Ansatte på Portland gået hjem
Foto: Michael Schmidt Thomsen (Arkivfoto)
88 ansatte på Aalborg Portland har nedlagt arbejdet i protest mod et tilbud om en lønstigning på 1,25 kr. i timen.
Tilbuddet er ikke godt nok for de ansatte, der alle er organiseret under 3F.
Igennem de sidste ugers lokalforhandlinger, har medarbejderne ønsket en stigning på 2,60 kr., hvilket er blevet afvist.
- Kollegerne mener at det arbejde de har udført og det pres de har været under, er mere værd, siger tillidsmand Harry Andersen til tv2nord.dk.
De ansatte mødes torsdag morgen for at vurdere om man skal genoptage arbejdet eller fortsætte arbejdsnedlæggelsen.