Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Tværfaglig indsats virker i norsk psykiatri

Norge mandsopdækker patienter med tværfaglige teams, og det har haft så god en effekt, at vi burde gøre det samme her I Nordjylland.

TV2 Nord har i flere måneder fortalt om problemer i den nordjyske psykiatri. I løbet af fem år blev 14 nordjyder slået ihjel af en psykisk syg. De fleste kunne være undgået, hvis den syge havde fået en bedre behandling - det  har en rapport for nylig slået fast. I Norge bliver patienterne helt anderledes mandsopdækket af tværfaglige teams og resultaterne er gode.

Sørlandet Sykehus tværfaglige gruppe  - FACT teamet har ca 70 patienter i behandling i eget hjem. En lille gruppe følges særligt tæt - ikke bare af læge og psykolog, men også f.eks. socionomer og jobkonsulenter. Anne Dorte Lykken, psykolog og  Chef DPS Vest-Agder siger:

Det giver en god udredende diagnosticering  af patienten, at man kan se de forskellige sider, som man arbejder med, når man kommer ind i psykiatrien. Så det er vigtigt med en helhedsforståelse omkring patienten for at hjælpe ham videre.

Anne Dorte Lykken, psykolog og Chef DPS Vest-Agder

- Det giver en god udredende diagnosticering  af patienten, at man kan se de forskellige sider, som man arbejder med, når man kommer ind i psykiatrien. Så det er vigtigt med en helhedsforståelse omkring patienten for at hjælpe ham videre.

Konsulent har selv patienterfaring

Det tværfaglige team består af adskillige faggrupper, men også en repræsentant for brugerne. Sven Helge Lian er i dag ansat i Helsevernet som såkaldt erfaringskonsulent. Han har tidligere selv været indlagt med svære psykoser, så han ved, hvordan patienterne har det.

- Du får respekt, for de har oplevet noget af det samme som du selv har været igennem. Det er måske menneskenes natur , at hvis du har oplevet noget, så er det jo godt at kunne snakke med nogen som oplevet noget lignende, siger Sven Helge Lian.

For ham har det været afgørende, at han primært skal optræde som sig selv, med de erfaringer han har fra bl.a. flere indlæggelser. Han lægger vægt på at tale med patienterne og ikke til dem. Det skal foregå på deres præmisser:

- Hvis de stiller dig et spørgsmål, skal du kunne svare ærligt på det, så det er er barskt job sådan set.  Og du må afgøre med dig selv om du vil tage jobbet, så du ved om du kan gå ind i det med krop og sjæl, siger Sven Helge Lian.

Tvangsindlæggelser halveret

Efter indførelsen af Psykisk Helsevern og behandling i Fact-team er antallet af tvangsindlæggelser mere end halveret og samtidigt er medicinforbruget faldet:

- Med indtræden af andre faggrupper, hvor man får en anden type forklaringsmodeller for psykisk lidelse, så har man turdet man dæmpe medicinforbruget. Lægerne er blevet meget mere optaget af dosere laveste mulige effektive niveau, og man  måler koncentrationen af stoffer i blodet  der gør at vi tør ligge lidt i medicinforbrug lavere end man gjorde i 80'erne og 90'erne, selv om forbruget stadig er for højt, siger Oddvar Sæther, direktør, Klinikk for psykisk helse, Sørlandet Sykehus.

Hvis de stiller dig et spørgsmål skal du kunne svare ærligt på det, så det et barskt job sådan set. Og du må afgøre med dig selv om du vil tage jobbet, så du ved om du kan gå ind i det med krop og sjæl.

Sven Helge Lian, Erfaringskonsulent i Helsevernet

FACT-teamet mødes to gange om ugen. Der er særligt fokus på patienter, som er udadreagerende og altså udgør en særlig risiko. For den gruppe gør FACT-teamet en forskel.

- Tidligere havde man et stort netværk, hvor du kunne snakke med folk, som kunne hjælpe på den måde, så jeg vil sige det er meget vigtigt at have et netværk som et FACT-team rundt om patienten, siger den tidligere bruger, Sven Helge Lian.

Han forklarer, at en person, der rammes af en psykose i første omgang er afhængig af medicin for at komme ud af psykosen. Men der opstår ofte en krise bagefter, når patienten er blev stabiliseret på medicinen.

- Når du går ind i en psykose er du helt overbevist om, at din opfattelse af verden er korrekt , og når det går op for dig, at det faktisk ikke er tilfældet , så går luften ud af dig. Der er det meget vigtigt at du har et tværfagligt team, som har mange personer, som du kan forholde dig til og tale med, siger Sven Helge Lian.

Ser kun fordele i den norske model

Alle faggrupper i Helsevernet er særligt uddannet til at have med psykisk syge at gøre. F.eks. tager det to år, før en psykolog er blevet specialist og dermed ligestillet med en psykiater. Anne Dorte Lykken kan kun se fordelen ved den norske model:

- Det er jo at du får godt uddannede folk som er i nærheden af patienterne og arbejder tæt sammen tværfagligt i forhold til patienterne.

- Tror du, at samme metode kunne løse nogle af de problemer, der findes i psykiatrien i Danmark?

- Ja! Det tror jeg faktisk, siger Anne Dorte Lykken.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.