Antal sager om telefonsvindel stiger
Det er fortsat et stort - og stigende - problem.
Altså, telefonsvindel hvor folk udgiver sig fra at være fra banken eller en anden offentlig myndighed.
Fra 2020 til 2021 var der flere 2500 tilfælde, og det er en stigning på 25 procent, ifølge Finans Danmark.
- Det er noget, der sker jævnligt, og vi forsøger at lægge nogle oplysninger ud, så folk bliver opmærksomme på, at man skal være super opmærksomme på det her, siger vagtchef hos Nordjyllands Politi, Karsten Højrup Kristensen.
Så sent som fredag modtog Nordjyllands Politi tre anmeldelser om telefonsvindel, hvor bagmænd lokkede over 100.000 kroner ud af velmenende borgere. Men også tidligere i år har Nordjyllands Politi været ude og advare om lignende sager.
Utryghed blandt ikke-digitalt indfødte
Det er ikke særlig lang tid siden, at TV2 Nord kunne fortælle om Nicolines bedstemor, som var tæt på at blive et offer.
Telefonsvindlerne ringer og udgiver sig for at være fra banken og siger, at nogen prøver at svindle offeret, og at de kan hjælpe, hvis bare de får udleveret kort og pinkode.
På den måde lykkedes det angiveligt en kvinde at narre 120.000 kroner ud af borgere i Aalborg Og Nørresundby. Lørdag blev hun varetægtsfængslet i fire uger ved Retten i Aalborg.
Og det skaber utryghed.
- De systemer, vi har, at de ikke fungerer, og at man bliver taget sådan ved rumpen godt og grundigt, så tror jeg, at jeg ville blive rigtig rigtig ked af det og skuffet, siger Marianne Heilskov fra Støvring.