Kort Nyt

Aalborg har været mest hærget af indbrud - men to tyve er blevet fanget

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Julen er hjerternes fest, men det har desværre også en slagside, som ikke er helt optimal.

Hvert år er tyvene også på spil, når mange ikke er hjemme. 

Det er de igen i år, hvor der indtil videre er registreret 15 indbrud i det nordjyske.

- Det er det, vi er oppe på indtil videre, siger vagtchef hos Nordjyllands Politi Rene Kortegaard og fortsætter:

- Men det er lidt tidligt at gøre op nu. Der er mange, der ikke er kommet hjem endnu. Det har været Aalborg, som har stået for de fleste af de registrerede indbrud.

En mand var dog ganske årvågen i Aalborg. Ved 18-tiden juleaften var han ikke hjemme, men tjekkede sin overvågning af huset. Her kunne han se, at to mænd gik rundt i huset.

Han ringede hurtigt til politiet, og han kørte selv hjem. Tyvene var stadig i huset, da han kom hjem.

- De stak af i hver sin retning - den ene til fods og den anden på cykel. Vi havde to patruljer, som samlede dem op, og de passer på det signalement, som overvågningen har givet os. Så nu venter vi på, om vi kan fremstille dem i grundlovsforhør, men det er der lidt arbejde på endnu, siger Rene Kortegaard.

Vagtchefen understreger også, at politiet tager juleindbrudene på samme måde, som de ellers går, hvor en patrulje ankommer til stedet og foretager en gerningstedsundersøgelse.

Indbrud med skruetrækker: Efterlod såleaftryk

Kom ind med skruetrækker. Kom ud med noget meget mere værdifuldt.

Et hus på Sophie Helvigs Vej i den nordjyske by Hals blev mandag udsat for et indbrud.

Tyven forsøgte at finde vej ind i huset ved at bryde et vindue op med en skruetrækker.

Det lykkedes dog ikke. Tyven og skruetrækkeren gjorde dog i stedet endnu et forsøg ved et andet vindue, hvor indgangen blev mulig.

Tyven rodede alle rummene igennem, og skabe og skuffer stod efterfølgende åbne. På gulvet var der jord, og man kunne også se indbrudstyvens såleaftryk.

Med smykker, et smykkeskrin og et større kontantbeløb som tyvekoster fandt tyven vej ud gennem en terrassedør.

Tørstig? Mand drak af flaske med håndsæbe

Oftest når man vil slukke tørsten, drikker man noget vand eller en sodavand.

Det var dog ikke tilfældet for en mand på Nytorv i Aalborg mandag eftermiddag.

Vagtcentralen modtog en anmeldelse af manden, da han var opførte sig meget aggressivt, hvor han skubbe og slog ud efter tilfældige forbipasserende.

Derefter valgte manden at gå ind i en butik, hvor han tog en flaske håndsæbe, som han begyndte at drikke af.

Nordjyllands Politi rykkede ud til anmeldelsen, hvor manden blev anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Manden blev senere løsladt efter nogle timer i detentionen.

Pizzariatyve ville slet ikke have pizza

De fleste tager på pizzaria efter en velsmagende og varm pizza.

Men de ubudne gæster, der i nat besøgte et pizzaria i Dronninglund, gik efter noget helt andet. Nemlig kontanter.

Det præcise tidspunkt for indbruddet kendes ikke.

Det oplyser Lokalpolitiet Himmerland torsdag morgen.

Gennem et opbrudt vindue fandt tyvene vej ind i pizzariaet, og fandt vej til pengene.

Det lykkedes tyvene at forlade pizzariaet med kontanter.

Endnu en blæsende dag i Nordjylland

Torsdag er en rigtig efterårsdag er i vente, så husk noget varmt tøj.

Det er på med den lidt tykkere jakke og måske endda handsker i dag.

Efterårsferien byder nemlig igen på rigtigt efterårsblæsevejr.

Det fortæller TV 2 Vejr.

Især hvis du befinder dig ved kysterne, vil du kunne mærke vinden have godt fat.

Blæsevejret trækker dog også temperaturen op omkring 10 her til morgen, og senere kommer den nok endda op på 13 grader.

I aften vil regnjakken dog muligvis være det bedste bud, da der kan komme lidt nedbør.

Så skal du på tur med familien så kom afsted her til formiddag.

Tryk og hør Solvej give dagens vejrudsigt.

Vejret tre timer frem
Vejret senere