Foto:
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Bager-Liv kæmper selv med diabetes - nu har hendes forslag samlet tusindvis af underskrifter

Et nyt borgerforslag kæmper for, at diabetikere skal tildeles en altafgørende sensor.

Personer med insulinkrævende diabetes skal have ret til at få tildelt en sensorbaseret glukosemåler. 

Sådan lyder overskriften på et nyt borgerforslag, som er lavet af vinderen af Den Store Bagedyst Liv Martine Hansen. 

Tog sagen i egen hånd

Hun har selv type 1-diabetes, og derfor kender hun alt til hverdagens udfordringer med den kroniske sygdom. 

- Jeg fik afslag af min kommune, hvor jeg søgte om den et par gange. Til sidst besluttede jeg mig for selv at skaffe en, hvilket man ikke rigtig kunne i 2016, som man kan i dag, forklarer hun og tilføjer. 

- Derfor skrev jeg via mit erhverv til en virksomhed, som lavede de her målere og spurgte, om de ville sponsorere en til mig, hvilket de gerne ville. 

Siden mandag har 9400 skrevet under på forslaget, men flere slutter sig løbende til. 

Hvad er en sensorbaseret glukosemåler?

  • Sensorbaseret glukosemåler (SGM) er en metode, hvor diabetikere kan måle deres blodsukker.

  • Teknologien består af en sensor, som oftest sidder på enten overarmen eller maven og et apparat eller telefon, hvor blodsukkerniveauet kan ses.

  • Har man insulinkrævende diabetes, er det vigtigt, at man husker at måle sit blodsukkerniveau, for at dosere den livsnødvendige insulin.

  • Overblikket over blodsukkeret opnås nemmere med en SGM end med fingerprikmetoden, da SGM i mange tilfælde medfører, at brugeren bliver mere velreguleret.

Kilde: Diabetes.dk

Forskel på kommunerne 

Grunden til at den kendte bage-ekspert har stillet borgerforslaget, på trods af at hun selv har en sensorbasseret glukosemåler, skyldes uretfærdigheden, som mange diabetikere oplever i dagens Danmark. 

- Jeg kunne være ligeglad, for jeg har min sensor, men det har jeg ikke lyst til at være, for jeg synes, at ret skal være ret, konstaterer Liv Martine Hansen og fortsætter. 

- For det første er det ikke fair, at vi ikke får en sensorbaseret glukosemåler tildelt, når vi får konstateret den her kroniske sygdom, og for det andet er det helt absurd, når vi snakker om det lotteri, der er mellem kommunerne, hvor folk overvejer, om de skal flytte kommune bare for at få den. 

Det er nemlig sådan, at der på nuværende tidspunkt er stor forskel på, hvor mange sensorbaseret glukosemålere der bliver uddelt i landets kommuner.

Det er denne sensorbasseret glukosemåler, som Liv Martine Hansen har.

I nogle kommuner er det 90 procent, som får bevilliget sensoren, mens det i andre kommuner ligger i den helt anden ende - og det gør sig især gældende i Nordjylland.

Det kunne TV2 Nord fortælle i starten af marts.

- Jeg synes, at når man har type 1-diabetes og har mulighed for at få den her sensorbaseret glukosemåler, som er så meget bedre en den gammeldags fingerprikker, så er det fuldstændig vanvittigt, at det ikke er noget, man får, konstaterer Liv Martine Hansen. 

Det er fordi, måleren regnes som et hjælpemiddel, at de administreres forskelligt af kommunerne, sådan at der er forskel på, hvor mange der får den udleveret. Det viser en aktindsigt foretaget af Diabetesforeningen i 2022.

Meget forskel i Nordjylland

Liv Martine Hansen bor selv i Uggerby i Nordjylland, som hører under Hjørring Kommune. Her er det 27 procent af ansøgerne, der ender med at få et ja, hvorimod det i Thisted Kommune er hele 52 procent. 

- Vi kalder det lidt for et lotteri, fordi der er for stor forskel på kommunerne. Jeg kunne for eksempel ikke få en, hvor jeg bor, mens man i andre kommuner kan få en tildelt, forklarer Lic Martine Hansen.

I Jammerbugt Kommune er det blot ni procent, mens der i Aalborg ikke er nogen, der tildeles måleren. 

Jeg håber at opnå de 50.000 underskrifter, og så håber jeg selvfølgelig på at kunne råbe politikerne op

Liv Martine Hansen

Frederikshavn, Brønderslev, Vesthimmerland og Rebild Kommuner har ikke haft mulighed for at opgøre antallet af ansøgere. 

- Det er vanvittigt, at vi har et redskab til os med type 1-diabetes, som er så meget bedre, og som gør, at vi kan være bedre reguleret. Det gør sådan, at vi undgår en masse senskade-komplikationer som hjertekarsygdomme, amputering, øjensygdom, nyresvigt og så videre, raser Liv Martine Hansen og tilføjer.

- Jeg kan slet ikke se, hvorfor det ikke er helt normalt, at man får tildelt sådan en hjælp, når vi har den teknologi i dag, som kan gøre det hele meget nemmere både psykisk og fysisk. 

Økonomi er ingen undskyldning 

Kommunernes begrundelse for afslag er ofte, at fingerprikmåling er billigere end sensorbaseret glukosemåling. Men det er en kortsigtet kassetænkning ifølge  Diabetesforeningens administrerende direktør, Claus Richter, der udtalte sig til TV2 Nord i starten af marts.

- Besparelserne smuldrer hurtigt, når man tager de langsigtede briller på: Sensoren giver et mere stabilt blodsukker og er et værn både mod de livstruende situationer, der kan opstå ved lavt og højt blodsukker, og de alvorlige følgesygdomme til diabetes. Dermed kan sensoren lette presset på sundhedsvæsenet. Hertil kommer den øgede livskvalitet og de samfundsøkonomiske effekter i form af lavere sygefravær og færre begrænsninger i arbejdslivet, sagde han dengang.

Jeg kan slet ikke se, hvorfor det ikke er helt normalt, at man får tildelt sådan en hjælp, når vi har den teknologi i dag, som kan gøre det hele meget nemmere både psykisk og fysisk

Liv Martine Hansen

Det er også et af argumenterne, som Liv Martine Hansen deler i sin kamp for lighed blandt diabetikerne.  

- Jeg kan godt se, at man kan gå ind og vurdere, hvad der giver mening rent økonomisk, men det er faktisk sådan, at behandlingsrådet er kommet med en helt ny undersøgelse, som viser, at hvis man ser på et helt liv, så sparer man over 35.000 kroner ved at bruge en sensorbaseret glukosemåler fremfor en fingerprikker, pointerer han og tilføjer.

- Derfor kan man ikke blive ved med at bruge argumentet om økonomi, da det nu står sort på hvidt, at man faktisk spare penge med en sensorbaseret glukosemåler. 

Lighed er vigtigt 

Liv Martine Hansen tog selv initiativ til at skaffe sig en sensorbasseret glukosemåler tilbage i 2016, hvor det ikke var muligt at købe den selv. Det kan man nu, men er det lig med retfærdighed og lighed?

- Skal det være sådan, at dem, der har en god økonomi, kan få en, og dem med en dårlig økonomi ikke kan? Så er det jo ikke lige længere, konstaterer Liv Martine Hansen. 

Hun håber derfor, at hun med sin platform og nye borgerforslag kan være med til at gøre en forskel. 

- Jeg håber at opnå de 50.000 underskrifter, og så håber jeg selvfølgelig på at kunne råbe politikerne op, så de kan se, at der en fordel i at bevillige os med type 1-diabetes den sensorbasseret glukosemåler, fortæller bagedyst-vinderen og tilføjer. 

- Så håber jeg selvfølgelig, at der bliver fundet ud af, hvem der skal bevillige dem, og at der bliver nogle ens retningslinjer.


Unges trivsel og mentale sundhed er nøgleord under Idrætsdøgnet.

Fra fredag klokken 16 til lørdag klokken 16 har Gigantium været spækket med alverdens idrætsaktiviteter. I 24 timer har man kunne prøve kræfter med alt lige fra skak til rappelling, og hele molevitten for nul kroner.

- Det er et virkelig godt arrangement. Jeg kunne ikke forestille mig, at man kunne lave sådan noget, der hvor jeg kommer fra, siger Kaat De Groeve fra Belgien.

Hun er flyttet til Aalborg for en måned siden for at studere på UCN. Hun er taget til Idrætsdøgnet sammen med to piger fra sin klasse for at prøve kræfter med rapelling, men også nogle af de andre sportsgrene.

- Det er vigtigt for mig, at jeg har nogle hobbyer, jeg kan tage mig til efter en studiedag. Det er afstressende for mig siger hun, og fortæller, at hun windsurfer hver torsdag.

Se indslaget fra Idrætsdøgnet her:

Idrætsdøgnet er et nyt tiltag fra Aalborg Kommune, der skal få endnu flere til at engagere sig i et positivt fritidsfællesskab. Alle er velkomne under idrætsdøgnet, men det er især unge mennesker, der er i arrangørens kikkert i denne omgang.

 - Vi ved jo desværre, at der er rigtig mange unge mennesker, der lider på forskellig vis. Vi vil gerne bidrage til, at der er færre, der har et dårligt mentalt liv i Aalborg, siger Morten Arvidsson, der er koordinator for Idrætsdøgnet.

Morten Arvidsson var selv tilstede i Gigantium det meste af natten, hvor der blandt mange andre ting blev spillet badminton i mørke med selvlysende bolde.

Idræt som medicin

Mange børnefamilier har været forbi i løbet af idrætsdøgnet, men der har også været en del unge mennesker.

- Det er jo dem, vi gerne vil have fat i, og jeg ville ønske, at der havde været endnu flere forbi, siger Morten Arvidsson.

Mange unge kæmper med ensomhed og mistrivsel.

De seneste målinger viser, at 34 procent af unge kvinder mellem 16 og 24 vurderer deres mentale helbred som dårligt. Men foreningslivet er den bedste medicin mod mistrivsel, lyder det fra arrangøren. Og dermed er målet at få flere til at få øjnene op for Aalborgs mange fritidsmuligheder.

- Det, at man er en del af noget, om det så er den ene eller den anden aktivitet, det er sådan set ligegyldigt. Det vigtige er bare, at vi er en del af noget, for det har vi brug for som mennesker, siger han.

Det er der flere af de unge til idrætsdøgnet, der giver ham ret i.

- Jeg synes, det er vigtigt at vise, at det er let at begynde til en ny sportsgren. Nogle synes nok, det virker som en stor ting at skulle begynde på et nyt hold eller til en nyt sportsgren, men det er en nem måde at møde nye mennesker, siger Melanie Noorlandera fra Holland.

Lars Depuydt fra Belgien læser computerteknologi på Aalborg Universitet. Han har også haft stort held med at stifte nye bekendtskaber gennem sport.

Lars Depuydt havde taget turen til Gigantium for at prøve kræfter med kampsport.

Da han kom til Aalborg for at studere for et år siden, besluttede han sig for at prøve kræfter med Kajak polo.

- Det var en meget ukendt sport for mig, men de var virkelig gode til at tage imod mig. I dag er det mine venner, siger han.

 


Næste uges temperaturer kan give anledning til en tur til stranden. Foto: Viggo Hjort Kohberg / Seerfoto

Sommervarmen gør vildt comeback i næste uge

Det kan ikke udelukkes, at vi kan få flere meteorologiske sommerdage.

September har lagt hårdt fra start med sensommervejret.

I den første tredjedel af måneden har Danmark været præget af stabilt højtryksvejr, som bragte seks meteorologiske sommerdage med sig.

Nu, efter en uge med køligere temperaturer, vender højtryksvejret tilbage for en længere periode — med temperaturer tæt på 25 grader.

Få dryp lurer mandag nat

Højtrykket befinder sig lige nu over det nordlige Frankrig, men det presser allerede på og bidrager til en solrig lørdag.

Søndag får to lavtryksfronter dog lov til at nærme sig fra vest og øst.

Herved venter en mere skyet søndag, som natten til mandag kan sende dryp over Jylland og Bornholm.

Syvdøgnsskema gældende fra søndag 15. september til og med lørdag 21. september. Foto: TV 2 Vejret

Prognoser tæt på 25 grader

Efter mandag vandrer højtrykket mod nordøst og lægger sig til rette over Skandinavien.

Fra tirsdag venter derfor mere solrige dage, som hele landet får glæde af.

Højtrykket sender også en lunere luft over Danmark, så temperaturerne endnu engang kommer ind i en periode med over 20 grader.

Prognose for torsdag. Højtryk sørger for solrigt vejr, mens en lunere luft sendes over landet. Foto: TV 2 Vejret

Nogle prognoser spår endda temperaturer omkring 24 grader, så det kan ikke helt udelukkes, at det kan ende med en meteorologisk sommerdag eller to i næste uge.

En meteorologisk sommerdag er defineret ved, at der måles 25,0 grader mindst ét sted i landet.

Meteorolog Andreas Nyholm vurderer, at chancen for de 25 grader er størst på Sjælland på torsdag.

- Det er stadig usikkert, om temperaturerne vil toppe på 23 eller 25 grader, men det tyder på at blive varmt nok til en tur i vandet, fortæller han.

Sidste uge med flere lyse timer i døgnet

Det kommende stabile sensommervejr giver en særlig anledning til at nyde det, mens det varer.

På søndag i næste uge er det nemlig efterårsjævndøgn, og herefter er der flere mørke end lyse timer i døgnet.

Næste weekend er vejrmodellerne forholdsvis enige om, at tørvejret og de lune temperaturer holder ved.

Det er dog syv til otte dage fremme i prognoserne, så det er lidt tidligt at sige endnu, om næste weekend holder sig helt fri for byger.


Flere udsatte børn og unge i nordjyske kommuner: Organisation ønsker flere mentorer

Andelen af udsatte børn og unge stiger mange steder i det nordjyske.

I Nordjylland er andelen af udsatte børn og unge større end på landsplan, men nu håber Lær for Livet, at en ny undersøgelse kan hjælpe Nordjylland på vej.

En analyse fra Kraka Economics viser nemlig lovende resultater med Lær for Livets program, der har til formål at hjælpe børn og unge med svære livsvilkår til at få det bedre og klare folkeskolens afgangsprøve.

Og med den lovende analyse i ryggen håber Lær for Livet, at flere fagfolk og politikere i kommunerne vil blive opmærksomme på læringsmetodens resultater og potentiale, for der mangler nemlig mentorer flere steder i Nordjylland.

Frivillige mentorer er en vigtig del af Lær for Livets metode.

- Mentorordningen er vigtig, fordi det giver mulighed for, at børn og unge, som lever i vanskelige vilkår, får mulighed for at få en betydningsfuld voksen, en ekstra betydningsfuld voksen, der kan have fokus på læring. Noget af det, de udsatte børn og unge godt kan bøvle lidt med at have plads til at huske på i deres liv, lyder det fra Karen Haumann, der er direktør i Lær for Livet.

Ifølge Danmarks Statistik oplever flere nordjyske kommuner en stigende andel børn og unge med svære livsvilkår.

I 2023 Aalborg Kommune er 4,3 procent af børn og unge mellem 0-22 år udsatte modsat 3,3 procent i 2019. Thisted Kommune oplever en lignende stigning fra 3,4 procent til 4,7 procent, ligesom Brønderslev, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord og Rebild Kommune har oplevet en stigning i andelen af udsatte børn og unge.

- Det ligger ganske højt i Nordjylland, og det kan vi jo se, at det gør i nogle dele af landet. Men ved den rigtige indsats og det rigtige tilbud, kan du rykke de her børn, for der er et meget, meget stort potentiale. Det er lige så stort hos børn, der lever i vanskelige vilkår som hos deres ikke udsatte kammerater, lyder det fra Karen Haumann.

Hun oplyser yderligere, at det er tydeligt for dem, at de børn og unge, der er en del af deres program, kommer i markant bedre trivsel, og at analysen også belyser, at langt flere af dem faktisk lykkes med at bestå folkeskolens afgangsprøve.

Det er ellers et problem, de udsatte børn og unge ofte har, hvor det er under halvdelen, der består folkeskolens afgangsprøve ifølge direktøren for Lær for Livet.

- Det forpligter os som organisation og samfund at blive ved med at række ud og få flere børn med i programmet, fordi vi kan se, at det kan lykkes med at hjælpe børn til at bestå. Så mindsker vi den sociale slagside, der helt klart er i vores skole og uddannelsessystem, slutter Karen Haumann.


Foto:

Preben overlevede mordbrand, der kostede 159 menneskeliv: - Ingen vil tage ansvar

Der er aldrig blevet placeret et ansvar, efter flere påsatte brande forårsagede katastrofe på Scandinavian Star i 1990.

Der er gået 34 år, men Preben Bislev fra Fjerritslev husker stadig mordbranden på passagerfærgen Scandinavian Star fra 1990, som skete det i går.

Og fredag blev der rippet op i hukommelsen igen, da en redegørelse, der har været tre år undervejs, fra en såkaldt taskforce så dagens lys.

- Den sidder hele tiden i mig. Du glemmer aldrig sådan noget, fortæller Preben Bislev, der var med på færgen, da 159 mennesker mistede livet.

- Nu kommer man jo igen til at tænke på det i flere dage.

Taskforcen retter en alvorlig kritik mod Søfartsstyrelsen i redegørelsen. En grundigere kontrol af skibet kunne med sandsynlighed have reddet menneskeliv, konkluderes det.

- De fejl og mangler vedrørende skibets certifikater og fysiske tilstand, der mest sandsynligt ville være blevet opdaget ved en udvidet havnestatskontrol efter konstatering af 'clear ground', havde kunnet udbedres forholdsvis hurtigt. I bedste fald i løbet af nogle timer, i værste fald i løbet af et par dage, skriver taskforcen blandt andet.

Der står også i redegørelsen, at en udvidet kontrol ikke ville have forhindret ildspåsættelserne.

- Men det ville med stor sandsynlighed have reduceret katastrofens omfang og givet passagererne bedre overlevelseschancer.

TV2 Nord har tidligere lavet dokumentaren 'Mysteriet om Scandinavian Star'. Den kan du se herunder:

Ingen tager ansvar

159 af 359 passagerer mistede livet, og Preben Bislev var en af dem, der slap med livet i behold på færgen, som 7. april 1990 drog fra Oslo mod Frederikshavn.

Og han regner med, at der sker noget efter redegørelsen har set dagens lys.

- Vi kører en sag mod staten, og den får da i hvert fald et pift op efter den redegørelse her, siger han og fortsætter.

- 450.000 skal vi hver have i sagen mod staten, men det kan jo tage mange år, og så er vi nok døde alle sammen. Der er jo gået 34 år.

Sagen, Preben omtaler, er en sag, advokat Mads Pramming kører for 45 overlevende og pårørende. De har fået bevilget fri proces i sagen, hvorfor staten altså skal betale omkostningerne i retssagen.

Han savner dog, at der er nogen, der tager ansvar for mordbranden på Scandinavian Star.

- Der er ingen, der vil tage ansvaret. Alle vil være frie. Søfartsstyrelsen, brandmyndighederne, ditten og datten. Det er dem, der har skylden i min verden, men alle vil vaske sine fingre.

- Sådan en båd skulle aldrig have været ude at sejle, slutter Preben Bislev.

I 2022 fortalte Preben Bislev sin historie i programmet 'Indblik', som du kan se herunder:


AaB-stjerne afbryder interview og hylder ung matchvinder

18-årig AaB'er sørgede for en yderst vigtig og dramatisk sejr fredag aften.

Det var en sidste øjebliksscoring, der skulle til, da AaB fredag aften besejrede Lyngby med 2-1 på Aalborg Portland Park i 3F Superligaen.

Og så kom det fra uventet kant. En 18-årig midtbanespiller.

- At score foran alle de fans er en drengedrøm. Jeg har ikke ord for det lige nu, sagde matchvinderen Mads Bomholt om sin 2-1-scoring dybt inde i dommerens tillægstid.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Han var naturligvis utroligt glad, og det samme var den svenske AaB-profil Melker Widell.

- Det er en god følelse. Det er en hård kamp, og der er mange ting i anden halvleg, som vi gerne vil gøre anderledes, men som du kan se på mit ansigt, er jeg meget glad, lyder det fra Melker Widell.

Under interviewet kunne svenskeren ikke undlade at hylde den 18-årige Mads Bomholt.

Melker Widell valgte således at pege på Mads Bomholt og råbe: - Det er ham, det er ham, det handler om!

- At afgøre en kamp i 93. minut. Det er derfor, vi spiller fodbold. Det er bare ekstase lige nu, siger han yderligere i interviewet, der foregik kort efter slutfløjt.

AaB's cheftræner valgte også at sætte fokus på Mads Bomholt, som du kan se i videoen herunder:

Og selvom svenskeren var ydmyg og gav meget af kreditten til Mads Bomholt, så havde han også selv en stor andel i sejren.

Han lavede oplægget til Mathias Jørgensens føringsmål, og derudover spillede han så god en kamp, at han blev kåret til kampens spiller af TV 2-eksperten Morten Bruun, der gav karakterer til spillerne efter opgøret.