Aalborg-forskere vil lave knæ med indbygget motor
Foto: Aalborg Universitet / Henrik Wagner
Hvis det står til lektor Michael Skipper Andersen fra Aalborg Universitet, kan patienter i fremtiden slippe for en genoperation, hvis de får indopereret en knæprotese med elmotor.
Forskere fra Aalborg Universitet vil indbygge små motorer i knæproteser, så de kan justeres, efter de er sat ind i patientens ben. Dermed kan man undgå at operere igen, hvis der er komplikationer.
Var det noget med et kunstigt knæ med indbygget motor? Det kunne lyde som noget fra en James Bond-film fra halvfjerdserne, men det er tæt på kunne blive virkelighed i en helt anden sammenhæng.
Små motorer, der kan justere det kunstige knæ, efter det er opereret ind i patientens ben, vil måske i fremtiden kunne forhindre komplikationer efter operation og genoperationer. Det kan umiddelbart være svært at forestille sig, men ikke desto mindre arbejder forskere på Aalborg Universitet med at gøre det til virkelighed. Det fortæller lektor i biomekanik Michael Skipper Andersen i en pressemeddelelse fra Aalborg Universitet.
Han og forskerteamet har netop fået en bevilling på godt 6,2 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond til at lave en prototype af de motoriserede knæ.
Hvis det lykkedes for os at designe og udvikle en løsning til knæproteser er vejen banet for at udbrede aktuator-konceptet til andre dele af den menneskelige krop.
Michael Skipper Andersen, lektor i biomekanik
Hvert år bliver der i Danmark udført cirka 2.000 genoperationer af knæproteser, der giver patienterne store problemer. Ofte sker det, fordi protesen ikke sidder rigtigt og dermed giver knæløshed, smerter og inflammation. Resultatet er, at patienten endnu en gang må på operationsbordet. Det er ubehageligt for patienten og dyrt for samfundet, fortæller Michael Skipper Andersen.
Hvis man indbygger små motorer af samme type som dem, der i større format sidder på hæve/sænke-borde, ind i knæproteserne, vil lægerne efterfølgende kunne justere protesen, uden at skulle operere, lyder det fra forskerne. Strøm til motorerne kan overføres trådløst til knæet under justeringerne på samme måde, som man kan oplade mobiltelefoner trådløst.
Men der kommer til at gå lidt tid, inden de motoriserede knæ kan blive et tilbud i sundhedsvæsenet. Forskningsprojektet, der skal lave prototypen vil vare fire år. Men der er vidtrækkende perspektiver i idéen, fortæller Michael Skipper Andersen.
- Hvis det lykkedes for os at designe og udvikle en løsning til knæproteser er vejen banet for at udbrede aktuator-konceptet til andre dele af den menneskelige krop. Det vil være oplagt gå over til at forske i ankelproteser og skuldre, hvis vi kommer i mål med en justerbar knæprotese. Men med antallet af udskiftninger af knæ på grund af eksempelvis slidgigt og de efterfølgende genoperationer er knæproteser et oplagt sted at starte, udtaler Michael Skipper Andersen.