Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Analyse: Denne gang gik Erik Høgh-Sørensen over stregen

Foto: TV2 Nord

Regionsrådsmedlem Erik Høgh-Sørensen (DF) stemte i tirsdags imod den budgetaftale, hans gruppeformand havde forhandlet på plads. TV2 Nords politiske analytiker portrætterer politikeren, som nu satser på at gøre sin entré i byrådet i Hjørring.

De færreste nordjyder kan formentlig nævne navnene på mange af regionsrådets 41 medlemmer. Mange af de folkevalgte passer i vid udstrækning deres arbejde uden for mediernes - og offentlighedens - søgelys.

Det ene af Dansk Folkepartis fire medlemmer af regionsrådet, Erik Høgh-Sørensen, er ikke én af disse.

Siden den 56-årige DF-politiker i 2017, takket være 1340 personlige stemmer, kom i regionsrådet, har han flittigt markeret sig og sine synspunkter i medierne, på Facebook m.v. Tit har hans synspunkter været kontante, kritiske og vendt mod regionsrådsformand Ulla Astman (S).

Har før stemt anderledes

Dermed fører han, som han ser det selv, Dansk Folkepartis politik, hvis overordnede mål "må være at få en en ny regionsrådsformand". 

I et par tilfælde har han i enkeltsager - uden at det har udløst sanktioner - i regionsrådet stemt anderledes end partifællerne. Det skete blandt andet i sagen om salget af Sygehus Nord.

Dansk Folkepartis fire medlemmer af regionsrådet

Ib Madsen, Brovst (gruppeformand)

Erik Høgh-Sørensen, Tolne

Anne Mette Mortensen, Aalborg

Jørgen Hammer Sørensen, Hobro


I tirsdags meddelte han så på regionsrådsmødet, at han - som den eneste af de 41 folkevalgte - ville stemme imod forliget om 2022-budgettet. Et forlig, som hans egen gruppeformand, Ib Madsen, har været med til at forhandle på plads og til slut satte sit navn under. Partifæller havde forinden på et gruppemøde søgt at få ham til at rette ind - men forgæves. Efter Erik Høgh-Sørensens opfattelse var der gode ting i forliget, mens andre af budgettets elementer fik ham til at sige i regionsrådssalen, at "lugten af valgflæsk hænger tungt" over budgetaftalen.

Dermed gik han over stregen, synes partifæller, der nu har bedt Dansk Folkeparti ekskludere ham af partiet.

Beslutningen om dette træffes af den hovedbestyrelse, som Erik Høgh-Sørensen indtil sidste måned selv var medlem af, men blev stemt ud af på årsmødet. Inden da havde han været i infight med partifæller om blandt andet DF's udlændingepolitik, og det havde føget med krasbørstige mails mellem hovedbestyrelsens medlemmer - mails, som flere medier efterfølgende kunne publicere.

Er uddannet journalist

Erik Høgh-Sørensen har en amerikansk journalistuddannelse, han efterfølgende har brugt på Ritzaus Bureau og som ansat i Mærsk-koncernen. Han har også i sit journalistiske virke udvist veludviklede evner til at bide sig fast i en sag (eksempelvis det langvarige efterspil til den danskfødte SS-officer Søren Kams handlinger under Anden Verdenskrig, som han dækkede og også skrev en bog om). Erik Høgh-Sørensen er godt skåret for tungebåndet, og da han for nogle år siden flyttede til Nordjylland, fik han hurtigt en høj stjerne blandt nordjyske partifæller.

Spørgsmålet er omvendt, hvor meget mere DF's spidskandidat, gruppeformand Ib Madsen, vil stå model til.

Søren Wormslev, politisk analytiker

Spidskandidat i Hjørring

Det har han fortsat på sin hjemmebane i Hjørring Kommune - han bor i Tolne. Her har partifællerne nyvalgt ham til spidskandidat ved det kommende kommunalvalg, og både de og DF i nabokommunen Frederikshavn bakkede hans genvalg til hovedbestyrelsen op.

Andre steder i det nordjyske DF-landskab nyder Erik Høgh-Sørensen i dag ikke samme opbakning, og han havnede på en 11. plads, da der skulle opstilles kandidater til regionsrådsvalget. Han betragtes af mange som en ballademager og en solorytter. Og i de andre partier har mange længe undret sig over, at politikeren af sine egne i et parti, der er kendt for kæft, trit og retning, har fået så lang snor, som tilfældet er.

Eksklusion vil kræve 2/3-dels flertal

Hvis Erik Høgh-Sørensen ufrivilligt skal forlade DF, fordrer det, at to tredjedele af hovedbestyrelsen stemmer for at ekskludere ham. I et parti, hvor der på årsmødet blev dekreteret ro, er lysten til mere intern ballade kort før kommunal- og regionsrådsvalget nok begrænset.

Men spørgsmålet er omvendt, hvor meget mere DF's spidskandidat, gruppeformand Ib Madsen, vil stå model til. Det er ikke nået dertil, at hovedbestyrelsen må vælge mellem ham og Høgh-Sørensen - endnu.

Ekskluderes Erik Høgh-Sørensen ikke, er der til gengæld ingen tvivl om, at han i de kommende uger vil gøre alt, hvad han kan, for at sætte fut i den kommunale valgkamp i Hjørring og prøve at sikre sig en ny kampplads her de næste fire år. 


Markant vejrskifte på vej: Sådan rammes Nordjylland

Foto: Øyvind Bertel Fabricius Holm / Privatfoto

Snart vil alt sneen smelt, når både et regnvejr og stigende temperaturer skal op over Danmark.

Inden weekenden er omme kan temperaturen være steget 23 grader.

Danmark er lørdag morgen stået op til endnu en kølig morgenstund – lokalt under seks graders frost.

Det kolde og stedvis snerige vintervejr bliver der imidlertid sat en stopper for, når et frontsystem med et stort regnvejr skal passere landet fra lørdag aften.

Herefter pumpes der usædvanlig varm luft for årstiden op over landet.

Her får du et overblik over det kommende vejrskifte og til sidst weekendens detalje.

Køligt, men pænt lørdagsvejr

Enkelte slud- og snebyger kan forekomme, men ellers er der udsigt til en pæn lørdag med tørvejr og særligt først på dagen nogen eller en del sol.

Efter en frostkold morgen flere steder, stiger temperaturen i løbet af dagen til mellem to og fem grader.

Fra sidst på formiddagen begynder flere skyer at trække op over landet fra sydvest, hvilket varsler det kommende regnvejr.

rognose lørdag eftermiddag. Efterhånden mere skyet fra sydvest. Op mellem to og fem grader. Foto: TV2 Vejret

Udbredt regn og slud

Ved 18-tiden holder det endnu tørt de fleste steder, men længst mod sydvest er de første regndråber begyndt at falde.

Som aftenen skrider frem, breder der sig et område med regn og slud op over det meste af landet. Ved midnatstid er det kun Bornholm, hvor det endnu holder tørt.

I første omgang er der størst mulighed for lidt hvidt i luften i form af slud ned gennem det centrale Jylland. Her vil temperaturen også falde til lige over frysepunktet.

Prognose lørdag aften. Udbredt regn og slud. Foto: TV2 Vejret

I løbet af natten bevæger nedbørsområdet sig videre østover, så der også bliver chance for slud i de østlige dele af landet.

Nedbøren forventes at nå Bornholm omkring klokken 2.

Regn og slud når knap nok at slippe landet, før nye forsyninger med regn ankommer. Derfor vil de fleste danskere stå op til silende regn søndag morgen.

Prognose søndag morgen. Våd start på dagen. Foto: TV2 Vejret

Regnvejret forventes at stå på gennem hele morgenen og formiddagen.

Først fra søndag middag bliver der efterhånden mulighed for opholdsvejr – til en start over de vestlige dele af landet.

Sammenlagt kan der falde op mellem 10 og 25 millimeter regn, inden weekenden er omme. Mest i det sydlige Jylland og på Sydfyn.

Søndag eftermiddag vil det fortsat regne mod nord og øst. Foto: TV2 Vejret

I forbindelse med regnvejret stiger temperaturen betydeligt. Temperaturen vil generelt toppe mellem 10 og 13 graders varme.

Til sammenligning er den gennemsnitlige maksimumtemperatur i november på 7,6 grader. Dermed er det meget varme vinde, der blæser op over landet fra søndag.

Weekendens detalje

Natten til lørdag faldt temperaturen til 10,4 graders frost ved Billund. I samme by er der udsigt til op imod 13 graders varme søndag.

Dermed stiger temperaturen med omkring 23 grader på under to døgn.


Hus stod i flammer: Natten til lørdag mistede 64-årig kvinde alt

Den 64-årig kvinde er blevet sigtet for at have overtrådt beredskabsloven for uforsigtig omgang med ild.

Klokken 3.17 natten til lørdag blev både politi og brandvæsen tilkaldt til en adresse i Østervrå, hvor et hus stod i flammer.

- Det var en frivillig brandmand, der ringede, og huset var helt overtændt, da vi ankommer, forklarer vagtchef ved Nordjyllands Politi Christian Tilsted.

Huset tilhørte en 64-årige kvinde, der kom ud af huset ved egen hjælp, hun måtte dog ifølge vagtchefen til tjek på sygehuset for røgforgiftning.

Kvindens hund kunne man dog ikke finde, og derfor formoder politiet, at den er død.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Kvinden sigtet

Årsagen til branden var ifølge vagtchefen, at et stearinlys i vindueskammen havde taget fat i nogle planter, hvilket endte med at sprede sig.

- Man endte med at lave en kontrolleret nedbrænding, så der er kun brandtomt tilbage forklarer vagtchefen.

Den 64-årig kvinde er derfor blevet sigtet for at have overtrådt beredskabsloven for uforsigtig omgang med ild.

- Det er standard, påpeger vagtchefen og tilføjer.

- Når man vil bruge ild, er man nødt til at sørge for, at det ikke spreder sig.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.