Minister-debut på Naturmødet: - Mine ben er fuldstændigt slået væk, det er så godt lavet
Miljøminister Magnus Heunicke er for første gang på Naturmødet i Hirtshals og er begejstret for, at så mange naturnørder er samlet på et sted.
Naturmødet 2023 blev torsdag skudt i gang.
Forud for de kommende dage står den på debat og meget andet i naturens ånd. Det er lokket flere politikere til Nordjylland, for at deltage i natur-snakkene.
Blandt andet har miljøminister Magnus Heunicke (S) fundet vej til Hirtshals Havn, og selvom det var politikerens første gang på Naturmødet, så var det bestemt ikke en skuffende debut.
- Det er min første gang her, og mine ben er slået fuldstændig væk. Der er en blanding af natur-nørder og masser af lokale, hvor vi alle her det til fælles, at vi elsker naturen, fortæller han til TV2 Nord.
- Det er så godt lavet, at vi diskuterer her og finder løsininger sammen, mens der er så god stemning.
Borgmester: Det er svært at få armene ned
Også borgmester i Hjørring Kommune Søren Smalbro (V) lagde vejen forbi folkemødet, og han var trods et forventet besøgstal på 30.000 klar i mælet, da spørgsmålet lød på, hvad formålet med Naturmødet er.
- Det er svært ikke at få armene helt op, men målet er jo, at vi har en kvalitet i vores Naturmøde, og det er absolut super godt her, konstaterer borgmesteren.
Selvom de to politikere kommer fra hvert sit politiske parti, så var de dog enige om, hvad de glædet sig mest til at opleve på Naturmødet.
- Jeg glæder mig mest til at gå rundt og snakke med folk, fortæller Magnus Heunicke, som bliver bakket op af Søren Smalbro.
- Det, jeg synes er fantastisk, er, at møde så mange forskellige mennesker både fra lokalomårdet men også langt fra. Og så er vi jo sammen om en fælles problemstilling, som vi skal forholde os til på tværs af politiske partier og så videre.
Der ventes op mod 30.000 besøgende til Naturmødet.