1.700 gik forgæves i Farsø
Foto: Medina pressefoto
1700 gik forgæves i Farsø til koncert med Medina.
Den danske popstjerne Medina måtte skuffe et stort publikum i Farsø lørdag aften. Regn og pløre gjorde det umuligt for arrangøren Farsø Ullits IK at gennemføre den planlagte koncert.
1.700 festglade koncertgæster stod klar, men musikken kom aldrig. Enhver koncertarrangørs mareridt blev til virkelighed for Farsø Ullits IK, der ellers havde gjort et scoop, ved at få Medina på plakaten i sidste øjeblik.
I første omgang havde klubben ellers hyret Shu Bi Dua, men de er ramt af sygdom, så alle var lykkelige, da Medina sprang til i sidste øjeblik. Derfor er klubben også ekstra kede af den sene aflysning sent lørdag aften.
- Vi forsøgte alt hvad vi kunne. Musikerne var klar, Medina var klar, men vi kunne ikke få hendes grej op på den store scene. Vi taler altså om 3 fyldte lastbiler, der sad fast bag hovedscenen, og derfor måtte vi give fortabt, siger arrangører Niels Krebs fra Farsø Ullits IK.
Klubben er meget kede af at koncerten gik i vasken, og arbejder nu på at afbøde skaderne. Hvis det lykkes at skaffe en ny koncert bliver det til en meget rimelig pris.
Medina er mindst ligeså ked af aflysningen. Her kan du læse hendes kommentarer på Facebook.Medina Kære Farsø fans. Bare så ALT er klart! Så er det festivallen der aflyste mig og IKKE mig der aflyste jer, det ville jeg aldrig gøre. Aldrig. for omkring en time siden · via iPhoneMedina Kære Farsø, jeg er frygtetligt ked af showet iaften ikke ku lade sig gøre! Regnen fik os, åhh ÆV FOR SØREN ALTSÅ....jeg havde glædet mig så meget til at spille for jer:'( håber vi ses derude en anden gang. Kysss og kærlighed for 12 timer siden · via iPhone