265 fyresedler til medarbejderne hos Motorola
De 265 medarbejdere hos Motorolas udviklingsafdeling i Nørresundby, fik i går en fyreseddel. Afdelingen lukkes af Motorola og forsøg på at sælge, har endnu ikke givet pote.
Motorolas afdeling til salg
Mobilselskabet Motorolas udviklingsafdeling i Nørresundby er sat til salg. Afdelingen har igennem længere tid forsøgt, at blive købt. Det er endnu ikke lykkedes, og derfor har de ansatte mandag modtaget deres fyreseddel.
Søger efter en køber
Det sker efter at det amerikanske mobil-selskab har tabt store summer på netop mobil-telefoni-industrien.
Afdelingen har endnu ikke opgivet.
- Vi søger en køber i hele verden, og jeg ser optimistisk på chancerne, siger direktør Flemming Eriksen, til Nordjyllands Radio.
Han har kastet al sin energi ind i at finde en eller flere nye investorer til den nordjyske virksomhed, siden det for nogle måneder siden kom frem, at moderselskabet i Chicago vil skille sig af med den.
Det betyder i værste fald et farvel til de 265 højt specialiserede job på fjordbredden ved den gamle andelscementfabrik.
- Vi er gået meget systematisk til værks og har opstillet en liste med mere end 200 potentielle købere verden over, det kan handle om hel eller delvis overtagelse af aktiviteterne, siger Flemming Eriksen, som er knyttet direkte til afdelingen "Merger and aquisition" ("Fusion og opkøb") ved Motorola-hovedkvarteret i Chicago.