Aalborg træner hædret
Leifi fra Aalborg Svømmeklub kåret til årets træner
Cheftræneren for Aalborg Svømmeklub er kåret til årets træner
Islandske Eyleifur Jóhanneson er blevet udnævnt til årets danske senior træner 2013-14. Han får prisen for sit arbejde i Aalborg Svømmeklub med at bringe Viktor Bromer og Mie Ø. Nielsen op i verdenseliten. Ved det netop overståede EM på langbane vandt begge svømmere guld.
Leifi, som den islandske svæmmetræner bliver kaldt, er adskillelige gange blevet kåret til årets træner. En gang som årets danske seniortræner, to gange som årets danske juniortræner og en gang som årets danske årgangstræner.
-Det er altid dejligt at modtage anerkendelse for, hvad du laver - især fra sine træner kolleger. Jeg ser på det som anerkendelse for et miljø, vi har skabt i Aalborg, en kultur hvor unge mennesker er klar til at arbejde hårdt for tingene og gøre det som et hold. Det gør det muligt at opnå gode resulter. Sidste sæson var især godt, siger Eyleifur Jóhanneson.
Aalborg Svømmeklub vandt i 2013-14 DM for hold, fik flest danske mestre på kort- og langbane, blev nordisk juniormester, fik europæiske mestre på kort- og langbane, over 20 danske rekorder, over 10 nordiske rekorder og en europæisk rekord.
- Det er meget sjældent, at sådanne resultater er opnået i et klubmiljø. Normalt er det kun i miljøer som Nationale Træningcentre rundt om Europa. Jeg håber, at vores resultater har åbnet øjne hos Team Danmark, Dansk Svømmeunion og Aalborg Kommune, at Aalborg Svømmeklub skal have mere og bedre opbakning til at forsætte sin udvikling, ellers kan vi ikke komme videre, siger Eyleifur Jóhanneson.
"Guldmedaljerne til EM på langbane blev vundet på
Mies 100 rygsvømning og Viktors 200 butterfly, hvor Viktor samtidig også satte en ny
nordisk rekord på netop denne distance. Derudover havde han i alt 4
kvalificerede svømmere med til EM lang. Til EMK i Herning var Eyleifur
også medvirkende til den store succes, da Mie tog en sølv og guldmedalje
på henholdsvis 50 ryg og 100 ryg, hvor hun af sidstnævnte distance slog
europarekord. Nationalt blev det til et Dansk mesterskab for hold til
Aalborg."
på årets AquaClinic i Billund (Det årlige
inspirationskursus som optakt til den nystartede sæson) kåret til Årets
Danske Senior Træner 2013-14 på baggrund af hans arbejde med Mie Ø.
Nielsen og Viktor Bromer.
Leifi vandt titlen foran Shannon Rollason (National træningscenter) og
Carles Subirana Rovira (Sigma).