Psykiatridirektør efter 14 drab: - Vi har fået et wake-up call
Regionsrådspolitikere og psykiatriledelse lægger sig fladt ned efter redegørelse om psykiatrien er offentliggjort. - Der er flere områder, hvor vi kan gøre det bedre, lyder det.
Regionsrådet i Nordjylland lover både flere penge til psykiatrien og ændrede arbejdsgange på tværs af faggrupper, efter ny rapport er blevet fremlagt.
Rapporten beskriver nye handlingsplaner, hvor politi, sociale myndigheder, psykiatrien og kommunerne skal arbejde bedre sammen og kommer til verden, efter TV2 Nord har kortlagt 14 drab begået i Nordjylland af psykisk syge de seneste fem år.
- Den fælles rapport viser, at der er nogle helt konkrete områder, hvor vi kan gøre det bedre. Hver eneste gang, der sker et drab, hvor der er patienter med psykisk lidelse involveret, så er det et wake-up call. Et drab er et for meget, så det gør dybt indtryk på os, og det er et wake up call, ja, siger Jan Mainz, direktør for patientforløb og kvalitet i Region Nordjylland, efter orienteringen af regionsrådet tirsdag.
- Hver eneste gang, der sker så alvorlig en hændelse som et drab, gør det dybt indtryk på psykiatrien. Vi forsøger jo i det daglige at undgå, at noget så alvorligt sker. Omtalen har givet anledning til, at der skal ske en forandring på nogle helt konkrete områder: Kommunikation og samarbejde i PSP-sammenhæng. Det handler i første omgang ikke om ressourcer, det handler om at organisere vores samarbejde mere hensigtsmæssigt, siger Jan Mainz.
For politikerne har sagen været overvældende. Og at antallet af drab begået af psykisk syge i Nordjylland ligger langt over gennemsnittet for hele landet, var nyt for dem, indrømmer DFs Erik Høgh-Sørensen.
- Vi hørte først om det i pressen. Al ære til medierne og TV2 Nord for at have kørt den her historie, fordi det foranstaltede, at vi rent faktisk har set på tingene og har opdaget de ting, der kan gøres bedre. Nu kommer der en række nye tiltag, og jeg mener, at uanset om det bliver en blå eller rød regering efter valget, så undgår vi ikke at give flere penge til psykiatrien, siger han.
Han siger dog ikke direkte, hvor mange penge Region Nordjylland er parat til at lægge i det psykiatriske budget.
Politiker: Drabstal har gjort voldsomt indtryk
Det er i den grad kommet bag på regionsrådspolitikerne, at Nordjylland procentvis er næsten dobbelt så hårdt ramt af drab begået af psykisk syge som resten af Danmark.
- Det gør da et stort indtryk. Så er der noget, vi skal blive bedre til. Men jeg synes, det er godt at høre, at man er klar over, at der er ting, der skal forbedres, gøres anderledes og flere, der skal inddrages. Det handler ikke bare om psykiatri og politi, det handler også om at inddrage kommunerne, siger Lene Linnemann, regionsrådsmedlem for SF.
Den konservative Per Larsen ser lyst på fremtiden efter redegørelsen er lagt frem.
- Jeg synes, der ligger en stor erkendelse fra psykiatriledelsen af, at der er et stort problem. Psykiatriledelsen har virkelig taget det her til sig. De erkender, at der er masser af læring i de her sager, og at der er muligheder for at gøre nogle forbedringer. Jeg føler mig tryg ved, at de (psykiatriledelsen, red.) tager redegørelsen til sig, siger han.
Redegørelsen sætter nu gang i en proces, der skal konkretisere en række ændringer på området.
Hvad kommer der så til at ske?
Fællesrapporten bliver afsæt for nye, der skal dæmme op for flere dødelige hændelser med psykisk syge indblandet.
- Vi kommer til at lave noget, vi kalder patientens team, hvor der er repræsentanter for psykiatri - det kan være læger, sygelejersker, ergoterapeuter og psykologer. Men kommunerne kan også blive inddraget via repræsentanter fra misbrugsafdelingen, fra socialpsykiatrien, fra beskæftigelsesområdet og så repræsentanter for politiet - måske også de praktiserende læger, siger Jan Mainz.
Også fra politiets side indrømmer man, at der er mange steder, samarbejdet mellem de involverede parter kan gøres meget bedre.
- Der er ingen tvivl om at vi kommer til at arbejde mere intensivt mellem de forskellige myndigheder, der er involveret i forhold til psykisk syge. Historierne i medierne giver anledning til, at vi undersøger, om vi kan gøre tingene bedre. Og er der bare en lille ting, vi kan gøre bedre, så, synes jeg, vi skal indføre dem, siger politidirektør Anne Marie Roum Svendsen.
Det er ofte hendes medarbejdere, betjentene på gaden, der skal håndtere de psykisk syge, når der sker hændelser.
- Vi kommer aldrig til at undgå disse hændelser fuldstændig. Men vi intensiverer samarbejdet for at undgå, at de psyskisk syge falder ned gennem systemerne og ender på gaderne og bliver politiets problem, hvor politiet hverken få afsat vedkommende til pårørende eller andre myndigheder. Når der sker et drab, er det altid et drab for meget - og vi går intensivt ind og kigger på - er der noget vi kunne havde gjort for at forhindre det her? Det vil altid være vores første og fremmeste opgave, siger hun.
Regionsrådsformand Ulla Astman kommenterer redegørelsen i nyhedsudsendelsen klokken 19.30 onsdag aften.
Konkrete tiltag efter redegørelsen er lagt frem:
- Kommunikation på tværs af sektorer
Der kan være en tendens til, at der i hver sektor anvendes 'fag-jargon", hvilket kræver særlig opmærksomhed, når der kommunikeres på tværs af sektorer. Den enkelte sektor kan have et særligt sprogbrug og en begrebsforståelse, som ikke opfattes ens på tværs af sektorerne. Eksempelvis kan ordene 'udadreagerende', 'voldelig', 'farlig', 'tvangsindlagt', 'rundkastet' og 'efterlyst' opfattes forskelligt af politi, psykiatri og kommune.
Det blev derfor præciseret, at Psykiatrien eksempelvis i dialogen med Politiet vedrørende en patient, som har forladt psykiatrisk afdeling, bør uddybe, at patienten er tvangstilbageholdt (hvis dette er titfældet), selvom patienten oprindeligt blev indlagt frivilligt. Den frivillige indlæggelse kan i andre sektorer give anledning til, at situationen vurderes mindre alvorlig, hvis den supplerende beskrivelse af de konkrete omstændigheder ikke er præciseret.
Når en kommune henvender sig til politiet eller Psykiatrien med en 'udadreagerende' borger, bør
dette hos modtageren give anledning til at stille uddybende spørgsmål for at afklare øget voldsrisiko, ændring i adfærd og behov for intervention eller rådgivning. I kommunikationen bør det pointeres, hvorvidt der er grundlag for en egentlig efterlysning. Det er vigtigt, at vurdering og rådgivning baseres på et beskrevet grundlag og ikke en fortolkning.
- Intensivering af PSP-samarbejdet
PSP-samarbejdet er et samarbejde mellem Politiet, sociale myndigheder (kommunerne) og Psykiatrien. PSP-samarbejdet skal sikre, at særligt udsatte borgere modtager et velkoordineret tilbud af høj kvalitet fra myndighederne. Samtidig skal PSP-samarbejdet forebygge, at de udsatte borgere udvikler eller fortsætter en kriminel adfærd.
I PSP-regi kan myndighederne drøfte og aftale løsninger i komplicerede borgersager. En sag vil typisk blive bragt op i PSP-regi, hvis den primære myndighed ikke har grundlag for at løse opgaven alene og ønsker at inddrage vurderinger fra de to andre sektorer. I PSP-sager er der ofte tale om borgere, som har flere forskellige problemer og mangler ressourcer til selv at forbedre deres egen situation.
I Region Nordjylland er der en overordnet PSP-styregruppe og fem PSP-operativgrupper, som hver består af repræsentanter fra 1-3 kommuner, politi og psykiatri. Operativgrupperne mødes månedligt, mens styregruppen mødes halvårligt. Både operativgrupperne og styregruppen kan arrangere supplerende møder efter behov.
Det vurderes, at PSP-samarbejdet kan intensiveres således, at politiet, kommunerne og Psykiatrien så tidligt som muligt kan dele bekymringer og information med hinanden om borgere. Muligheden for at afholde ad-hoc møder i operativgrupperne kan udnyttes i øget omfang.
- Deling af informationer
De respektive sektorer er underlagt tavshedspligt. Det er derfor stramt reguleret, hvornår og hvordan personfølsomme informationer må indhentes og videregives til andre sektorer. Det blev vurderet, at muligheden for deling af personfølsomme oplysninger på tværs af sektorer kan udnyttes bedre.
Deling af informationer kan ske jf. Retsplejeloven § 115 (herunder PSP-samarbejdet) samt jf. Sundhedsloven §43 samt§ 41 stk. 2.
Der bør være særlig opmærksomhed på borgere, der kun er kendt af den ene myndighed, men som bør drøftes med den anden myndighed.
Alle parter, der indgår i PSP-samarbejdet, opfordres til, at flere sager indbringes og diskuteres. Det kan gælde bekymringer vedrørende 'øget voldsrisiko', 'social uligevægt' og 'psykisk helbred'.
Politiet er involveret i forbindelse med tvangsindlæggelser. Det blev fremhævet, at politiet fortsat bør benytte muligheden for at overlevere relevant information til Psykiatrien, eksempelvis om den sociale situation, når de er involveret i indlæggelse.
Det blev drøftet, hvor Politiet kan henvende sig med en bekymring for psykisk sygdom, og hvor
kommunen kan henvende sig med bekymring om øget voldsrisiko i de perioder, hvor der ikke er
indikation for indlæggelse. Det blev anført, at det kan overvejes, om de regionale infohuse* kunne være et muligt samlingspunkt for de informationer og bekymringer de forskellige sektorer kan have, når det omhandler fx øget voldsrisiko.
*De regionale infohuse er et landsomspændende samarbejde mellem landets 98 kommuner og
de 12 politikredse, der skal vurdere og forebygge risikoadfærd, som led i indsatsen for at forebygge
ekstremisme.
- Fokus på øget voldsrisiko
Det kan være vanskeligt at vurdere voldsrisiko, når risikoen skal vurderes på baggrund af informationer fra flere sektorer. I PSP-sammenhæng er der en lang tradition for at drøfte komplekse sager med særligt fokus på trivsel. Der blev identificeret mulighed for udvidet fokus på 'øget voldsrisiko' i PSP-sammenhæng.
- Støtte til pårørende
Der er identificeret usikkerhed vedrørende muligheder for opfølgning på pårørende i forbindelse med alvorlige hændelser. I forlængelse af denne gennemgang udarbejdes en særlig procedure for aktiv opfølgning på pårørende.
En aktiv opfølgning på pårørende vil kræve tæt samarbejde mellem Politi og Psykiatrien, da Politiet oftest vil være dem, der har kontakt med de pårørende. Det kan være relevant at udbrede kendskabet til de normale og naturlige reaktioner, der kan opstå på baggrund af en alvorlig hændelse, samt tilbyde aktiv opfølgning i sundhedsvæsnet til borgere, der udviser langvarige eller alvorlige krisereaktioner.
- Rådgivning på tværs af sektorer
Det er vanskeligt i de enkelte sektorer at have overblik over de øvrige sektorers ansvarsområder
og handlemuligheder, eksempelvis hos en belastet patient, hvor der ikke er indikation for frihedsberøvelse i Psykiatrien.
