![](/img/asset/aW1hZ2VzL254dC8yMDI1LzAxLzI5L3ViZm5wa3owbjl6enl4LmpwZw/ubfnpkz0n9zzyx.jpg?fm=jpg&w=4032&h=3024&s=efb4aad14b1f1da67136d35c4540be7d)
![](/img/asset/aW1hZ2VzL254dC8yMDI1LzAxLzI5L3ViZm5wa3owbjl6enl4LmpwZw/ubfnpkz0n9zzyx.jpg?fm=jpg&w=4032&h=3024&s=efb4aad14b1f1da67136d35c4540be7d)
14-årige Nicolas er den eneste dreng på rideskolen: - Det er ærgerligt
Foto: Mette Nielsen / TV2 Nord
- Der er mange, der siger fodbold også kun er for drenge, men der er der jo også piger, forklarer han.
Stævner, spring og lange gåture er hverdag for 14-årige Nicolas Lyngholm fra Gandrup, der er vokset op i en 'hestefamilie'.
Alligevel er hans hverdag faktisk ret udsædvanlig, selvom den ikke føles sådan for ham selv. For Nicolas er ikke bare den eneste dreng på sin rideskole, han er også en blandt få drenge i sportsgrenen generelt.
- Nogle gange kan jeg da godt synes, at det er lidt ærgerligt. Men jeg har jo nogle gode veninder og en god ven i min hest, Fairy, fortæller Nicolas Lyngholm, der går i 8. klasse i Vester Hassing.
Næsten et fuldtidarbejde
Foruden folkeskole, der jo tager noget af den unge fyrs tid, så bruger han 30 til 35 timer om ugen på sin 14-årige hest.
- Jeg kommer selv fra en hestefamilie, så mine forældre hjælper mig selvfølgelig også. Men jeg kan lide at komme her og bruge tid på hesten, gåture og stævner, lyder det.
![](/img/asset/aW1hZ2VzL254dC8yMDI1LzAxLzI5L3ViZnR1cnZlZ2Zhdmx3LmpwZw/ubfturvegfavlw.jpg?fm=jpg&w=4032&h=3024&s=2ce4ad7d35afd25350558c665182ba80)
Særligt på de lidt trælse dage, er det rideskolen, veninderne og Fairy et godt sted at tage hen efter skole.
- Så får man jo en god dag igen, fordi man kan tage ud og ride med nogle, man godt kan lide. Det hjælper, forklarer Nicolas Lyngholm.
Ungdomsklubber og sociale fællesskaber er vigtige
Den 14-årige rytter må også siges at have en pointe. I år er der udkommet en rapport fra Børns Vilkår, der netop pointerer, at det er fællesskaber, der skal til for at øge de unges trivsel.
- Børnene siger selv, det er rart at have noget at gå til. Samtidig ved vi, at trygge fællesskaber i fritiden kan være et vigtigt helle for de børn, som har det svært i skolen eller derhjemme, siger børne- og ungefaglig konsulent i Børns Vilkår, Mirjam Marie Westh.
Fremhævede pointer fra rapporten ”Børns Fritidsliv”
Fællesskaber i fritiden styrker børns trivsel – bl.a. ved at mindske ensomhed og øge livstilfredsheden.
Tilslutningen til det organiserede fritidsliv daler med alderen. 13 procent af eleverne i 4. klasse går ikke til fritidsaktiviteter, mens tallet er steget til 18 procent i 7. klasse.
Ifølge Børns Vilkår kan man sikre børns trivsel ved at forsøge at fastholde deres interesse i fritidsaktiviteter.
Fritidstilbuddene bør indrettes, så de opleves som motiverende og relevante – også for større børn og unge.
Dobbelt så mange børn, der ikke går til fritidsaktiviteter, oplever ensomhed, sammenlignet med børn, der går til en fritidsaktivitet.
Normerne betyder meget for hvilke aktiviteter, børnene vælger at gå til. En del børn oplever nedsættende snak, hvis de dyrker fritidsinteresser, som adskiller sig fra ”normalen” eller det populære.
Mange børn oplever et pres fra forældrene: 18 procent af eleverne i 4. klasse svarer, at de går til deres fritidsaktivitet, fordi ”de voksne derhjemme synes, jeg skal”. For eleverne i 7. klasse er tallet 15 procent.
Kilde: Børns Vilkår
For Nicolas Lyngholm er der dog så meget socialt, at det nogle gange ikke løber helt rundt.
- Der er nogle måneder med flere sociale arrangementer, jeg ikke kan komme med til på grund af ridning, men så prioriterer jeg selvfølgelig bare anderledes næste måned, fortæller han.