Lukas Hansen går til dagligt i 10. klasse på Klostermarksskolen i Aalborg.

- Jeg havde lige brug for et år mere til at blive voksen, fordi jeg havde slækket rigtig meget på det i 9. klasse og måske ikke taget det superseriøst, siger eleven Lukas Hansen.

- Derfor følte jeg også, at det var rigtig godt at få et år i 10. klasse, hvor jeg kunne gro mere som person.

Det er dog ikke sikkert, at de unge får samme mulighed fremover. I et nyt udspil lægger regeringen nemlig op til at nedlægge den almindelige 10. klasse.

- Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, fordi der er mange, der går glip af det, og som bliver tvunget til at tage et valg, som de måske vil, fordi de ikke kan komme ind på deres ønskede ungdomsuddannelse, fordi deres snit ikke er højt nok, siger Lukas Hansen om regeringens udspil.

- Jeg gjorde det mest, fordi jeg var i tvivl om, hvor jeg gad hen, tilføjer William Thyge ligeledes 10. klasseselev på Klostermarksskolen.

Se indslaget herunder:

Skolelederen på Klostermarksskolen er heller ikke just lykkelig over udspillet.

Ifølge ham har de unge brug for tid til at reflektere over de mange muligheder i uddannelsessystemet.

- Det bliver presset et år frem, så de sidder ude i 9. klasse og skal foretage det valg. Så jeg synes, det er de unge, der taber i det her spil. Vi skal nok overlever, lyder det fra skolelederen på Klostermarksskolen, Lars Peter Nitschke.

Børne- og undervisningsminister Mathias Tesfaye mener i stedet, at de unge kan se frem til et endnu bedre tilbud, da regeringen vil oprette en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse.

Det er en såkaldt EPX, som kombinerer praktisk og teoretisk undervisning. EPX-uddannelsen skal erstatte HF og EUX.

Lukas Hansen har i to måneder gået i 10. klasse på Klostermarksskolen, og de måneder har betydet meget for ham og hans tanker på fremtiden.

- Der er måske mange andre ungdomsuddannelser, jeg kunne tænke mig, end den jeg tænkte først. Og måske endda gå en helt anden vej end en gymnasieuddannelse, slutter Lukas Hansen.

Det Konservative Folkeparti tog røven på Venstre få timer før andenbehandlingen af Aalborgs 2025-budget, det mener Venstres borgmesterkandidat i Aalborg Kommune Jan Nymark Thaysen i hvert fald.

I et opslag på Facebook langer han ud efter sammenholdet i blå blok, efter Det Konservative Folkeparti i ellevte time tilsluttede sig det forlig, som Socialdemokratiet, Radikale og SF indgik 26. september.

- Vi har ellers fået megen ros for vores sammenhold i Blå Blok, hvor vi har fremsendt fælles budgetforslag, forhandlet som en samlet enhed og indsendt et fælles ændringsforslag. Et sammenhold på trods af uenigheder på nationalt plan og et sammenhold, der gav forhåbning om et systemskifte til KV25, skriver Jan Nymark Thaysen (V) blandt andet.

- Sammenholdet varede lige indtil i går sidst på formiddagen, hvor vi uden forudgående varsel modtog en pressemeddelelse om, at de konservative havde indgået budgetforlig med S, SF og R.

Konservativt modsvar

Spidskandidaten for Det Konservative Folkeparti i Aalborg Kommune, Morten Thiessen, tog til genmæle direkte i kommentarfeltet på Jan Nymark Thaysens Facebook-opslag.

- Kære Jan, det er sær, at det kunne komme som en overraskelse for dig med den betydelige interne uenighed, vi brugte en del timer på at snakke om. Du ville en vej, jeg ville en anden, så resultatet er for mig at se ganske logisk, lyder hans svar i kommentarerne.

I kommentarfeltet er flere fremtrædende politikere repræsenteret i debatten.

Til TV2 Nord uddyber Morten Thiessen (K) sin kommentar på Facebook.

- Der er jo sikkert nogen, der står med skuffede forventninger, og så skal man selvfølgelig have afklaret, hvad man mener, at der gik galt. Jeg tror, at det er det, man kan se i mit svar til ham. Det er lidt kampen om sandheden, og mere tror jeg ikke, at man skal ligge i det, siger Morten Thiessen.

Den konservative frontmand køber ikke myten om, at de er blevet socialdemokrater natten over.

- Det, tror jeg, alle er klar over, ikke er tilfældet, griner Morten Thiessen.

Jan Nymark Thaysen forklarer til TV2 Nord, at han i byrådssalen mandag også talte med store ord.

- Jeg sagde i nogle hårde vendinger, at det her ikke er ordentligt, siger han om sine tanker om Det Konservative Partis ageren i forhold til at sende en pressemeddelelse ud 2,5 før andenbehandlingen af budgettet.

- Man må jo gerne, men det er et skråplan, og det kan man ikke være bekendt, siger Jan Nymark Thaysen.

Samarbejdet fremover

Bølgerne går lige nu højt mellem de to parter.

- Jeg synes, at han forsøger at gøre sig selv til et offer for et eller andet, og det er han ikke. Vi var begge aktører. Vi er i en politisk virkelighed, der pludselig spidser lidt til, og så ville vi to forskellige ting, lyder det fra Morten Thiessen.

- Ham (Morten Thiessen, red.) har jeg haft som en nær samarbejdsrelation i blå blok. Vi kommunikerede jo sammen hele aftenen, og det har vi også gjort, hele den tid han har siddet i byrådet - hele den her valgperiode. Vi har været enige om rigtig mange ting. Vi kaldte hinanden fra wingman, vi var fortrolige. Det kom bare bag på mig, at man behandler sine fortrolige venner på den måde, siger Jan Nymark Thaysen modsat om Morten Thiessen.

Der er lige nu splittelse i blå blok, i hvert fald ifølge Jan Nymark Thaysen, men det er muligt at få rettet op på forholdet ifølge de to spidskandidater.

- Han er jo en meget fornuftig mand, og han er dybt professionel, så det her er glemt, når det passer ham at glemme det. Hvis man bærer nag, er det dumt at rage uklar et år før kommunalvalget, siger Morten Thiessen fra Det Konservative Folkeparti om det fremtidige forhold i blå blok.

- Når der er noget på spil, tror jeg dog ikke, at der er nogen, der bærer nag.

Jan Nymark mener, at blå blok i skrivende stund står af Liberal Alliance, Venstre og Danmarksdemokraterne i Aalborg Kommune.

- Så må vi jo se, hvornår de konservative igen byder sig på banen. Men i mit indlæg prøvede jeg også at sige, at vi nu kigger fremad, og nu skal vi videre. Der er vi også klar til at tage den bold op, og så må vi se, om vi ikke kan få de konservative på rette kurs igen, siger Venstre-manden.

Jan Nymark Thaysen er bange for, at politikerleden bliver større, og troværdigheden til dem bliver mindre med optrin som dette, og det er Morten Thiessen vist nogenlunde enig i.

- Det er politik, og nogle gang er det ikke så pænt. Jeg kan godt forstå, at borgerne synes, at det ligner en børnehave, for det gør det også. Det kan man ikke løbe fra, slutter Det Konservative Folkepartis Morten Thiessen.

Har du nogensinde undret dig over, hvad området nord for fjorden hedder?

Flere navne som Vendsyssel-Thy og Den Nørrejyske Ø er i spil, men der er ikke et officielt navn, og det burde der ifølge museumsinspektør for Odense Museum, Peder Dam.

'I et gennemreguleret land som Danmark er det tankevækkende, at landets næststørste ø – det sammenhængende landområde nord for Limfjorden – ikke har et officielt og autoriseret navn.'

Sådan skriver han på LinkedIn.

Overfor TV2 Nord forklarer han, at han ikke er ene om at undre sig over det manglende navn. Flere kolleger melder ifølge ham om samme problem.

- Det er ikke en stor ting for mig personligt, men jeg er ikke den eneste, som har haft brug for et navn til at udpege det område. Jeg er både geograf og historier, så jeg har nogle gange brug for at kunne pege på et område ud for at sammenligne det med andre regioner, og det er der ikke rigtig, så det kunne være rart, hvis vi kunne blive enige om et navn, konstaterer han.  

Ser det ikke som en ø

Daglig leder hos Museum Thy Jytte Nielsen forklarer, at det manglende navn nok skyldes nordjydernes opfattelse af 'øen'.

- Det er jo en ø rent fysisk, men i folks bevidsthed er det nok ikke en ø. Der er ingen her i Thy og Nordjylland, der opfatter det her som en ø, tror jeg, konstaterer hun.

Hvorfor ikke?  

- Det er nok fordi, den er blevet en ø i nyere tid. Til næste forår er det 200 år siden, at havet slog igennem på Agger Tange og derved gjorde Nordjylland til en ø, men inden det var det sammenhængende – så der var det ikke en ø, forklarer hun.

Jytte Nielsen ser desuden ikke en grund til, at 'øen' bør have et navn.

- Jeg tror, det er, som det var i gamle dage, hvor vi havde folkeslag, som har haft identitet i forhold til det geografiske område, som man boede i og som talte samme sprog, forklarer hun.

Naturen ændrer hele tiden 'øen'

Hun fortæller desuden, at området har ændret sig meget gennem tiden, og at der både har været flere små øer, mens området har været en ø, for at blive sammenhængende igen, for at blive en ø igen.

Du kan høre hele områdets historie herunder:

Tror du, at man lukker Agger Tange til igen?

- Ja det kan godt være, man lukker igen. Der har indenfor de senere år været projekter om at lave en kæmpe sluse der for at kunne styre vandet. Når vandet kommer ind nu, så ødelægger det meget i købstæderne. Hvor mange gange har Løgstør ikke være oversvømmet?, konstaterer hun.

I uge 46 åbner TV2 Nord dørene for Masterclass, en praktikmulighed, hvor elever i 8. og 9. klasse får en mulighed for at opleve mediebranchen indefra.

TV2 Nord ser praktikopholdet som en vigtig mulighed for at skabe læring og inspiration. Udover at få indsigt i den daglige drift, vil praktikanterne også blive en aktiv del af processen og prøve kræfter med forskellige roller i mediehuset.

Der vil blandt andet være mulighed for at komme ud i Nordjylland med TV2 Nord-mikrofonen og interviewe, optage med et kamera og redigere optagelserne.

- Alle elever fra 8. og 9. klasse i hele Nordjylland kan søge, og vi håber på, at rigtig mange har lyst til at lege med os og lære en hel masse om journalistik, foto og medier, siger chefredaktør Tino Pedersen og tilføjer:

- Det er vigtigt for os, at praktikanterne ikke bare kan sige, at de har været på TV2 Nord i en uge, men at de rent faktisk får nogle skills, mens de er hos os.

I løbet af praktikugen vil der være støtte og vejledning fra TV2 Nords journalister og fotografer, som klæder praktikanten på til at mestre både interviews, kamerateknik og redigering.

For yderlige information om erhvervspraktikken og ansøgningsprocessen, læs mere her: https://www.tv2nord.dk/erhvervspraktik

Der er ansøgningsfrist den 25. oktober.

Man skal være hurtig - meget hurtig.

For der er blot én af de fem både i Hvalpsund, som Vesthimmerlands Kommune ville give væk gratis, tilbage. Det sker på trods af, at det kun er 17 timer siden, at kommunen søgte nye ejere til bådene.

Maria Steeltoft og datteren var blandt dem, som hurtigt fik kontaktet kommunen, og hun kommer nu hjem med en af bådene.

- Jeg forestiller mig, at vi skal have den hjemme som et familieprojekt og se, om vi kan få den i vandet igen, fortæller hun foran sin nye båd og fortsætter:

- Jeg synes, det ser spændende ud. Jeg tror, det bliver fedt!

Det siger hun på trods af, at bådene har ligget længe på den gamle opliggerplads i byen.

Her har de ligget, fordi kommunen ikke har kunnet finde ejerne af dem. Det betyder også, at hun har fået båden gratis.

- Men vi skal selvfølgelig betale for at få den transporteret hjem, lyder det fra hende.

Maria Steeltoft har også en forhåbning på, at den kommer i vandet igen - selvom det har lange udsigter på nuværende tidspunkt.

- Om halvandet-to år, fortæller hun om tidshorisonten.