Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

EU på vej med strammere asbestlovgivning: - Asbestofre skal garanteres en kompensation

Foto: Julien Warnand/EPA/Ritzau Scanpix

Mere end fire gange så mange danskere dør årligt på grund af asbest end hidtil regnet. Nu skal et nyt EU-direktiv stramme asbestlovgivningen.

Jens Peter Jensen fra Aalborg og Dorte Schütt fra Ganløse er to af dem, der på grund af asbest nu må leve med en kræftsygdom. 

Og mange flere end hidtil antaget kommer til at ende i samme situation som dem. Det viser et nyt internationalt samarbejde mellem en række journalister, hvor TV2 Nord har deltaget.

Man estimerer nu, at 1300 danskere dør på grund af asbest hvert år. Hidtil har man regnet med, at det tal lå på 300.

Det er blandt andet en ny udregningsmetode, der gør, at tallet er steget til 1300. Indtil nu har man ikke medregnet øvrige sygdomme, hvor asbest forventes at have været medvirkende årsag til dødsfaldet.

Netop nu arbejdes der i EU-kommissionen på en revidering af EU's asbestdirektiv - og i sidste ende dermed en stramning af medlemslandenes asbestlovgivninger. 

De to danske europaparlamentsmedlemmer Nikolaj Villumsen (Ø) og Marianne Vind (S) sidder begge med ved bordet, når revideringen af direktivet skal forhandles.

Men allerede nu, mener Nikolaj Villumsen, at der skal gøres mere, og det er blandt andet også derfor, at Enhedslisten har lavet en hel temaside om netop asbest - den kan du tjekke ud her.

- Det er underligt, at EU-Kommissionen foreslår en grænseværdi, der er alt, alt for høj. Overordnet set må jeg sige, at den foreslåede revision i allerhøjeste grad selv har brug for en revision, siger han.

Hvad er et direktiv?

Direktiv, EU-retsregel, der, som oftest inden en frist på to år, skal gennemføres ved national lovgivning i de enkelte EU-lande. Ifølge EU-Domstolens praksis skal eksisterende national lovgivning dog straks fortolkes i bedst mulig overensstemmelse med det vedtagne direktiv.

Kilde: Den Store Danske

Sænkning af grænseværdier

Kommissionen lægger blandt andet op til at sænke grænseværdien for "erhvervsmæssig eksponering" fra 100.000 asbestfibre per kubikmeter til 10.000. Men Marianne Vind vil sænke den yderligere.

- Op mod 90.000 europæere dør hvert eneste år på grund af asbest. Derfor siger det sig selv, at vi skal gøre mere for at beskytte de mennesker, som eksponeres for det farlige asbeststøv. Kommissionens forslag er et godt udgangspunkt, men det er slet ikke ambitiøst nok, siger hun.

Europaparlamentsmedlemmet ser gerne, at grænseværdien blev sat ned til 1000 fibre per kubikmeter. En grænse, der er lavere en selv den danske på 3000. 

- Hvis vi for alvor skal rykke noget med det her direktiv, er en grænseværdi på 10.000 asbestfibre per kubikmeter bare ikke godt nok. Allerede i dag er den danske grænseværdi markant lavere, og her dør folk altså stadig, fordi de har været i nærheden af asbest, siger Marianne Vind.

NÅR STØV DRÆBER

TV2 Nord sætter i samarbejde med en international gruppe af graverjournalister fokus på asbest. Der er nu international anerkendelse af, at asbest er mange gange mere dødelig end hidtil antaget. I Danmark betyder det, at det årlige dødstal på 300 forventes at være så højt som 1.300.

Men selv om asbest altså er meget mere dødeligt end hidtil antaget, så er der intet overblik over, hvor og hvor meget af det farlige mineral der findes i bygninger, og ingen national handlingsplan for, hvordan vi slipper af med asbesten på en forsvarlig måde.

Også Nikolaj Villumsen vil have grænseværdien markant længere ned.

- EU-Kommissionen foreslår en grænseværdi på 10.000 fibre – det er 10 gange højere end, hvad vi har krævet i EU-Parlamentet. Det, synes jeg, er helt hul i hovedet, siger han. 

Han mener derimod, at grænseværdien skal sænkes til 1000 fibre per kubikmeter - helt ligesom som sin danske kollega, Marianne Vind.

- At sænke grænseværdien er super vigtig, ikke mindst i en europæisk kontekst, hvor de fleste arbejdere ellers skal forvente stadigt at kunne udsættes for mere end 3 gange så meget asbest som i Danmark, siger han.

- Asbestofre skal kompenseres

Står det til socialdemokratiske Marianne Vind, skal der desuden indført europæiske minimumsstandarder for kompensation til asbestofre, så folk som netop Jens Peter Jensen og Dorte Schütt kan være sikker på et økonomisk plaster på såret.

- Der er så mange skrækkelige historier om mennesker, som dør eller bliver syge, fordi de har arbejdet på eller i nærheden af fabrikker som Eternitten, hvor man har brugt asbest i stor stil, siger hun og fortsætter:

- Vi kan desværre ikke give dem livet tilbage eller kurere deres kræft med et trylleslag, men vi kan give en økonomisk kompensation, og det EU skal sikre, at alle asbestofre er garanteret netop det.


Foto: Anne Christensen, TV2 Nord

Prisen slår rekord - det bliver endnu mere dyrt end under energikrisen.

Torsdag når elprisen højere op end den var under energikrisen i 2022.

Prisen peaker mellem klokken 17.00 og 18.00, hvor prisen kommer til at ramme 6,98 øre/kWh - og det er uden afgift og moms. Når det lægges oven i bliver prisen omtrent 10 kroner mer kWh.

Så meget koster det

  • En omgang tørring i tumbleren: Cirka 46,53 kroner for en gennemsnitlig tumbler.

  • En times brug af ovnen: Cirka 25,85 kroner for en gennemsnitlig ovn.

  • En vask i en ikke alt for gammel vaskemaskine: Cirka 7,2 kroner.

  • En opvask i opvaskemaskinen: Cirka 9,8 kroner

Priserne i beregningen her er med afgift og moms, og kommer fra selskabet N1. Prisen bliver 10,34 når det er dyrest.

- Lige nu er der næsten ingen vind over Europa, samtidig er det både mørkt og koldt, og vi bruger derfor meget energi. Det er dog også vigtigt at sige, at vi ikke er samme sted som under energikrisen, det er en uheldig kombination af lav produktion af vedvarende energi og høj efterspørgsel i kortere perioder, som rammer os i disse dage, siger Mads Brøgger, der er direktør for Norlys’ energiforretning.

Ifølge Norlys har elprisen i snit været mindre end 50 øre per kWh, men siden august er den pris steget.

Prisen ser dog ud til at falde igen samtidig med, at der meldes om mildere temperaturer i vejret.

- Men får vi pludselig 14 dage i stræk med hård kulde, og der skal trækkes på de europæiske gaslagre, som ovenikøbet er mindre fyldte i år sammenlignet med sidste år, kan det selvfølgelig ændre sig, men som tingene ser ud nu, ser priserne ud til at falde de kommende uger, siger Mads Brøgger.


En ny købmand tror på projektet, og byen glæder sig over nu at have nok penge, til at redde købmanden.

Købmandsbutikken i Ravnkilde er reddet. Det er lykkes en lokal støttegruppe at samle over 800.000 kroner ind - og dermed har de nu sikret, at byens købmandsbutik kan genåbne.

- Det var en kæmpe, kæmpe, kæmpe god nyhed, lyder det begejstret fra Kirsten Baisgaard, der er formand for forsamlingshuset i Ravnkilde.

I slutningen af september måtte den daværende ejer opgive at drive købmandsbutikken.

Lige siden har borgergruppen Købmandsgruppen forsøgt at samle penge nok ind til, at de kunne genåbne købmandsbutikken.

Tror på butikkens overlevelse

Onsdag aften var der samlet 830.000 kroner, og dermed nok til, at butikken kan genopstå.

- Jamen, det er jo helt vildt. Det bliver hårdt, men også virkelig lærerigt og sjovt, er jeg sikker på, siger Lisa Norman, der er den kommende købmand i Ravnkilde.

Købmandsgruppen håber, at borgerne i byen er klar til at støtte butikken, når den åbner.

- Jeg håber og tror jo, at det er gået op for os alle sammen, at det ikke er nogen selvfølge, at vi har en købmand i byen, lyder det fra Kirsten Baisgaard.

Den kommende købmand er heller ikke i tvivl om, at butikken nok skal klare sig.

- Vi har lavet nogle analyser og fået Dagrofas hjælp til at lave nogle analyser omkring, om den her kan køre rundt i byen. Og det kan den. Så det er jeg slet ikke bekymret for, siger Lisa Norman.

”Købmandsgruppen” håber, at købmandsbutikken bliver klar til at genåbne til maj.


Overtog sin første frisørsalon som 24-årig: Nu har han overtaget sin tredje

Anders Blaabjerg på 25 år er indehaver af tre frisørsaloner i Jylland. Han overtog den første, da han stadig var elev. Det skulle medarbejderne lige vænne sig til.

Det tog et par søvnløse nætter, før Anders Blaabjerg blev overtalt til at skifte sit erhverv til frisør.

I en alder af 20 år kunne den unge mand skrive salgsassistent på CV'et med et job i Føtex. Der gik ikke lang tid, før flere af frisørerne i Thisted var efter den nyuddannede.

- Da Kristian Berthelsen (tidl. ejer af ZoombyZoom Thisted) tog fat i mig, var han den anden frisør. Så måtte jeg forsigtigt lukke den ene dør for at åbne døren som frisør, fortæller Anders Blaabjerg, der til daglig er chef for tre ZoombyZoom-saloner i Jylland.

Døren til frisørverdenen blev åbnet - og der gik ikke lang tid, før flere muligheder stod på dørtrinet.

- Det har altid været lidt en joke, at den skulle være min en dag. Og så kom muligheden, fortæller den 25-årige indehaver.

Anders Blaabjerg var ikke færdiguddannet, da han pludselig gik fra at være elev til chef på en juleferie. Det var et skifte, som både han og hans medarbejdere skulle finde sig til ro med.

- I starten skulle man lige vænne sig til det at have en chef, der er 25 år, når man selv er over, fortæller Maja Ravn Madsen, der har arbejdet som frisør i ZoombyZoom i Thisted i seks år.

Foto: Josephine Hartvig / TV MIDTVEST

Det var et 'match made in heaven', at Anders Blaabjerg valgte at gå frisørens vej. Derfor betyder det ikke så meget, at arbejdstimerne fylder det meste af dagen.

- Jeg har et drive uden lige. Så jeg ved ikke, hvem der stjæler mit ur, når klokken pludselig er 11 om aftenen, og jeg startede klokken otte om morgenen, fortæller den unge iværksætter med et smil.

Kunderne undrede sig heller ikke, da Anders Blaabjerg pludselig var chef.

- Han er stadig bare Anders. Jeg tror, det ligger naturligt til ham, for det var den mulighed, der bød sig, fortæller Hanne Fårup Rasmussen, der til daglig er fagligkonsulent i FOA og har haft Anders Blaabjerg som frisør, siden han startede som elev i forretningen i 2020.

Selvom den unge chef kun er 25 år, så generer alderen ham ikke spor.

- Jeg er lidt en gammel mand i en ung krop. Det tror jeg også, de andre vil sige her, griner Anders Blaabjerg.

Frisørsalonen i Fredericia er den sidst tilkomne i den begyndende perlerække, som Anders Blaabjerg har startet. Han overtog forretningen tilbage i maj, hvor det kun var få måneder siden, at han havde fået ansvaret for frisørsalonen i Aalborg. Derfor klapper den unge mand hesten og holder sig til sine tre nuværende forretninger.

- Aldrig sig aldrig selvfølgelig. Men der har været fart på det sidste stykke tid, så for nu er der ikke flere ting i støbeskeen, fortæller Anders Blaabjerg, mens han ordner håret på Hanne Fårup Rasmussen.


Lige ved og næsten: Aalborg snupper sejren til sidst

Alt blev afgjort i kampens døende minutter, da Aalborg Håndbold onsdag besejrede TMS Ringsted med 35-32.

Nogle hurtige og hasarderede beslutninger resulterede i, at gæsterne fra TMS Ringsted fik bragt sig hurtigt i front. 

Aalborg-spillerne fik dog hurtigt indhentet dem igen, og efterfølgende bragt sig foran. 

Men flere uskarpe afleveringer og dårlige beslutninger fik gæsterne i hælene af hjemmeholdet igen.

Selvom hjemmeholdet førte med tre mål ved pausen, så fik gæsterne hurtigt spillet sig tilbage og indhentede igen aalborgenserne. 

Generelt var det et uskarp Aalborg håndbold-hold, der var mødt op onsdag aften. Heldigvis for hjemmeholdet tog målmand Niklas Landin en for holdet, og stod for flere redninger, der holdt aalborgenserne i front.

Men gæsterne holdt ved, og med 10

Minutter igen, var stillingen 29-29.

Kampens sidste minutter blev spændende. Mens Aalborg Håndbold fortsatte med at lave fejl, formåede gæsterne at presse på, og hele tiden være blot et mål efter. 

Til sidst lykkedes det dog Aalborg håndbold at hive sejren hjem. 

Med onsdagens kneben sejr, lykkedes det Aalborg Håndbold at hive den niende sejr i streg i hus. 


Kan ikke få fat på lægen - udskældt lægehus er igen i problemer

Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord

Problemet skulle være løst nu. Men lægehuset ønsker ikke at stille op til interview.

- Sådan kan man ikke behandle folk. Det er et helt område, lyder det fra en frustreret Kim Kronborg fra Fjerritselv.

Flere nordjyder sim Kim har i løbet af ugen oplevet problemer, når de har forsøgt at komme igennem Alles lægehus.

Over hele landet har det været et problem på grund af en fejl i deres IT-system. Kim Kronborg skulle mandag have taget en blodprøve fordi han har lidt forhøjet blodtryk, for at finde ud af om han kunne få noget andet medicin - men onsdag har han stadig ikke kunnet få en tid.

- Herregud! Det kan jo ikke passe, at man ikke kan få tager en blodprøve eller ikke kan komme til sin læge, bare fordi computeren falder ud. Så må de gøre et eller andet, siger han til TV2 Nord.

Vil væk fra Alles Lægehus

TV2 Nord tog ud til lægehuset i Fjerritslev. Der var patienter derinde, men alt foregik manuelt og ingen ønskede at udtale sig til TV2 Nord.

Alles Lægehus ønsker ikke at stille op til interview, men skriver til TV2 Nord, at de har oplevet et større IT-nedbrud, som har givet udfordringer i klinikkerne. Og at det nu er løst.

Selvom problemerne er løst, er Kim Kronborg stadig godt træt af Alles lægehus.

- Så snart jeg får en chance, og der kommer nogle læger her i nærheden, og det har jeg hørt, at der bliver udvidet i Løgstør, så flytter jeg. Jeg vil ikke være i noget, der hedder Alles Lægehus mere, siger han.

Region Nordjylland ønskede ikke at stille op til interview, men skriver i et skriftligt svar, at de er opmærksomme på udfordringerne.