet og ser efter, hvad der er i årets sortiment.

- Hvad er der tilbud på? Hvad ser fedt ud? Jeg sidder egentlig bare og scroller, skriver nogle ting ned på en liste, og så regner lidt ud, hvor meget vil jeg give og have, fortæller han til TV2 Nord, da vi møder ham hos Lønstrup Fyrværkeri.

15. december markerer nemlig også dagen, hvor man kan købe fyrværkeri, og derfor var Simon Bidstrup og kammerat ude for at kigge efter noget krudt.

- Hvis jeg skal være helt ærlig, ender jeg med at bruge 15.000 kroner, tror jeg, lyder det fra Simon Bidstrup.

- Så det er rimelig mange penge. Men igen kan andre bruge det på noget andet - hvad end de synes, der er fedt. Det siger jeg jo ikke noget til, siger han videre.

Og det er da også mere end, hvad den gennemsnitlige nordjyde bruger på fyrværkeri. En ny analyse fra Dansk Erhverv viser, at nordjyderne regner med at bruge 270 kroner - kun overgået af vestjyderne, der vil bruge 280 kroner.

Meget mere end gennemsnittet

Hos Lønstrup Fyrværkeri bruger kunderne dog også generelt flere penge, afslører ejer, Bjørn Nielsen.

- Sidste år var snittet cirka på 1100 kroner. Men der er jo nogen, der kommer og køber for 20 kroner, og andre køber for flere tusinde kroner, siger indehaveren.

Han afslører også, at der er en tilbagevendende kunde, som plejer at bruge meget mere, end Simon Bidstrup satser på i år.

- Han plejer at komme og lægge 30.000 kroner, og det giver han lyd om på forhånd. Både hvad han ønsker, men han giver også mig frie tøjler til en del af det, da jeg ved, hvad han kan lide, fortæller Bjørn Nielsen.

Ejeren regner med, at salget af fyrværkeri vil være på nogenlunde samme niveau som sidste år - Dansk Erhverv tror i sin analyse, at salget vil stige.

- Det kan måske også stige lidt, siger Bjørn Nielsen.

Kortere periode

Stigningen kan komme på trods af, at det fra i år udelukkende er tilladt at affyre fyrværkeri 31. december og 1. januar - tidligere har det været fra 27. december.

Simon Bidstrup tror endda, at den forkortede periode kan få folk til at købe mere.

- Siden perioden er indskærpet, tror jeg helt klart, at folk kommer ud og bruger mere. Fordi de så tænker, "jeg må kun fyre af i to dage". Så køber de mere, fordi så har de mere at opleve. Det lyder dumt, men det er realiteten, siger Simon Bidstrup.

Ejeren af Lønstrup Fyrværkeri køber ikke helt den forklaring, men han tror heller ikke, at den forkortede periode får noget at sige.

Jeg tror ikke, det de forsøger at ændre ved at lave afskydningsperioden. Jeg tror ikke, det sker. Dem, der render rundt og starter før tid, kommer til at være ligeglade med reglerne. Hvor meget de strammer dem, slutter Bjørn Nielsen.


Nissefest og jubilæum: Kom med ombord på juleskibet Frida

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det velkendte juleskib Frida, der sejler både nisse- og julemænd til kajen ved Løgstør, fejrer i år 60-års jubilæum. Børn og voksne trodsede søndag regnvejret for at møde skibets besætningsmedlemmer.


Foto: Hotel Aahøj

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det er for gæsternes skyld, at der nu er regler.

Kamilla Vinter Hoffmann har valgt en ny retning for sit hotel i Sæby. Men hun er lidt spændt på, hvordan det mon bliver modtaget.

Hun har nemlig besluttet, at Hotel Aahøj fra nu af indfører nøgen-fredag i hotellets saunaretreat. Det betyder, at man er nøgen i saunaen, nøgen under koldtvandsspanden og nøgen, når man bader i åen.

- Det bliver spændende at se, om det her tiltag åbner for en hel ny målgruppe. For på den her måde åbner jeg for det tyske marked, for ingen tyskere benytter en sauna med badetøj, siger hotelindehaveren.

Men det er dog ikke for tyskernes skyld, at hun har valgt at indføre dagen.

Kamilla Vinther Hoffmann er ikke bleg for selv at hoppe i åen, selvom det er vinter. Foto: Hotel Aahøj

Nøgne mennesker i baren

Hun har valgt at indføre dagen, fordi der blandt gæster har været forvirring omkring, hvorvidt man skulle have badetøj på eller ej. Nogle har gjort det ene og andre andet.

- Jeg havde en gruppe, som havde booket hele hotellet. Alle kom ind i restauranten helt nøgne for at bestille en drink, de kunne få med ind i saunaen, fortæller Kamilla Vinter Hoffmann.

Hun skulle lige tænke over, hvor hun skulle kigge hen, da hun lavede drinks til de nøgne gæster. Men episoden gav anledning til eftertanke - og ændringer i den måde, hun driver hotellet på, når det ikke er hele hotellet, der er booket.

- Jeg kan jo ikke have halvdelen af gæsterne til at rende rundt nøgne, og den anden halvdel til at rynke på næsen. Og jeg skal ikke lave regler om, at folk skal have badetøj på for min skyld, så jeg tror, det er en god idé, at der er regler for det, mener hun.

Den eneste regel, der er i saunaen, er, at man skal sidde på et håndklæde for at passe på saunaen.

Hvis det bliver en succes, og gæsterne tager godt imod det nye tiltag, regner hun med også at indføre nøgen-tirsdag.

Hotel Aahøj

Hotel Aahøj er et mindre hotel med 10 dobbeltværelser og en luksuslejlighed. Når der er fyldt op, kan hotellet rumme 26 gæster.

Saunaen er en tønde, der kan rumme 8-10 gæster.

Har man booket overnatning, får man udleveret badekåbe, håndklæde og slippers - og er man på hotellet en fredag men ønsker ikke at være nøgen, kan man blot benytte området lørdag i stedet for.


Vindstød af orkanstyrke skræmmer ikke: - Vi er vant til blæst

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det kan være en god idé at sikre sin julepynt inden aftenens blæsevejr.

I landets nordligste kommuner har TV 2 Vejret udsendt et varsel om vindstød af orkanstyrke fra klokken 21 søndag aften og frem til mandag morgen klokken 6.

Det er det absolut højeste trin på Beaufortskalen, der inddeler vindens hastigheder i 12 trin. Orkan er det højeste med vind på 32 meter i sekundet. Det svarer til 117 kilometer i timen. Når det blæser så meget, kan det forårsage skader på bygninger.

Dagens varsling er dog ikke noget, der har givet anledning til at panderynker hos Nordjyllands Beredskab.

- Vi gør ikke noget særligt, vi følger blot situationen. For vi er vant til, at det blæser heroppe, og nordjyderne er gode til at sikre alt fra trampoliner til julepynt, lyder det fra Diana Sørensen, der er direktør ved Nordjyllands Beredskab.

Julepynten sat fast med wirer

De vilde vindstød kommer på et tidspunkt, hvor gaderne i byerne er fyldt op med ting og sager, der skal sikre den gode stemning. For eksempel den lysende julepynt, som man finder i mange handelsbyer.

Og derfor giver blæsten da også handelschefen i Frederikshavn, Dan Kobberup, grund til at holde ekstra øje med de mange lys.

- Det er sat op efter alle kunstens regler af fagfolk, og de store ting er sat fast med wirer, forklarer han.

Så du er ikke nervøs for vindstød af orkanstyrke?

- Jo, det er jo ikke lige det, vi ønsker i december. Så hellere sne og frost, siger han.

Vejrforholdene betyder desuden også, at flere færgeafgange til og fra Hirtshals er aflyst. Det er også netop ud for Hirtshals og Skagen, at bølgerne bliver højest. Ifølge DMI bliver det fem til otte meters bølger, når det er værst. Som det fremgår af billedet herunder, er det primært langs vestkysten, at der kommer høje bølger.

Foto: DMI

Dertil kommer det, at vejret giver en øget vandstand langs veskysten både i Nordjylland og på Læsø. Omkring klokken 5 mandag morgen, kan den ifølge DMI's radar være forhøjet med op til 120 centimeter.

En lille formaning

Selvom Diana Sørensen er glad for, at nordjyderne oftest er gode til at sikre deres hjem inden blæsevejr, vil hun alligevel gerne komme med en opfordring til borgere i Hjørring og Frederikshavn Kommune inden søndag aften:

- Gå lige en tur i haven og se efter, om alt kan tåle vejret. Tjek, om der er en stor gren, der kan falde ned og ødelægge dit eller naboens skur eller drivhus, siger hun og tilføjer:

- Og har man julepynt hængt op udenfor, så tjek, at det sidder godt fast og ikke kan rive noget med ned.