Mere end fire gange så mange danskere dør årligt på grund af asbest end hidtil regnet. Jens Peter Jensen fra Aalborg er en af dem, som har fået sin kræftsygdom grundet asbest.
Det er lidt over et år siden, Jens Peter Jensen fra Aalborg fik åndenød. Kort tid efter fik han diagnosen: lungehindekræft. En sygdom der skyldes de farlige fibre fra asbeststøv.
- Jeg tænkte, åh for pokker. Hvorfor kunne vi ikke få at vide, det var giftigt?
Jens Peter Jensen arbejdede som helt ung håndværkerlærling med tagplader af eternit.
- Det støvede jo en hel del. Vi fik ikke at vide, det var farligt dengang. Vi børstede bare støvet af tøjet og gik videre til den næste. Det var sådan noget fin hvidt støv, husker han.
Når støv dræber
TV2 Nord sætter i samarbejde med en international gruppe af graverjournalister fokus på asbest. Der er nu international anerkendelse af, at asbest er mange gange mere dødelig end hidtil antaget. I Danmark betyder det, at det årlige dødstal på 300 forventes at være så højt som 1.300.
Men selv om asbest altså er meget mere dødeligt end hidtil antaget, så er der intet overblik over hvor og hvor meget af det farlige mineral, der findes i bygninger. Og ingen national handlingsplan for, hvordan vi slipper af med asbesten på en forsvarlig måde.
Firedobling af dødstilfælde
Et nyt internationalt samarbejde mellem en række journalister, hvor TV2 Nord har deltaget, estimerer nu, at 1300 danskere dør på grund af asbest hvert år. Hidtil har man regnet med, at det tal lå på 300.
Det er blandt andet en ny udregningsmetode, der gør, at tallet er steget til 1300. Indtil nu har man ikke medregnet øvrige sygdomme, hvor asbest forventes at have været medvirkende årsag til dødsfaldet.
Bønløkke er usikker på det præcise mørketal, men medgiver, at Danmark mangler at opdage og registrere mange dødsfald, der er udløst af asbest.
- Det giver os et skævt billede af problemets omfang. Vi ved godt, at problemet er stort, men måske er det større end vi ser. Det er et problem i forhold til statistikken.
Den store stigning i tallene skyldes blandt andet nye regnemetoder, hvor andre sygdomme udover lungehindekræft er talt med. Især lungekræft står for mange dødsfald - en sygdom hvor rygning ofte bliver regnet som årsag.
- Det er enormt svært at opdage, hvis lungekræft er forårsaget af asbest, fordi langt de fleste med lungekræft har røget på et tidspunkt. Så bliver det tilskrevet rygning alene, og man får måske ikke mistanken om, at der har været asbest inde over, siger Jakob Hjort Bønløkke.
Rygning og asbest
Netop rygning er en vigtig årsag til den store ændring i antallet af asbestdødsfald, fordi der er tale om såkaldt "multifaktoriel effekt".
Det betyder, at ryger man, er risikoen for lungekræft 10 gange højere sammenlignet med ikke-rygere.
Udsættes man for asbest, er risikoen 3-5 gange højere.
Hvis du både ryger og udsættes for asbest er risikoen 30-50 gange højere.
- Det er meget svært at sige, om det er asbest, rygning, eller røgen på autoværkstedet, hvor en person har arbejdet, der er årsagen. Hvis folk har været udsat for alle tre ting, så er det svært at sige, og så bliver det den faktor, der har fyldt mest, og det er typisk rygningen. Så bliver det andet overset, siger Jakob Hjort Bønløkke, der er ledende overlæge på arbejds- og miljømedicinsk afdeling på Aalborg Universitetshospital.
De nye udregningsmetoder peger også på, at asbest kan forårsage andre former for kræft - heriblandt i underlivet og i tarmsystemet.
- Jeg synes, det ville være en god idé at få nogle mere retvisende tal. De 300 baserer sig jo på, hvad forekomsten af lungehindekræft var for nogle år siden, og alene det berettiger jo til at gøre tallet højere.
Nye tal
I alt er der beregnet 1.316 dødsfald som følge af asbest, der fordeler sig således:
Luftvejssygdomme fx KOL: 12
Lungehindekræft: 128
Strubekræft: 14
Luftrør-, bronkie- og lungekræft: 1.128
Æggestokkræft: 34
"Skræmmende"
Asbest har en lang latenstid, som betyder, at sygdommen først kommer til live mange år efter, at man er blevet udsat for asbesten.
- Jeg har jo haft det godt i mange år, uden jeg har kunne mærke noget til det. At det så kommer snigende efter 40 år, det er jo skræmmende at tænke over, siger Jens Peter Jensen.
Han håber, at et fornyet fokus på faren ved asbest kan føre til, at færre bliver syge.
Ifølge ledende overlæge Jakob Hjort Bønløkke kan det gøre en forskel.
- Der vigtigt med den her opmærksomhed, for at minde alle dem, der stadig laver renoveringer og saneringer derude, om, at de skal tage det her alvorligt og være sikre på, at både arbejdsgiver og de unge håndværkere er ordentligt informeret om, hvordan de skal arbejde med asbest.
- Der er ved at være gået så mange år, at mange nok har glemt det lidt. Tilbage i 80’erne, da det blev forbudt, vidste alle håndværkere, at de skulle passe på, men det er der nok mange, det har glemt lidt i dag. Så jeg synes, det er vigtigt med den her opmærksomhed, for at forhindre at flere bliver syge fremover.
Om asbest
Asbest er et naturligt forekommende mineral, som har været anvendt i mere end 100 år i alt fra madrasser, fliseklæb og rørisolering til gulv- og loftsplader, ventilationskanaler, vandrør, tagplader og meget mere. I 1950´erne var der sågar en amerikansk cigaretproducent, der brugte det i cigaretfiltre.
I Danmark var asbestfibre i flere årtier et meget populært byggemateriale på grund af dets isolerende og brandhæmmende egenskaber.
I 1972 blev det forbudt at bruge asbest eller asbestholdige produkter til termisk-, støj- og fugtisolering.
I 1980 blev det forbudt at bruge asbest bortset fra i asbestcementprodukter, bremsebelægninger, pakningsmaterialer, lejeforinger og elektromotorer.
I 1986 blev det forbudt at bruge asbest i alle andre cementprodukter end asbestcementbølgeplader “B5” og “B9”. Man måtte desuden stadig bruge det til bundne pakningsmaterialer, bremsebelægninger, lejeforinger og elektromotorer.
Fra 1993 og frem til 2005 har kun ganske få typer produkter som bundne pakningsmaterialer, lejeforinger og enkelte friktionsbelægninger været undtaget fra forbuddet.
Kilde: Arbejdstilsynet m.fl.
