Analyse: Nu er der flertal - hvis partierne gør, som de har sagt, de vil
Med S-regeringens klare melding er der på Christiansborg et solidt flertal bag en Egholm-forbindelse. I regeringens udspil er der et enkelt nyt argument, der måske kan bringe nogle af projektets kritikere i et dilemma.
I marts 2019 lancerede den daværende borgerlige regering, med støtte fra Dansk Folkeparti, et trafikudspil, der blandt meget andet omfattede en tredje Limfjordsforbindelse ved Aalborg. Et folketingsvalg skulle komme senest tre måneder efter, så alle kunne se, at udspillet ingen chance havde for at blive omsat til lovgivning før valget, men nok først og fremmest måtte betragtes som led i en forestående valgkamp.
Efter valget skiftede regeringsmagten. Nu foreslår så også den socialdemokratiske regering, at man “prioriterer” en ny forbindelse vest om Aalborg og via Egholm. Det er første gang, Socialdemokratiet så klart og tydeligt siger, at man støtter forbindelsen.
Dermed er der, hvis man alene tæller mandater, og hvis de borgerlige partier står ved, hvad de sagde i 2019, et solidt flertal bag projektet.
Intet er endelig afgjort endnu
Alligevel er det en postgang for tidligt at erklære sejr for tilhængerne af projektet.Der er et flertal i Folketinget, jovist, men: Dels er der rundt om i landet mange andre projekter, som andre vil kæmpe for at få afsat penge til, dels har den regering, der sidder for bordenden, en række støttepartier, som ikke er spor begejstrede for tanken om en Egholm-forbindelse - faktisk tværtimod.
Problemet for modstanderne på Christiansborg er - udover at deres mandater ikke rækker til at vælte projektet - at de ikke er enige om, hvad man skal gøre i stedet: Nogle vil slås for et ekstra tunnelrør, andre mener, at en udbygning af den kollektive trafik er tilstrækkeligt for at løse fremtidens transportbehov.
Partierne, der ønsker en ny fjordforbindelse, virker nemlig denne gang meget forhippede på, at nu skal det være. Nu skal årtiers snak afløses af handling.
Søren Wormslev, politisk analytiker, TV2 Nord
Netop sidstnævnte modstandere får med udspillet måske indirekte et argument for alligevel at sige ja til aftalen og den indflydelse på udmøntningen, som aftalepartierne får.
Ifølge regeringens udspil er en ny fjordforbindelse nemlig en forudsætning for, hvad mange af Egholm-linjens modstandere ønsker sig: En anden etape af det Plus-bus-system, hvis første etape p.t. anlægges mellem øst og vest i Aalborg. Næste etape - mellem nord og syd - kommer altså udelukkende, siger regeringen, hvis der (også) laves en Egholm-forbindelse.
Begrundelsen for, at det forholder sig sådan, fremgår ikke af de dele af udspillet, der i øjeblikket er kendt. Men det handler formentlig om, at en nord-syd-bus vil kræve, at antallet af kørebaner til biler på Limfjordsbroen reduceres.
Regeringen har travlt, for den vil gerne have en aftale på plads inden sommerferien. Muligvis holdes det første såkaldte sættemøde - hvor linjerne mellem partierne trækkes op - allerede i næste uge.
Imens kører den offentlige høring om den opdaterede VVM for Egholm-projektet videre frem til 30. april, hvorefter Vejdirektoratet skal kommentere de mange høringssvar i et såkaldt høringsnotat. Direktoratet har fået besked på, at det skal gå stærkt!
Det kræver ikke megen fantasi at forestille sig kritik for skindemokrati, hvis proceduren med høring og høringsnotat først er færdig, når en aftale, der måtte inkludere en tredje Limfjordsforbindelse ved Aalborg, mere eller mindre er på plads.
Vejdirektoratet har også travlt på et andet felt. I den opdaterede VVM beregnes afkastet af samfundsøkonomien til 3,3-3,5 pct., alt efter hvilken tilslutning ved Dall man vælger. Det er lavere end ved tidligere beregninger, hvilket angiveligt blandt andet skyldes, at Limfjordsforbindelsen er det eneste projekt, hvis afkast er beregnet med en helt ny version af den såkaldte landstrafikmodel, der blandt andet lægger større vægt på CO2-belastningen.
På et lukket samråd i Folketingets transportudvalg forleden fik politikerne ministerens tilsagn om, at alle andre projekter, der kan komme i spil under forhandlingerne, haste-beregnes med den samme, nye model, så politikerne kan holde afkastet af alle projekter op mod hinanden, beregnet efter samme metode.
I de kommende ugers - afgørende - forhandlinger bliver det centrale tema næppe, OM der kommer en ny fjordforbindelse, men snarere, hvornår i de ca. 15 år, en ny aftale skal række frem, det sker.
Søren Wormslev, politisk analytiker, V2 Nord
Da den forrige VVM-undersøgelse for 10 år siden var i høring, blev der sat ny rekord i antallet af høringssvar. Dengang var flere alternativer i spil, men i de 1500 høringssvar vejede Hasseris-borgere og venner af Egholm tungt.
Hasseris-borgerne får med den nye VVM vejen nogle hundrede meter mere på afstand, så selv om støjgenerne tegner til at blive et væsentligt punkt i debatten - også mere end sidste gang - er de næppe i samme grad på banen denne gang. De har groft sagt fået, hvad de ville.
Tilbage er de ihærdige modstandere, organiseret i borgerbevægelsen mod en Egholm-linje. De er stadig aktive og har afleveret en række høringssvar - men ikke flere, end at bevægelsens frontfigur forleden måtte opfordre sine meningsfæller til at aflevere mange flere høringssvar.
Måske kommer de inden fristens udløb. Men nogen ny rekord tegner det ikke til, og med regeringens udspil er de parlamentariske muligheder for, at de rokker ved andet end detaljer, blevet markant mindre.
Partierne, der ønsker en ny fjordforbindelse, virker nemlig denne gang meget forhippede på, at nu skal det være. Nu skal årtiers snak afløses af handling.
Eller sagt på en anden måde: I de kommende ugers - afgørende - forhandlinger bliver det centrale tema næppe, OM der kommer en ny fjordforbindelse, men snarere, hvornår i de ca. 15 år, en ny aftale skal række frem, det sker.
