Aalborg og Jammerbugt Kommuner med i nyt initiativ til udsatte borgere
Foto: TV2/Nord
16 kommuner vil som led i et større samarbejde hjælpe udsatte borgere til at får en plads på arbejdsmarkedet. I Nordjylland gælder det Aalborg og Jammerbugt Kommuner.
For at blive en del af arbejdsmarkedet, skal man ud på det. Sådan lyder det fra Beskæftigelsesministeriet, der i et nyt projekt kaldet JobFirst, vil bruge 53,5 millioner kroner til at forbedre og målrette indsatsen for udsatte borgere, og få dem ud på arbejdsmarkedet.
Projektet bliver nu rullet ud i 16 kommuner, hvor to nordjyske kommuner er blandt dem - Aalborg og Jammerbugt Kommuner.
- Regeringen er stærkt optaget af, at de mest udsatte borgere i vores samfund får en mere effektiv indsats med klar retning, så de hjælpes tættere på arbejdsmarkedet. Det er godt for den enkelte, men det er også afgørende for vores velfærdssamfund, at så mange som muligt bidrager, siger beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen i en pressemedeldelse.
Med JobFirst får udsatte borgere mulighed for at afprøve forskellige arbejdsopgaver i forskellige virksomheder. Ifølge Beskæftigelsesministeriet viser undersøgelser, at virksomhedsrettede tilbud er et af de mest effektive redskaber i at få borgere ud i arbejde.
Målgruppen for Jobfirst er borgere i ressourceforløb samt langtidsledige kon-tanthjælpsmodtagere eller modtagere af integrationsydelse over 30 år.
Der ventes at deltage 2.400 borgere i projektet, som får en virksomhedsrettet indsats, samt 2.400 borgere i en kontrolgruppe. Projektet starter op 1. marts 2016 i 16 kommuner.