37-årig varetægtsfængslet for drabsforsøg
Foto: TV2/Nord
37-årig mand varetægtsfængslet i surrogat. Tog kvælertag på medpatient på psykiatrisk hospital i Aalborg.
En 37-årig mand er blevet varetægtsfængslet, sigtet for natten til mandag at have overfaldt en medpatient på psykiatrisk hospital i Aalborg.
Patienten tog blandt andet kvælertag på den 52-årige medpatient, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Mogens Hougesen.
- Han har også tildelt den forurettede slag og spark. Det bliver afværget af personalet, der tilkalder os. For os er der ingen tvivl om, at den forurettede var i livsfare, så vi anholdt den 37-årige, siger han.
Han er nu varetægtsfænglset i fire uger i surrogat, oplyser vagtchef Bent Højgaard mandag klokken 17.
Politiet ved endnu ikke, hvad der ligger bag hændelsen, der fandt sted klokken omkring klokken 02.30.
Den 52-årige er indlagt med flere skader, men han er uden for livsfare.