Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Læger snager i Inges journaler: - Jeg kan ikke stole på systemet

Et ægtepar fra Aalborg kan nu dokumentere, at ikke bare en, men to ud af fire læger har misbrugt deres stilling i regionen til uberettiget at hente oplysninger i Inge Jensens sag.

Ikke én, men to overlæger skaffede sig uberettiget adgang til fortrolige patientoplysninger, via deres job i Region Nordjylland, mens de udførte privat arbejde for et forsikringsselskab. Det viser en aktindsigt, som et privat ægtepar har fået i deres sag. Alligevel afviser regionen, at der er problemer med patienternes personfølsomme data.

TV2 Nord har flere gange fortalt om Inge Jensen, der i 2018 kom slemt til skade i et trafikuheld. Som uskyldigt offer havde Inge Jensen krav på erstatning , og derfor skulle hun have lavet flere speciallægeerklæringer. Nu viser det sig, at to overlæger uberettiget har brudt ind i hendes journal for at hente oplysninger.

- Jeg synes, det er påfaldende, at det lige skulle ske for mig to gange, når regionen siger, at det normalt aldrig sker. Gennem vores aktindsigt kan vi se, at der går nøjagtigt tyve minutter fra lægen bliver kontaktet af forsikringsselskabets advokat, til han er inde og snuse i mine journaler. Han har været inde at kigge på flere ting, som overhovedet intet har med min sag at gøre, siger Inge Jensen.

Det er bestemt ikke regionens skyld, vi nu har denne viden.

Thorkil Jensen, gift med Inge Jensen

Halvdelen af lægerne i Inges sag har misbrugt deres stilling

Allerede i marts måned kunne Inge og Thorkild Jensen afsløre, at en overlæge havde brudt persondatareglerne, da han skulle lave en speciallægeerklæring for Inge. Han blev meldt til Datatilsynet, som igen foretog politianmeldelse for forseelsen. Nu har ægteparret via deres aktindsigt fået vished for, at også en psykiater har skaffet sig adgang til Inges journal via sit job på Psykiatrisk Sygehus i Aalborg.

- Konkret har vi nu dokumentation for, at 50 procent af de læger, der har lavet speciallægeerklæringer på Inge har misbrugt både deres ansættelsesforhold og datalovgivningen. Jeg kan ikke have tillid til Region Nordjyllands datasikkerhed, når vi selv skal søge aktindsigt for at få den viden, siger han og slår fast:

- Det er bestemt ikke regionens skyld, vi nu har denne viden, siger Thorkil Jensen.

Vi er nødt til at kunne stole på, at regionen holder vores sundhedsdata fortrolige.

Per Larsen, Sundhedsordfører, Konservative

Politikere: Denne sag underminerer tilliden til systemet

Region Nordjylland har tidligere afvist at undersøge, om flere læger, der arbejder privat for forsikringsselskaber har misbrugt deres job på sygehuset til at skaffe sig adgang til patienternes journaler. Selv om to ud af fire speciallæger altså nu har brudt reglerne i den samme sag, mener regionen ikke, at der er problemer med datasikkerheden. 

Medlem af Region Nordjylland for SF, Lene Linnemann siger:

- Jeg synes da, det er bekymrende. Jeg gik sådan set ud fra, at regionen foretog nogle stikprøvekontroller. Sådan noget skal da fanges, så vi kan få det stoppet. Det er jo ikke rimeligt, siger hun og fortsætter:

- Man skal være sikker på, at regionen ikke kommer til at give oplysninger videre. Det er simpelthen ikke i orden, hvis vi skal gå med en bekymring om vores papirer er frit tilgængelige for private forsikringsselskaber.

Per Larsen, fra Konservative sidder både i Regionsrådet og er sundhedsordfører for sit parti på Christiansborg. Han vil nu inddrage ministeren i Inge Jensens sag.

- Det kan ikke passe, at to ud af fire læger i samme sag har snydt sig adgang til en patients følsomme oplysninger. Vi er nødt til at kunne stole på, at regionen holder vores sundhedsdata fortrolige, så alle mulige uvedkommende ikke får adgang til dem, siger Per Larsen.

Regionen har ikke flere kommentarer til den konkrete sag

TV2 Nord har forsøgt at få Region Nordjylland til at svare på vores spørgsmål i Inge Jensens sag, men hverken Ulla Astman, formand for Regionsrådet, eller direktør Anne Bukh har ikke ønsket at stille op til interview. I regionens aktindsigt til Inge Jensen fortæller de, at det seneste brud på datareglerne er sket via en såkaldt ”nødadgang” til hendes journal.

Derfor har vi spurgt regionen om, hvad begrebet nødadgang helt præcist dækker over, og om denne sag nu vil føre til ændringer i måden regionens ansatte kan få adgang til patienters journaler. Vi fik et skriftligt svar, som du kan læse meget mere om i denne artikel.

- Nødadgang er ikke et begreb jeg har hørt, så det er vi nødt til at skulle have et svar på, for det skal vel ikke anvendes i tilfælde, hvor en læge skal lave en speciallægeerklæring for et privat forsikringsselskab. Derfor vil jeg vide, i hvilket omfang vi kontrollerer de læger, som arbejder privat for forsikringsselskaber, for man skal jo ikke kunne gå bagom systemet, siger Lene Linnemann, der gerne så lægernes dobbeltjob helt stoppet.

Per Larsen stiller i samme sag nu spørgsmål til sundhedsminister Magnus Heunicke.

- Region Nordjyllands IT-sikkerhed sejler på det her område. Jeg skal som borger og patient kunne stole på, at mine personfølsomme oplysninger bliver beskyttet. Det virker som om regionen nærmest accepterer, at lægerne har fri adgang til alle oplysninger også når de arbejder privat. Vi må have svar på i hvilket omfang det er sket, siger Per Larsen.

Der er ingen grund til at tro, at vi er de eneste, der har været udsat for ulovlige opslag i vores journaler.

Thorkil Jensen, gift med Inge Jensen

Ægteparret efterlyser reaktion fra regionen

Inge og Thorkil Jensen har for længst mistet tilliden til Region Nordjyllands IT-sikkerhed. De mener, at deres sag dokumenterer, at der er et alvorligt problem.

- Der er ingen grund til at tro, at vi er de eneste, der har været udsat for ulovlige opslag i vores journaler, når to ud af fire læger har gjort det i Inges sag. Hvis det tal er generelt, så er der ikke noget som helst kontrolsystem der fungerer hos Region Nordjylland, siger Thorkil Jensen.

Inge Jensen efterlyser en reaktion fra Region Nordjylland efter at hun nu har været med til at afsløre endnu en læge i datamisbrug.

- Måske har jeg været heldig, så to af de læger der har lavet speciallægeerklæringer i min sag har overholdt reglerne. Det kan ikke passe, at regionen ikke snart får styr på mine sundhedsoplysninger. Jeg synes, det er frygteligt, at jeg ikke selv ved, hvor mange der har haft adgang til at snage i mine papirer, siger Inge Jensen.


Foto: Aalborg Zoo

Ministerium har opgivet kontrol med frygtet virus: Her vaccinerer Aalborg Zoo

Aalborg Zoo har onsdag vaccineret flere af dyrene i haven mod nyankommen virus.

Aalborg Zoo tøvede i første omgang med at vaccinere deres dyr mod Bluetongue, men onsdag blev de udsatte dyr vaccineret mod virussen.

- Der er kommet et større smittetryk, og så skulle vi allerede vaccinere tre vikunjaer, der skal til Tyskland, fortalte dyrlæge i Aalborg Zoo Trine Hammer Jensen tirsdag.

Aalborg Zoo har valgt at vaccinere Vikunjaer, rensdyr og geder, fordi de er mest modtagelige mod virussen, da den primært rammer drøvtyggere.

Bluetongues første tilfælde i Nordjylland blev fundet i Morsø Kommune 12. september.

I en pressemeddelse fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri tidligere på måneden lød det, at smitten spredte sig i landet.

Derfor havde man opgivet kontrollen med smitten:

- Sygdommen, der rammer drøvtyggere, har de seneste uger spredt sig med høj hast, og er nu udbredt i hele landet. Derfor lemper Fødevarestyrelsen nu reglerne, så besætningsejerne igen kan flytte deres dyr i Danmark. Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) følger udviklingen tæt og understreger, at reglerne for handel med dyr i EU og eksport fortsat er uændrede, lyder det.


Foto: StoryPark Media

Det betyder sundhedsudspillet for Nordjylland

Det er ikke småting, der kommer til at ske i Region Nordjylland, som dog får lov til at bestå.

Med SVM-regeringens længe ventede sundhedsudspil lægges der op til store forandringer - både på nationalt niveau og i Nordjylland.

Nogle af nyhederne - hvis vi ser på det med nordjyske øjne - er, at der kommer 70 flere pladser på lægeuddannelsen i Aalborg, og at landsdelen skal have to nye såkaldte sundhedsråd, som skal sikre bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet.

Region Nordjylland består som administrativ og politisk enhed. Den skal i fremtiden styres af et regionsråd på 25 medlemmer. I øjeblikket er der 41, så de nordjyske vælgere skal til november næste år vælge betydeligt færre regionspolitikere end hidtil. 

Det kan betyde, at ikke så mange dele af regionen som hidtil repræsenteres i regionsrådet. Omvendt har det været en offentlig hemmelighed, at ikke alle 41 folkevalgte i regionens hidtidige historie har ment, at der var meningsfulde opgaver til alle.

Råd i stedet for klynger

I nogle år har der i Nordjylland været fire såkaldte sundhedsklynger, der skulle koordinere indsatsen. De har, erkender man nu i regeringen, ikke fungeret. I stedet får Nordjylland to såkaldte sundhedsråd, angiveligt med flere muskler, mere ansvar - og med penge. 

Sundhedsrådene skal, som det blev sagt på dagens pressemøde, “presse behandlingerne mere ud fra sygehusene og tættere på borgerne”.

Det ene sundhedsråd, Sundhedsråd Vendsyssel, skal dække Hjørring, Frederikshavn, Læsø og Brønderslev kommuner med 160.000 indbyggere. Dette råd får ni medlemmer - politikere fra dels byråd, dels regionsråd. Rådet får udover at koordinere også til opgave at etablere “fysiske rammer for lokale sundhedsindsatser”. Til det kan man i de nordligste kommuner ifølge udspillet få 180 mio. kr. 

Det svarer til 1150 kr. pr. borger - det højeste beløb pr. borger, som noget sundhedsråd i landet får.

Hvilket er i pagt med en af udspillets grundtanker: At man skal fordele pengene skævt ud over landet.

De resterende nordjyske kommuner med 432.000 indbyggere får også et sundhedsråd, Sundhedsråd Limfjorden. Her skal der sidde 16 folkevalgte, som får 260 mio. kr. at forvalte, svarende til 600 kr. pr. Indbygger.

TV2 Nords politiske analytiker udlægger det seneste udspil.

Opgaver flyttes rundt

For hele landet gælder, at der også flyttes rundt på opgaver. Fordelingen af ydernumre for læger, som i dag foretages af regionen, skal i fremtiden ske i statsligt regi. Sagt med Moderaternes Lars Løkke Rasmussens ord: “Nationen tager større ansvar”.

Samme Lars Løkke Rasmussen lagde på pressemødet ikke skjul på, at han gerne havde set, at Region Nordjylland ikke var fortsat som selvstændig region. De to andre regeringspartier ville det anderledes - og fik deres vilje.

Men der flyttes rundt på opgaverne. Akutsygepleje, som i dag ligger i kommunerne, overføres sammen med flere andre opgaver til regionen. I praksis vil en stor kommune som Aalborg nok også fremover kunne løse nogle af disse opgaver, men i fremtiden på regionens vegne. I andre, mindre kommuner er man måske ikke udadtil begejstret over at miste opgaver, men uofficielt har garvede borgmestre i flere år erkendt, at nogle af disse kommuner er for små til at løfte en række af disse opgaver fagligt godt nok.

Til gengæld må regionen sige farvel til nogle af de nuværende opgaver. It og innovation på sundhedsområdet skal primært styres på nationalt niveau. En af de mindre regionale opgaver - kultur - flyttes til kommunerne.

Og så forsvinder en enkelt regional opgave helt, hvis udspillet bliver til virkelighed. Regionerne har, siden de blev født for knap 20 år siden, i hver valgperiode skullet udarbejde en såkaldt regional udviklingsplan. Den og “aktiviteter knyttet hertil bortfalder,” hedder det i udspillet, der begrunder det med, at midlerne, som har været brugt på dette, skal bruges på andre og vigtigere opgaver.


Greenpeace Foto: Greenpeace Danmark

Greenpeace anker 'grotesk' stor bøde efter aktion ud for Frederikshavn

Aldrig er Greenpeace i Danmark blevet idømt så stor en bøde.

Greenpeace giver ikke så let op.

Onsdag oplyser klima- og miljøorganisationen, at de har valgt at anke den historisk store bøde, som Retten i Svendborg tildelte dem 3. september. En bøde, de selv mener, er grotesk stor.

I en pressemeddelelse kalder Greenpeace sagen 'uhyre principiel', og de forudser, at den i fremtiden kan få stor indflydelse på, hvordan man i fremtiden kan udføre fredelige protester.

- Helt overordnet savner dommen proportionalitet. Der var tale om en fredelig protest med nogle få kajakker, svømmere og et lille sejlskib, der i demonstration mod russisk olie var årsag til, at nogle olietankere kortvarigt måtte ændre kurs på åbent vand. Det er skudt helt forbi målet, når retten straffer den handling med så abnormt stor en bøde, siger kampagnechef i Greenpeace Danmark, Sune Scheller.

Greenpeace udførte en række demonstrationer i marts 2022, og efterfølgende blev de dømt for at bringe sø-sikkerheden i fare. Aktivister, der sejlede i gummibåde og kajakker, demonstrerede mod omlastning af russisk olie i farvandet ud for Frederikshavn.

Fortryder ikke

Aktivisterne lykkedes med at blokere for omlastningen i mere end 24 timer. De sørgede nemlig for, at det græske tankskib Seaoath og supertankeren fra Indonesien, Pertamine Prime, ikke kunne komme tæt nok på hinanden.

Det gjorde aktivisterne blandt andet ved at hoppe i vandet med bannere og svømme tæt på den 300 meter lange supertanker.

- Vi står ved vores handlinger, og vi benægter ikke, at aktivisterne lagde sig i vejen, så olietankerne kortvarigt måtte ændre kurs på åbent vand. At byretten finder, at vi i den forbindelse har overtrådt vores vigepligt og svømmet et sted, man ikke må svømme, tager vi derfor på os, siger Sune Scheller og tilføjer:

- Ankesagen handler derfor ikke om, hvorvidt søfartsreglerne blev overtrådt eller ej, men derimod om hvad der er en rimelig straf for fredelig civil ulydighed, når den er rettet mod dansk og anden europæisk import af olie, der finansierer en ulovlig krig mod civilbefolkningen i Ukraine, siger han.

Får Greenpeace ikke omstødt dommen, skal de grave ualmindeligt dybt i muldvarpeskindet. Bøden lyder lige nu på 360.000 kroner.


Uheldig debut uden kørekort: 17-årig kvinde kører ind i politibil

En forespørgsel fik konskvenser for billisterne

En komisk historie.

Sådan beskriver politikommissær hos lokalpolitiet ved Himmerlands Politi, Lars Rosenvinge, episoden tirsdag nat.

Kort efter midnat fik de en melding om et mindre færdselsuheld ved Enghavevej i Farsø.

En 17-årig ung kvinde fik overtalt en personerne i bilen, til at hun måtte prøve at køre en tur, selvom hun ikke har kørekort.

Men, hvad der for mange er en uskyldig manøvre, fik konsekvenser.

Da den 17-årige kvinde skulle bakke, kom hun nemlig til at bakke ind i en anden bil med nogle passagerer, man nødigt vil møde, når man laver en bule.

- Det er en af vores patruljebiler, hun kommer til at køre ind i, med politifolk i, oplyser Lars Rosenvinge.

Betjentene fik fat i kvinden, og der blev lavet en færdselsuheldsrapport

Hun bliver sigtet for ikke at have førerret, og vedkommende, der har lånt hende bilen, bliver sigtet for at have overladt føringen til én, der ikke har kørekort.

- Det var, hvad man kalder en uheldig debut på landevejene, afslutter politikommissæren.


Foto: Michael Schmidt Thomsen / TV2 Nord

Michelle er lige fyldt 33 år: Nu begynder hun på uddannelsen

Interessen for at søge ind på merituddannelsen til pædagog er steget markant. Sidste år søgte for få ind til, at UCN kunne oprette et hold. I år har UCN oprettet to hold med i alt 53 studerende.

Det er ikke fordi, at 33-årige Michelle Valentin Engsted ikke ved, hvad hun har med at gøre med på sit arbejde. Men med otte års erfaring som pædagogmedhjælper og handicaphjælper, har hun nu besluttet sig for at få papir på sine færdigheder og kundskaber. De næste tre år læser hun til pædagog på merituddannelsen på UCN i Aalborg.

- Der kom lige tre børn i vejen, og så har jeg altid været glad for at gå på arbejde, fortæller Michelle Valentin Engsted fra Nørhalne i en pause fra undervisningen på UCN på Mylius Erichsens Vej i Aalborg.

I begyndelsen af september begyndte hun på sit nye studie. Hun skal i de kommende år gå i skole torsdag og fredag samtidig med, at hun passer sit arbejde på fuldtid på et botilbud.

- Jeg trænger til at få noget faglig viden om det, som jeg hver dag går og gør. Jeg føler mig sommetider lidt bagud i forhold til mine uddannede kolleger, siger hun.

UCN fik sidste år for få ansøgninger til at kunne oprette et hold for meritstuderende til pædagog. I år er der oprettet to hold for i alt 53 studerende.

Se hele indslaget herunder:

Michelle har store forventninger til meritpædagoguddannelsen.

Chancen opstod

- Jeg har hele tiden haft en aftale med min arbejdsgiver, om at jeg gerne ville videre med mit fag. Nu opstod chancen så, og nu er jeg i gang, siger Michelle Valentin Engsted.

Det bliver et puslespil for den nye studerende. Hun skal i de næste tre år både passe sit nuværende fuldtidsjob, sin familie og sin nye uddannelse.

- Der bliver noget at koordinere. Jeg skal jo have fri fra arbejde til at gå i skole torsdag og fredag, og så må jeg tage vagter i weekender, hvor jeg ikke har mine børn. Så må jeg lave lektier, når børnene er hos min eks-kone, og når jeg kan finde huller til det, siger Michelle Valentin Engsted med et stort smil.

Foreløbig vil hun bruge den nye viden på sit nuværende arbejde.

- Men det er også en fremtidssikring. Der er rift om pædagogmedhjælpere men der er endnu mere brug for uddannede pædagoger. Så jeg tror, at det er fornugtigt at tage uddannelsen nu, siger Michelle Valentin Engsted.