3.000 smukke kvinder løber Aalborg i Rødt i gang
Når startskuddet lyder tirsdag klokken 18 til Smuk Kvindeløb på havnen i Aalborg, så er de 3.000 løbere med til at løbe begivenheden Aalborg i Rødt i gang. Et event som i år har sundhed som tema.
3.000 = udsolgt
Der har længe være udsolgt til løbet, selv om arrangøren Aalborg Orienteringsklub i år har fordoblet deltagertallet til 3.000. Det vidner sammen med andre store motionsløb i Aalborg om en stor interesse for at komme ud at løbe.
Fem kilometer langs Aalborg Havn
Løbet følger som sidste år en fem kilometer lang rute langs havnen på Aalborg-siden med start i centrum og en rute under broerne mod vest til Skudehavnen og tilbage. Man kan også sige, at det bliver en slags uofficiel indvielse af det den nye bypark Jomfru Ane Park og det tilstødende aktivitetsområde til boldspil og lignende. Start og må bliver på aktivitetsområdet.
Hvis du vil vide mere
Ruten kan ses på hjemmesiden www.smukaalborg.dk Her kan også læses meget mere om løbet og ses en deltagerliste.