14-årige Nicolas er den eneste dreng på rideskolen: - Det er ærgerligt

Foto: Mette Nielsen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

- Der er mange, der siger fodbold også kun er for drenge, men der er der jo også piger, forklarer han.

Stævner, spring og lange gåture er hverdag for 14-årige Nicolas Lyngholm fra Gandrup, der er vokset op i en 'hestefamilie'.

Alligevel er hans hverdag faktisk ret udsædvanlig, selvom den ikke føles sådan for ham selv. For Nicolas er ikke bare den eneste dreng på sin rideskole, han er også en blandt få drenge i sportsgrenen generelt.

- Nogle gange kan jeg da godt synes, at det er lidt ærgerligt. Men jeg har jo nogle gode veninder og en god ven i min hest, Fairy, fortæller Nicolas Lyngholm, der går i 8. klasse i Vester Hassing.

Næsten et fuldtidarbejde

Foruden folkeskole, der jo tager noget af den unge fyrs tid, så bruger han 30 til 35 timer om ugen på sin 14-årige hest.

- Jeg kommer selv fra en hestefamilie, så mine forældre hjælper mig selvfølgelig også. Men jeg kan lide at komme her og bruge tid på hesten, gåture og stævner, lyder det.

Særligt på de lidt trælse dage, er det rideskolen, veninderne og Fairy et godt sted at tage hen efter skole.

- Så får man jo en god dag igen, fordi man kan tage ud og ride med nogle, man godt kan lide. Det hjælper, forklarer Nicolas Lyngholm.

Ungdomsklubber og sociale fællesskaber er vigtige

Den 14-årige rytter må også siges at have en pointe. I år er der udkommet en rapport fra Børns Vilkår, der netop pointerer, at det er fællesskaber, der skal til for at øge de unges trivsel.

- Børnene siger selv, det er rart at have noget at gå til. Samtidig ved vi, at trygge fællesskaber i fritiden kan være et vigtigt helle for de børn, som har det svært i skolen eller derhjemme, siger børne- og ungefaglig konsulent i Børns Vilkår, Mirjam Marie Westh.

Fremhævede pointer fra rapporten ”Børns Fritidsliv”

  • Fællesskaber i fritiden styrker børns trivsel – bl.a. ved at mindske ensomhed og øge livstilfredsheden.

  • Tilslutningen til det organiserede fritidsliv daler med alderen. 13 procent af eleverne i 4. klasse går ikke til fritidsaktiviteter, mens tallet er steget til 18 procent i 7. klasse.

  • Ifølge Børns Vilkår kan man sikre børns trivsel ved at forsøge at fastholde deres interesse i fritidsaktiviteter.

  • Fritidstilbuddene bør indrettes, så de opleves som motiverende og relevante – også for større børn og unge.

  • Dobbelt så mange børn, der ikke går til fritidsaktiviteter, oplever ensomhed, sammenlignet med børn, der går til en fritidsaktivitet.

  • Normerne betyder meget for hvilke aktiviteter, børnene vælger at gå til. En del børn oplever nedsættende snak, hvis de dyrker fritidsinteresser, som adskiller sig fra ”normalen” eller det populære.

  • Mange børn oplever et pres fra forældrene: 18 procent af eleverne i 4. klasse svarer, at de går til deres fritidsaktivitet, fordi ”de voksne derhjemme synes, jeg skal”. For eleverne i 7. klasse er tallet 15 procent.

Kilde: Børns Vilkår

For Nicolas Lyngholm er der dog så meget socialt, at det nogle gange ikke løber helt rundt.

- Der er nogle måneder med flere sociale arrangementer, jeg ikke kan komme med til på grund af ridning, men så prioriterer jeg selvfølgelig bare anderledes næste måned, fortæller han.


Lokker de unge til: - Vi tager alle dem, vi kan få

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Mandag rykkede folkeskolelever ind på aalborgensiske restauranter. Håbet er, at det kan inspirere de unge, til at overveje branchen som en levevej.

- Vi har virkelig brug for kokke og tjenere. Vi tager alle dem, vi kan få, siger Kasper Rasch, kok hos SanGiovanni i Aalborg.

Derfor var de et af flere spisesteder i byen, der mandag inviterede skoleelever indenfor til en smagsprøve på, hvad det vil sige at arbejde i en restaurant. Og det gik ikke stille for sig. Særligt i køkkenet var både tempo og volumen høj.

Eleverne fra 7.C på Vester Mariendal Skole fik lov til at prøve kræfter med borddækning, anretning, (alkoholfri) drinks, kødstegning, tilsmagning og meget mere.

- Drømmen er, at der kommer nye kokke- og tjenerelever ud af det her. At det tænder en ild i dem. Det har vi virkelig brug for, siger kokken.

Bag baren deler restaurantchef Signe Rose Frederiksen bekymringen for, hvordan fremtiden kommer til at se ud, hvis ikke de unge for øjnene op for hendes fag.

- De negative historier om at være tjener fylder rigtig meget. Man hører ikke om alt det gode. Glæden. De fantastiske stunder med gæsterne. Den faglige stolthed. Hvis ikke, vi kan vise de ting, så er tjenerfaget uddød om 10 år, siger Signe Rose Frederiksen.

Det vil gå ud over kunderne og restaurantbranchen, vurderer hun. Men det vil også være en skam for de unge, der kunne have fundet deres hylde som tjener, men ikke får den mulighed.

Derfor håber hun også inderligt, at de ved at lade de unge prøver kræfter med restaurantbranchen, kan gøre den attraktiv i deres øjne.

Og det lader til, at strategien virker.

Måske et job i fremtiden

Viola Kaare var på dessertholdet. Her stiftede hun blandt andet bekendtskab med det hidtil ukendte husblas - og selvom det ind i mellem var stressende med de mange kokke i køkkenet, har oplevelsen på ingen måde skræmt hende væk.

Viola Kaare og klassekammeraterne i gang med forberedelser til desserten.

- Det var virkelig sjovt og spændende. Jeg havde på en eller anden måde måske tænkt lidt på det her med at arbejde på en restaurant tidligere, men ikke sådan seriøst. Nu tænker jeg, at det er noget, man kan gå videre med som et job, siger hun.

For hendes klassekammerat, der var på tjenerholdet, har dagen også været givende.

- Det har åbnet mine øjne for hvor fedt, det faktisk er. Det her med at kunne prøve ting af og lave noget, der er både flot og smager godt, siger Theo Pilgaard, der var tilfreds med det ene af dagens drinksforsøg.

- Den første smagte ikke godt. Den var bare pæn. Men det er jo ikke nok.


Kommune indfører nyt vielsesritual på valentinsdag

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

På rådhuset i Hjørring ser man lidt mere frem til dette års valentinsdag, end man ellers gør. Og det er ikke fordi, de kommunale medarbejdere er blevet lovet ekstra store buketter af blomster eller æsker af chokolade af deres bedre halvdele.

Nej, glæden bunder i, at man fredag indfører et nyt vielsesritual for borgerlige vielser.

- Vi er utroligt glade for at kunne introducere dette smukke, tidssvarende og meningsfulde vielsesritual, som er skabt af to af vores egne borgere. Det er en fantastisk måde at fejre kærligheden på, og vi ser frem til at se mange par siger ja til hinanden med dette nye ritual, siger Hjørring Kommunes borgmester, Søren Smallbro (V).

Markeres med nyt digt

Det nye ritual er skabt af de lokale forfattere og sangskrivere Christine Lund Jakobsen og Leif Lund Jakobsen, der i øvrigt begge er ansat i Hjørring Kommune. Det markerer en ny æra for kærlighedsfejringer i kommunen, lyder det i en pressemeddelelse.

- Vi ønskede at skabe et ritual, der fanger kærlighedens sande væsen og dens mange facetter. Kærlighed kan udtrykkes på utallige måder og opstår på forskellige tidspunkter i livet, og det er netop denne mangfoldighed, vi vil hylde. Ritualet skal være åbent og relevant for alle, uanset deres baggrund eller livssyn, siger Christine Lund Jakobsen.

Ægteparret har tidligere komponeret en sang til folketingets åbning i 2021, og i 2018 vandt de Humanistisk Samfunds sangkonkurrence med begravelsessangen 'Det er nu, vi si’r farvel'.

Digt til vielsesritual

Vi to er den fugl i byen,

som en travl og hektisk dag,

finder frø og holder pause

på et stille, solvarmt tag.

Vi to er den fugl i træet,

som ved første forårstegn

bygger rede af de grene,

der faldt ned i storm og regn.

Vi to er den fugl i vinden.

Fuld af fjer-let poesi.

Fløjter ud til hele verden:

Flyv mit hjerte. Stolt og fri.

 

Forfatter: Christine Lund Jakobsen

Og nu har ægteparret altså komponeret et digt, der skal bruges i det nye vielsesritual.

- Vores mål var at skabe et tidløst vielsesritual, der kan bruges både ved små intime fejringer og store ceremonier. Vi har lagt vægt på at sætte en højtidelig ramme, samtidig med at ritualet fokuserer på relationen mellem mennesker. Det skal være en hyldest til kærligheden og give mening for alle par, der vælger at bruge det, siger Leif Lund Jakobsen.


RS-virus stiger i Nordjylland - men vigtig medicin kan være på vej

Foto: Julie Schou Nielsen, TV2 Nord

Tilbage i 2021 var 2-årige Lily indlagt på børneafdelingen med RS-virus.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det er særligt børn under et halvt år, der bliver hårdt ramt og må indlægges.

Den seneste uge har RS-virus været skyld i 22 nye indlæggelser i Nordjylland. Og dermed har i alt 136 personer i Nordjylland været indlagt med virussen.

Det viser tal fra Statens Serum Institut, SSI.

Nordjylland er blandt de hårdest ramte regioner lige nu. Faktisk er det den værst ramte region uden for Østdanmark (Region Sjælland og Region Hovedstaden). Smitten spreder sig hurtigere her end i de øvrige jyske regioner, når man måler på smittede i forhold til befolkningstæthed.

Desuden viser erfaringer fra tidligere sæsoner, at RS-infektioner hos spædbørn i højsæsonen belaster sundhedsvæsenet betydeligt. Småbørn i Nordjylland er særligt udsatte. Børn i alderen 0-2 år er den mest sårbare gruppe, og forekomsten af RS-virussen er her højere end i resten af Jylland.

Region Nordjylland oplyser dog til TV2 Nord, at de ikke er pressede på kapaciteten i Hjørring.

I Danmark bliver cirka tre procent af alle børn indlagt mindst en gang med RS-virus inden for deres første to leveår.

Smitten er dog lavere end tidligere år - det kan skyldes, at smitten i år er startet senere på sæsonen.

Medicin har reduceret indlæggelser kraftigt

Billedet her i Nordjylland og i resten af Danmark står i en skærende kontrast til flere af vores europæiske naboer, hvor man har taget en antistofbehandling i brug. Det har man eksempelvis gjort i lande som Tyskland, Belgien, Holland og Finland.

I Frankrig har medicinen betydet en reduktion i antallet af indlæggelser på 83 procent, og i den spanske region Galicien er antallet af indlæggelser reduceret med hele 90 procent.

Antistoffer kan gives umiddelbart før sæsonen, hvorved barnet opnår en stærk immunitet gennem hele sæsonen.

TV2 Nord arbejder på at få en kommentar fra Region Nordjylland.

På børneafdelingen på Aalborg Universitetshospital er halvdelen af pladserne lige nu besat af RS-virus-patienterne.

Tre børn er på intensiv.

- Vi har planlagt efter det, så vi er ikke pressede. Men vi kan da godt være bekymrede for, hvornår smittekurven topper, siger Søren Hagstrøm, der er professor og overlæge på børneafdelingen på Aalborg Universitetshospital.

Han regner dog ikke med, at en yderligere stigende smittekurve vil give travlhed og udfordringer på afdelingen.

Alligevel mener han, at antistofferne er en god ide at indføre i Danmark, da det kan nedbringe antallet af patienter og dermed også frigive noget plads på børneafdelingen.

Og der er håb. For den er på vej, lyder det.

- For en uge siden kom Medicinrådet med en anbefaling om, at det bør indføres her i landet også. Så nu går vi egentlig bare og venter på, at det kommer endeligt, siger Søren Hagstrøm.

Nyeste tal - RS-virus i Nordjylland:

Tallene for de seneste syv dage i Nordjylland:

  • 435 testede personer

  • 69 bekræftede tilfælde af RS-virus

  • 38 nyindlagte

  • 1 dødsfald

Kilde: Statens Serum Institut

Uden bivirkninger

Omkring tre procent af alle børn, der får virussen, bliver indlagt. Et stik med antistofferne vil derfor gøre underværker.

Især fordi det også er en medicin uden bivirkninger, fortæller overlægen.

Antistofferne virker dog kun i fem måneder, efter de er blevet givet til barnet. Og det kan derfor blive en økonomisk udfordring at skulle vaccinere så mange børn - så ofte.

- Om man skal give det her tilbud til alle børn, er jo selvfølgelig en diskussion. Som børnelæge tænker jeg jo, at det skal vi bare. Men der er en økonomisk faktor i det. Så det kan være, det kun skal gives til de børn, der er i særlig risiko med hjerte- og lungesygdomme, og selvfølgelig også til de for tidligt fødte.

Søren Hagstrøms bedste råd til forældre er, at man beskytter sit barn så godt som muligt mod snot, og helt holder dem væk fra børn, der har haft RS-virus.

Ellers gælder det om at være opmærksom på sit barn, forkølelse og vejrtrækning.

- Og så snart barnet er to år, så er der stor chance for, at barnet allerede har haft det, siger han.


Nye navne klar til Nibe: - Det glæder os voldsomt meget

Foto: Pressefoto - Nibe Festival

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Med sommeren i horisonten føjer Nibe Festival nu flere navne til plakaten.

Nibe Festival har onsdag middag offentliggjort endnu flere navne til 2025-versionen af festivalen.

Og de fem navne byder på et mix mellem danske og udenlandske kunstnere. Hitmagerne Kesi og TopGunn har meldt deres ankomst, ligesom Danser med piger, MAS og svenske Bakery også er føjet til plakaten, skriver fetivalen i en pressemeddelelse.

- Det glæder os voldsomt meget at præsentere endnu en række stærke artister til årets festival. Og slippet (udslippet af navnet, red.) er fyldt med fest. Og fik jeg nævnt, at en af dem, Kesi, i øvrigt er et af de mest ønskede danske navne, siger festivaltalsmand Peter Møller Madsen.

De fem navne supplerer blandt andet store artister som The Minds Of 99, Anastacia, Nik & Jay, Medina, Suspekt, Christopher, Jonah Blacksmith og Jada.  

Og det er et program, der begejstrer det nordjyske publikum. I hvert fald kunne Nibe Festival mandag aften melde ud, at den sidste lørdagsbillet til festivalen solgt.

- Det glæder os selvfølgelig også, at vi på nuværende tidspunkt får ros for vores program, og ligeledes at det kan ses på billetsalget. Vi ser megameget frem til at byde tæt på 20.000 daglige kulturnydere og -ydere velkommen til nogle uforglemmelige oplevelser fyldt med fællesskab, duften af skov og magiske øjeblikke på en, forventeligt, totalt udsolgt festival, siger Peter Møller Madsen. 

Nibe Festival 2025 afvikles i Skalskoven i dagene 2. - 5. juli.


71 solarier politianmeldt: - Der er sgu så meget i livet, der er farligt

Foto: Mette Nielsen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Siden 2020 har Sikkerhedsstyrelsen udført 451 tilsyn med Danmarks omtrent 650 solarier. Ved 247 tilsyn blev der konstateret overtrædelser af solarieloven.

- Vi skal snart på ferie, og så er det altid skønt at have lidt farve på kroppen, inden man kommer afsted.

Sådan siger 57-årige Morten Hansen fra Brønderslev, der, undtagen om sommeren, går i solarie én gang hver 14. dag.

Han tænker da også over de sundhedsrisici, der kan være forbundet med at tage sol i solarie.

- Jeg tænker over det ligesom med alt muligt andet, man ikke må. Vi må ikke drikke for mange øl, vi må ikke drikke for meget vin; op i røven med det, det må jeg sgu sige. Vi skal jo dø af en eller anden grund, siger Morten Hansen, der arbejder som produktionsleder i en stor stålvirksomhed.

Unges brug af solarie

Færre unge går i solarium i dag end i 2008, hvor 4 ud af 10 i alderen 15-25 år gik i solcenter.

Alligevel er der de seneste år sket en stigning af unge, der bruger solarie.

I 2014 havde 10 procent af de 15-25-årige været i solarium mindst én gang inden for det seneste år. I dag er tallet steget til 14 procent.

Hos unge kvinder ser tallet ud til at være højere.

Fra 2019 til 2023 er andelen af 15-25 årige kvinder, der går i solarier, steget fra 12 til 20 procent, konkluderede en undersøgelse, som Kræftens Bekæmpelse udgav i december 2024.

De fleste unge starter med at gå i solarie, før de fylder 18 år, og ni procent af brugerne var under 14 år, første gang de besøgte et solcenter.

Kilder: Berlingske, Politiken og Kræftens Bekæmpelse.

Selvom solcentrene havde deres storhedstid med 00'ernes skønhedsidealer, er den begyndt at vinde indpas hos især den yngre del af befolkningen igen, hvor det især er kvinderne og pigerne, der lægger sig under det ultraviolette lys for at jagte den helt rigtige kulør.

Derfor skaber det bekymring hos Kræftens Bekæmpelse, at en aktindsigt TV 2 har fået viser, at Sikkerhedsstyrelsen siden 2020 har udført 451 tilsyn med Danmarks omtrent 650 solarier. Ved 247 tilsyn blev der konstateret overtrædelser af solarieloven.

Overtrædelserne kredser sig om manglende beskyttelsesbriller til kunderne, ligesom det flere steder er konstateret, at der ikke hænger den lovpligtige plakat fra Sundhedsstyrelsen

Det siger solarieloven

Solarieloven blev indført i 2014 og stiller følgende krav til solarier:

  • Solarier skal være registrerede hos Sikkerhedsstyrelsen

  • Solariet skal have en plakat fra Sundhedsstyrelsen "hængende synligt", hvor risici forbundet med solarie fremgår.

  • Kunder skal have adgang til beskyttelsesbriller og vejledning til solariet.

  • Solcentre uden bemanding må kun benytte solarier med UV-type 3. Hvis der er bemanding i solariet, kan man bruge UV-type 1 og 2 som er stærkere.

  • Solarier udsender uv-stråling med højere intensitet end sommersolen, og man får derfor hurtigt store uv-doser, skriver Sundhedsstyrelsen.

Kilder: Sikkerhedsstyrelsen og Sundhedsstyrelsen.

Har ført til politianmeldelser

Siden 2020 har tilsynene ført til, at Sikkerhedsstyrelsen har politianmeldt et dansk solcenter 71 gange. Det sker blandt andet, hvis en kontrolmåling viser for høj stråling. Det er sket i 26 af politianmeldelserne, viser aktindsigten.

- Jeg synes, det er helt utroligt. Vi er i den situation, at selv hvis man overholder loven, så er strålingen kræftfremkaldende, så når der er for høj stråling, er risikoen naturligvis endnu højere, siger projektchef i Kræftens Bekæmpelse Per Dalum til TV 2.

Men det er altså ikke noget, der vækker bekymring hos Morten Hansen i Brønderslev, selvom han selvfølgelig mener, at solarierne skal overholde loven.

- Det er selvfølgelig ikke godt, det kan vi hurtigt blive enige om. Man skal jo holde sig til loven, men hvis man ellers gør det, ser jeg ikke noget større problem i at tage sol, siger han.

Modermærkekræft og solarie

Tre ud af fire tilfælde af modermærkekræft – som er den farligste form for hudkræft – hos solariebrugere under 30 år skyldes uv-strålingen fra solarie, ifølge Kræftens Bekæmpelse.

Ifølge Kræftens Bekæmpelse øges risikoen for modermærkekræft 60 procent, hvis man går i solarie, før man fylder 35 år.

Sollys er vigtigt for at danne D-vitamin i kroppen, skriver Sundhedsstyrelsen, men fraråder samtidig at man "bruger solarium som kilde til D-vitamin", da det øger risikoen for at hudkræft.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen

Og du er tryg ved at benytte et solcenter?

- Ja, det vil jeg sige. Jeg har haft et derhjemme engang, og det brugte jeg altså også.

Hvad kunne få dig til at stoppe med at gå i solarie?

- Hvis der var sommer hele året rundt, så var det ikke nødvendigt.

Der hænger jo nogle anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen inde i solarierne om, at de sådan set fraråder, at man går i solarie. Hvad gør det af indtryk på dig?

- Ingenting. Det må jeg godt nok indrømme. Den er sgu ikke ret meget længere. Det gør ikke ret meget indtryk på mig.

Hvorfor ikke?

- Jamen, det er, som man siger, at der er sgu så meget i livet, der er farligt. Prøv at tænk så, hvis vi skulle tage hensyn til alt. Livet bliver fandme kedeligt, så.