Diana Christiansen, Carina Christensen og Inge Jensen er alle nordjyder, der har oplevet at forsikringsselskaberne fik fingre i flere oplysninger, end de måtte.
TV2 Nord har den seneste uge gravet flere eksempler frem på personer, der oplever, at deres forsikringssager indeholder flere oplysninger, end de har givet samtykke til.
Carina Christensens forsikringssag kom i 2016 til at handle om meget mere end hendes knæskade.
Hun fandt nemlig ud af, at der også lå journaloplysninger hos forsikringsselskabet om blandt andet en strumaoperation nogle år tidligere.
- Jeg kan ikke se, hvad det har med min knæskade at gøre, og jeg forstår ikke, hvordan den oplysning er havnet i min forsikringssag, siger Carina Christensen, som ikke husker at have givet tilladelse til det:
- Jeg har givet samtykke til, at de måtte indhente de relevante oplysninger mht. min menisk, som blev ødelagt i 2016, men der er masser af andre journaloplysninger, som jeg ikke har givet samtykke til, siger hun.
Og TV2 Nord har i den seneste uge bragt flere eksempler på borgere, der har oplevet det samme.
Ulovligt snageri
Hvis du kommer til skade og vil søge erstatning, skal du give samtykke til, at forsikringsselskabet må indhente relevante oplysninger fra din sundhedsjournal, så de kan vurdere din sag.
Men forsikringsselskaberne får ofte mange flere oplysninger end de har brug for - selvom det ikke er tilladt.
Flere nordjyder har oplevet, at private og personfølsomme oplysninger, der intet havde med deres erstatningssager at gøre, alligevel endte hos forsikringsselskaberne.
Vi har tidligere fortalt om Inge Jensen fra Gug , der kom til skade i et trafikuheld, og Diana Christiansen fra Kvissel, der fik en skade i lænden efter en arbejdsulykke. Begge siger samstemmende, at de ikke har givet samtykke til den mængde journaloplysninger, som var vedhæftet deres forsikringssager.
- Jeg synes, man bliver uretfærdigt behandlet. Man kæmper nok i forvejen med, at man er kommet til skade. Jeg har kun givet samtykke til, at de må bruge relevante oplysninger i forbindelse med min arbejdsulykke, siger Diana Christiansen.
Bekymring hos patientforening
Når en speciallæge skal lave en lægeerklæring, som afgør, om du kan få erstatning eller ej, må lægen altså kun bruge de oplysninger, som forsikringsselskabet har fået dit samtykke til at indhente. Men som TV2 Nord har fortalt, er det ikke en garanti, at det foregår på denne måde. Det bekymrer foreningen Danske Patienter:
- Det er jo ulovligt - det er det første problem, og så skaber det utryghed og begrundet mistillid hos patienterne om, hvem det egentlig er, der roder rundt i deres data, siger Annette Wandel, vicedirektør for foreningen.
Forsikringsselskabernes brancheforening Forsikring og Pension afviser, at de har en interesse i at få flere oplysninger om deres kunder, end de har brug for i en erstatningssag:
- Hvis der er nogle læger, der har indsamlet flere oplysninger, end der er givet samtykke til, så synes jeg da ikke, det er acceptabelt, lyder det fra Karina Ransby, underdirektør i Forsikring og Pension.
Sådan er reglerne for samtykke i forsikringssager
I vejledningerne fra forsikringsselskabernes brancheforening Forsikring og Pension står der:
- Der må kun indhentes oplysninger, som er relevante for selskabets sagsbehandling
- Selvom det fremgår af samtykkeerklæringen, at samtykket kun omfatter oplysninger, som er relevante for at behandle sagen, anbefales det, at selskabet gentager denne fundamentale begrænsning i selve anmodningen om samtykke.
- Selvom det ikke længere fremgår af samtykkeerklæringen, at samtykkegiveren får besked, hver gang selskabet indhenter oplysninger med samtykker, anbefales det, at selskabet fortsat giver information, hver gang samtykket benyttes til indhentning af oplysninger, om, hvorfor oplysningerne indhentes, hvilke oplysninger der indhentes og videregives og for hvilken periode, samt hvem oplysningerne indhentes fra og videregives til.
- Det anbefales, at det i anmodningen om samtykke oplyses, at oplysningerne i sagen altid behandles i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens regler. Det kan i den forbindelse være nærliggende at fremhæve de rettigheder, som den registrerede har efter databeskyttelsesforordningens regler.
Lægernes skyld
Karina Ransby peger på, at det er lægerne, der skal have styr på reglerne og ikke videregive mere information, end hvad der er nødvendigt for sagen.
- Vi forventer som branche, at lægerne kun videregiver de oplysninger, som de har samtykke til. Og hvis de leverer flere oplysninger, end de relevante, er det forsikringsselskabernes pligt at gå ind og slette dem, siger Karina Ransby, underdirektør, Forsikring og Pension.
Men det sker altså ikke altid. I Carina Christensens tilfælde var det altså oplysninger om en strumaoperation, som endte hos forsikringsselskabet.
- Man skal ikke blive syg og tage til lægen – eller få en skade og forsøge at få en erstatning fra sit forsikringsselskab, fordi man jo ikke kan stole på, hvor ens personlige oplysninger ender henne, konkluderer Carina Christensen.
Se vores indslag om de mange sager her:
