Bæredygtigt landbrug: En sort dag for demokratiet
I Nordjylland var der både dyb skuffelse, men også tilfredshed over meldingen om Eva Kjær Hansens farvel som minister.
Hos Bæredygtigt Landbrug er man chokerede over, miljø- og fødevareminister er nødt til at trække sig fra sin post.
Eva Kjer Hansen er beskyldt for at manipulere med tal i landbrugspakken, og for at indgå studehandler med Bæredygtigt Landbrug. I Landbrugsorganisationen forstår de dog ikke, hvorfor ministeren er tvunget til at træde tilbage.
- Det er en sort dag for demokratiet, vi er i Bæredygtigt Landbrug dybt chokeret over, man kan smide skidt på en rigtig, rigtig dygtig minister, som er flittigt og passer sit arbejde og som faktisk har udført det job, som regeringen har bedt hende om, siger Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Bæredygtigt Landbrug.
Men socialdemokraten Simon Kollerup har dog ikke meget forståelse for, at Bæredygtigt Landbrug tager den nu tidligere minister i forsvar. Ifølge ham har længe stået klart, at Eva Kjer Hansen ikke har kunnet fortsætte som minister.
- Hun har valgt at oplyser folketinget om, at man fik et grønt plus ud af sin landbrugspakke. Og det er vildledning af folketinget, for det er ikke korrekt, og det er en meget, meget alvorlig sag. Både fordi det går ud over miljøet, men også fordi det er vildledning af folketinget, siger Simon Kollerup, landbrugsordfører fra Venstre.
Nu skal Danmark have en ny miljø- og fødevareminister og hos Bæredygtigt Landbrug er ønsket til den nye minister helt klart.
- Vi håber den nye minister sætter sig helt præcist ind i, at de gamle modelberegninger ikke dur, for det har man fundet ud af i Sverige og Tyskland. Så kunne vi vel også finde ud af det i Danmark, siger Flemming Fuglede Jørgensen.