Aalborg Pirates ydmyger lokalrivaler i storsejr
Aalborg Pirates bankede Frederikshavn White Hawks i det nordjyske lokalbrag fredag aften.
Lad os starte med gæsterne Frederikshavn White Hawks..
For selvom de vandt sidste periode med 2-0, så kommer man ikke udenom, at de i den grad blev total ydmyget i Sparekassen Danmark Isarena fredag aften.
Med desideret nedsmeltning i de to første periode, endte Metal Ligaens aktuelle bundhold med nederlag på 9-2.
Ringere indsats af spillere og trænere skal man lede længe efter - Især I de to første perioder.
Ledelsen i Frederikshavn White Hawks må hurtigst mulig skride til en eller anden form for handling oven på den her fornærmende ringe indsats foran over 4000 tilskuere, hvoraf et par hundrede havde taget turen fra Frederikshavn.
Træner Patric Wenger virkede totalt handlingslammet i boksen, og allerede i 1. periode skiftede man målmand Tadeas Galansky ud med Kevin Frydkjær.
Og det var ikke uden grund. For efter 1. periode stod der allerede 6-0 til Aalborg Pirates på måltavlen, og da Aalborg Pirates bragte sig foran med 7, 8 og 9 mål i starten af 2. periode skiftede White Hawks igen målmand.
I 3. periode fik gæsterne dog rettet lidt op på ydmygelsen med to kasser.
Kæmpe krise
Allerede søndag skal Frederikshavn White Hawks på isen igen. En lang køretur til Herlev, hvor man kan sidde og tænke over, hvordan man får rettet skuden i en sæson, hvor frederikshaverne er den klare bundprop i Metal Ligaen.
Aalborg Pirates er tilbage efter tre nederlag i træk og udspillede især i de to første perioder White Hawks. Man kan egentligt godt forstå spillerne tog den med ro i 3. periode, ellers var gæsterne blevet skudt totalt i sænk.
Aalborg Pirates fører suverænt Metal Ligaen og er allerede nu sikker på at komme i Final Four Finalen
Aftenens kamp var en såkaldt Teddy Bear Toss, hvor publikum inden kampen havde købt bamser. Og traditionen tro kaster publikum bamserne på isen ved først scoret mål af hjemmeholdet.
Det skete allerede i første periode, og derfor fløj tusindvis af bamser ind på isen efter få minutter.
Overskuddet fra salget på 35.000 kroner gik til Børnenes Kontor i Aalborg som julehælp.