Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Gammel fodboldskade kostede Carina erstatning: Nu mistænker hun læge for ulovligt opslag i patientjournal

Foto: Stefan Kjærgaard / TV2 Nord

Flere nordjyder mistænker læger for ulovligt at kigge i deres journaler, når de bijobber for forsikringsselskaber i erstatningssager.

Carina Christensen oplevede, at en læge, der skulle lave en speciallægeerklæring om hende i en forsikringssag, samtidigt arbejdede på sin computer på Aalborg Universitets Hospital.

Hun har mistanke om, at lægen ulovligt har søgt oplysninger i hendes journal. Derfor har hun søgt aktindsigt. Men i et mundtligt svar afviser Region Nordjylland mistanken.

Carina Christensen fra Vindblæs var tidligere en aktiv sportsudøver, men i 2016 går det pludselig galt. På en løbetur får hun et smæld i sit højre knæ. Menisken er skadet og skal opereres.

Carina melder skaden til sit forsikringsselskab, og hun bliver indkaldt til en specialundersøgelse på Aalborg Sygehus.

Han spørger ind til en skade, der skulle være sket i 2008, og det kan jeg ikke forstå, for det har vi aldrig nogensinde snakket om

Carina Christensen, Vindblæs

- Lægen sidder med nogle papirer, men han har også sin computer tændt, som han kigger i flere gange, mens vi taler, og så noterer han på sin notesblok, siger Carina Christensen.

Carina Christensen bliver undersøgt af speciallægen på sygehuset. Hun tænker ikke over, at lægen i virkeligheden arbejder for hendes forsikringsselskab.

- Nej! Overhovedet ikke. Han sidder jo på sygehuset og er jo bare en læge, med lægeskilt og kittel på og et stetoskop rundt om halsen. Så jeg svarer bare på det, han spørger mig om, siger Carina Christensen.

Spørger ind til otte år gammel undersøgelse

Carina har i 2008 været undersøgt for et ømt knæ, som hun fik efter at have spillet fodbold på en efterskole. Der blev ikke stillet noget diagnose, og knæet kom sig igen uden behandling. Alligevel er speciallægen meget interesseret i episoden.

- Min skade, som jeg har anmeldt, er jo sket i 2016, og det er det, jeg har anmeldt til forsikringen. Men han spørger ind til en skade, der skulle være sket i 2008, og det kan jeg ikke forstå, for det har vi aldrig nogensinde snakket om, siger Carina Christensen.

Carina havde næsten glemt sit ømme knæ fra 2008, som hun intet har mærket til i mange år, men det får alligevel afgørende betydning for erstatningen for hendes ødelagte menisk.

- Episoden fra 2008 betyder, at min skade nu ikke er dækket af min forsikring. Der er ingen erstatning til mig, fordi ménprocenten er faldet på grund af den skade, de påstår er sket i 2008, siger Carina Christensen.

Aktindsigt giver intet svar

Region Nordjylland afviser, at der er sket ulovligt opslag i Carina Christensens journal, men professor og ekspert i forvaltningsret Sten Bønsing mener, hun har krav på et bedre svar.

TV2 Nord har tidligere fortalt om ægteparret Jensen. De har afsløret, at to ud af fire speciallæger ulovligt har hentet oplysninger i Inge Jensens journal i forbindelse med en erstatningssag efter en trafikulykke.

Da Carina Christensen så det indslag, tænkte hun straks, at det måske også var sket i hendes tilfælde. Derfor besluttede hun sig for at søge aktindsigt, for at se, om lægen der undersøgte hende, havde kigget i hendes journal. Regionen får dato og sted, og hun bliver lovet, at hendes journal bliver tjekket for opslag en måned før og efter speciallægeundersøgelsen.

- Jeg bliver ringet op, og får at vide, at der ikke har været opslag i min journal. Jeg fik aldrig et svar på skrift. Jeg synes, det er mærkeligt, at lægen pludselig begynder at spørge om en skade, der er sket i 2008, for hvor ved han det fra? Men jeg kunne jo se, at hans computer var tændt, siger Carina Christensen.

Ekspert: har krav på ordentligt svar

Ifølge Sten Bønsing, der er ekspert i forvaltningsret, har Carina Christensen krav på, at få et ordentligt svar fra Region Nordjylland:

- Hvis man beder om aktindsigt i hvem, der har været logget ind i ens system, så skal man selvfølgelig enten have at vide hvilke log in, der har været – eller også skal man have at vide, hvis man ikke kan få et klart svar på sin anmodning. Hvis det kræver yderligere specifikationer, skal man vejledes om, hvad der kræves, og ellers skal man selvfølgelig have et fuldstændigt svar, siger Sten Bønsing.

Lene Linneman fra SF og Per Larsen fra Konservative har for nylig stillet spørgsmål til Region Nordjyllands administration i sagen. Nu vil Venstre også have en forklaring.

- Jeg bliver nødt til at spørge ind til, hvad der er foregået her, fordi hvis man spørger om, hvad ens data er blevet brugt til, så skal man selvfølgelig have svar på det, siger Martin Bech, gruppeformand for Venstre i Regionsrådet.

På baggrund af TV2 Nords dækning af sagen foreslår Venstre nu et ekstra tjek af de ca 300 speciallæger, der laver lægeerklæringer i deres fritid.

- Der er noget der tyder på, at der er nogle huller i det sikkerhedsnet vi har, og den kontrol vi udfører i dag, og det skal vi have rettet op på. Derfor er det måske en god idé, at vi har en skærpet kontrol omkring de læger, der bijobber for forsikringsselskaber – og vi burde jo vide, hvem der bijobber, for det skal de jo oplyse, siger Martin Bech.

Carina Christensen er stadig usikker på, om hendes knæskade er retfærdigt behandlet, og om forsikringsselskabet og lægen har opført sig korrekt.

Hvad må en speciallæge i forbindelse med en erstatningssag?

  • Du skal give samtykke til, at Forsikringsselskabet må få alle de nødvendige oplysninger, for at din skade kan blive vurderet. Hvis skaden er alvorlig, og har givet dig mén, bliver du typisk indkaldt til en speciallæge, som forsikringsselskabet betaler for at undersøge dig.
  • Speciallægen er ofte ansat på et af Region Nordjyllands sygehuse, og arbejdet for forsikringsselskabet foregår i lægens fritid.
  • Speciallægen må gerne bruge sit kontor - men det er ulovligt, hvis lægen bruger sygehusets computer til at søge oplysninger i din journal.
  • Lægen skal lave sin erklæring alene på baggrund af sin egen undersøgelse af patienten, og af de sagsakter, som for eksempel forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring leverer.

I 50 år har Per fået hentet sit affald ved huset - men nu er det slut

Foto: TV2 Nord

Husejer Per Pedersen mener, at affaldsselskabet Nordværk med alle midler forsøger at få ham til at gøre det arbejde, som renovationsfolkene hidtil har gjort.

Per Pedersen er godt og grundigt sur på det affaldsselskab, der har hentet hans affald på adressen i Gandrup ved Aalborg.

Selvom skraldebilen i 50 år har hentet Per Pedersens skrald lige udenfor grunden, er det nu slut.

Affaldsselskabet Nordværk vil nemlig ikke længere køre ned på Per Pedersens grund og hente affald, fordi hans grund ligger på den 50 meter lange stikvej, der efter sigende stiger med mere end 10 procent.

Det star i hvert fald i det brev, som Per Pedersen har modtaget fra affaldsselskabet Nordværk. I et halvt hundrede år har det ikke været noget problem, men det er det nu.

- Jeg forstår ikke, at det pludselig skulle være et problem. Vejen har ikke ændret sig fra den ene dag til den anden, siger Per Pedersen, der nu skal gå et godt stykke fra dit hus med alt affald.

Men faktisk er der noget helt galt med argumentet fra Nordværk. Per Pedersen har efterfølgende fået en entreprenør til at udmåle stigningsprocenten, og den viser noget helt andet.

- Her kan jeg se, at den ikke stiger over 10 procent. Vi har fået målt til knap 5 procent i gennemsnit, siger Per Pedersen med henvisning til beregningen fra entreprenøren,

Og efter TV2 Nord har hevet fat i Nordværk, tikker der pludselig en meddelelse ind i Per Pedersens E-boks.

Her indrømmer Nordværk pludselig, at vejen ned til Per Pedersen slet ikke stiger med 10 procent, Alligevel fastholder de, at den skraldebil, der indtil nu har kørt ned og hentet skraldet, ikke kan i fremtiden.

Hvis nu du kan hjælpe skraldemanden med at gå et stykke med dit skrald, er det så ikke i orden?

- Jo, hvis reglerne er sådan. Men det er jo ikke i orden, at de pludselig påstår, at vejen er for smal, når de har kørt derop de sidste 50 år, siger han.

Større skraldebiler

Ifølge Nordværk handler det hele om, at skraldebilerne er blevet større, og derfor har sværere ved at komme ned i mindre veje, som falder eller stiger meget.

De større skraldebiler har dog kørt ned til Per Pedersen i flere år uden problemer.

Indsamlingschef ved Norværk, Kim Andersen, fortæller samtidig, at de har lavet en ny fortolkning af affaldsregulativet.

Vil det sige, at der er flere borgere, der skal forvente en ringere service, fordi I nu begynder at tolke det her affaldsregulativ mere restriktivt?

- Jeg kan godt forstå, hvad du spørger om. Men nej, vi er der jo selvfølgelig for at give vores borgere den allerbedste service. Vi har vores affaldsregulativ og husholdningsregulativ, som rammen for, hvad vi kan og skal. Og ud fra det, så vil vi byde borgere den bedste service.

Men servicen er jo blevet ringere?

- Det kan jeg godt forstå, at man synes. Jeg kan sagtens forstå, at man synes det.


Vindueskiggeri? Mystisk drone plager i nordjysk by

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Genrefoto.

Dronen kommer oftest på besøg om aftenen og morgenen, når der er mørkt.

Gennem den sidste måneds tid er en mystisk drone blevet spottet flere steder på Mors, hvor den har fløjet lavt blandt husene.

Blandt andet har den flere gange om ugen besøgt Nadja Pedersen.

- Man bliver utryg og mere privat, forklarer hun.

Hun fortæller, at dronen flyver ved hendes vinduer og over hende, når hun lufter sin hund.

- Jeg føler, den kigger ind i huset, og det er ikke fordi, jeg har noget at skjule, men det er virkelig ubehageligt, siger hun.

- Min hund kan heller ikke lide den, så han stresser og gøer, når den er der, og det er jo ikke så smart om aftenen midt i byen, tilføjer hun.

Dronereglerne

Du må ikke flyve over huse og dertilhørende områder, som er afgrænset af hegn, hæk, mur eller lignende, hvis du er i mindre end 100 meters højde.

Hvis du skal overflyve huse som en omkranset af hæk, hegn og mur i under 100 meters højde skal du indhente ejers eller beboers tilladelse.

Du må gerne overflyve huse med hæk, hegn og mur uden at spørge om tilladelse i mindst 100 meters højde og med en horionsontal hastighed på mindst 5 m/s. Du må ikke cirkulerer rundt om huse, men overflyve dem fra A til B.

Husk, at denne regler gælder kun hvis du skal overflyve huse med hæk, hegn eller mur, så fx må du gerne overflyve områder som er omkranset af hæk, hegn og mur hvis det ikke er til gene for ejeren i lav højde.

Beboelsesejendomme

Flyvning med droner nærmere end 2,5 meter fra beboelsesejendomme, som ikke er afgrænset af hegn, hæk, mur eller lignende, må ikke finde sted uden bygningens ejer eller administrator eller dennes samtykke.

Ved flyvning nærmere end 2,5 meter fra beboelsesejendomme, skal beboerne orienteres inden flyvningen. Dette fungerer typisk via en e-mail til beboerne en dag forinden eller en seddel i opgangen.

Kilde: Trafikstyrelsen

Mange har haft besøg af dronen

Nadja Pedersen er langt fra den eneste, der har haft uønsket besøg af dronen. I den lokale Facebookgruppe "Morsø fællesgruppe" har flere nemlig delt sine oplevelser med den mystiske drone. Her skriver flere, at de har oplevet det samme som Nadja Pedersen, nemlig at dronen flyver ved folks vinduer.

Blandt andet fortæller en borger, at dronen flyver ved deres soveværelsevindue og køkkenvindue til trods for, at de bor på 1. sal.

Før opslaget i gruppen vidste Nadja Pedersen ikke, at andre havde haft besøg af dronen.

- Det gjorde mig lidt glad, da det på en eller anden måde virker lidt mindre skræmmende så, forklarer hun.

Svært for politiet

De mange episoder med dronen har også kastet en politianmeldelse af sig. Dog er det ikke lykkedes nogle at få taget et billede eller en video af den mystiske drone.

- Hvis man oplever at blive chikaneret af en drone, skal man selvfølgelig anmelde det til politiet, lyder opfordringen fra Niels Christensen fra lokalpolitiet i Thisted.

Det kan dog ifølge politiassistenten være svært for politiet at fange dronen.

- De ligner oftest hinanden, og selvom vi har en hurtig responstid, så vil dronen nok være væk, inden vi kommer. Så det vi gerne vil, er hvis folk for eksempel ser dronen lande et sted, eller ser nogle tage dronen med sig, sådan nogle oplysninger kan vi bruge, forklarer Niels Christensen.

Hos politiet oplever man desuden ikke, at det er et generelt problem med droner.

- Men vi forstår selvfølgelig godt, at de her borgere er utrygge, afslutter han.


Markant flere rotter i nordjysk by: Sådan undgår du dem

Foto: Linda Kastrup/NF/Ritzau Scanpix

Antallet af rotter er steget voldsomt i den nordjyske by, og konsekvenserne kan være voldsomme.

Der er ingen tvivl om, at det har regnet meget i år.

Men udover at regnen kan være træls, har den også budt på markant flere uønskede gæster.

Nemlig rotter.

Regnvejret får rotter til at forlade kloakkerne, og i stedet gå efter et mere trygt hjem i og ved bebyggelse.

Og rotterne er især i Aalborg dukket op i stor stil.

I Nordens Paris er antallet af rotteanmeldelser i september og oktober fordoblet i forhold til samme periode sidste år. Og rotterne er sandsynligvis ikke på vej væk.

- Jeg kan frygte, at antallet af rotter kun vil stige den næste tid, hvor det normalt er højsæson for dem omkring beboelse.

Sådan lyder det fra skadedirektør hos Gjensidige, Lene Rasmussen.

Kan nærmest ødelægge alt

- Rotter kan både bære på en lang række sygdomme og lave helt uoverskueligt store skader, hvis først de får etableret sig indenfor, lyder det fra skadedirektør hos Gjensidige, Lene Rasmussen.

Bo Halm Andersen arbejder som byggesagskyndig hos NRGi, og han ved, hvilke skade rotter kan forårsage.

- De kan på det nærmeste ødelægge alt i en bolig lige fra isolering til kabler og gulve. Og samtidig kan de medføre lugtgener, støj og reel sundhedsfare, så det er helt afgørende, at man sikrer hjemmet bedst muligt, fortæller Bo Halm Andersen.

Skab et uattraktivt rottehjem

Gode råd til at undgå rotter i hjemmet

1. Se efter om riste til krybekælderen og ventilationsriste i facaden er intakte

2. Få monteret en rottespærre i kloakrør / kloakbrønd

3. Få foretaget en tv-inspektion af afløbsrør til og fra huset for at sikre, at de er intakte.

4. Tjek husets fundament og ydervægge for eventuelle revner og huller

5. Saml nedfalden frugt som æbler op, når de kolde måneder begynder

6. Sørg for at rotter ikke kan komme i kontakt med fuglefoder i skuret eller på foderbrættet.

7. Klip grene væk som vokser tæt på eller læner sig mod taget

8. Sørg for at man ikke har en åben kompostbunke

9. Sørg altid for at kontakte kommunen og en skadedyrsbekæmper, hvis du oplever rotter i og ved hjemmet.

Kilde: Gjensidige


Lisa vil være byens nye købmand: På denne dato regner hun med at åbne

Mandag aften var der indkaldt til borgermøde, hvor der blev gjort status.

Borgerne i Ravnkilde måtte i slutningen af september vinke farvel til landsbyens købmandsbutik, men snart kan der igen blive tændt lys i butikslokalerne.

En lokal arbejdsgruppe forsøger nemlig at vække butikken til live igen.

Blandt andre Lisa Norman Andersen, der arbejdede i købmanden, før den lukkede. Hun vil være den nye købmand i byen, hvis det lykkedes at få den åbnet igen.

- Jeg brænder for det, og det har egentlig hele tiden været planen, at jeg skulle overtage, når de gamle skulle ud, forklarer hun.

Vil føre gammelt tiltag med videre

Mandag aften var der indkaldt til borgermøde, hvor der blev gjort status, og hvor man forsøgte at lodde stemningen blandt borgerne i området i forhold til at stable en ny butik på benene.

- Der er rigtig mange ting, som ser ud til at lykkes, men vi skal lige have det hele til at falde på plads. Borgernes opbakning er det afgørende, så hvis der kommer positiv tilbagemelding i aften, og vi får solgt nogle anparter, er jeg helt sikker på, at vi starter en butik, sagde Jan Værum Nørgaard, der er med i 'Købmandsgruppen' i Ravnkilde mandag.

Lykkedes det at åbne købmanden igen, så er der særligt et tiltag, som Lisa Norman Andersen vil tage med videre fra den gamle købmand.

- Vi har mange ældre, som ikke kan komme ud af byen, og her har vi kørt en fast vareture til de ældre rundt omkring i byen hver torsdag, hvilket jeg har i sinde at gøre igen, når jeg åbner, forklarer hun.

Hvornår regner du med at kunne åbne?

- Marts eller april forhåbentligt, griner hun.


Faldende elevtal får uddannelse til at flytte ud af centrum

Foto: Aalborg Tekniske Gymnasium

Et faldende elevtal får uddannelsesinstitution til at samle HTX-elever ét sted.

Siden 2018 har en del af HTX-eleverne på Aalborg Tekniske Gymnasium gået i skole i shoppingcentret Friis i den centrale del af Aalborg, men efter sommerferien er det slut.

Her samler uddannelsesinstitutionen nemlig alle elever på Øster Uttrup Vej, hvor hovedafdelingen ligger sammen med erhvervsskolen Tech College.

- Vi er blevet færre elever, og derfor synes vi, det er svært at skabe et godt studiemiljø inde i byen. Vi har bedre mulighed for at lave nogle aktiviteter, der skaber fællesskab, når vi samler eleverne, og vi kan ikke alle være i Friis, siger Rikke Palmgren, der er uddannelsesdirektør og rektor på Aalborg Tekniske Gymnasium.

Færre søger ind

Flytningen kommer til at påvirke tre 2.g-klasser og to 1.g-klasser, der har base i Friis. De skal efter sommerferien møde ind på Øster Uttrup Vej, hvor de dog allerede i dag har enkelte valgfag.

- Vi har været meget glade for at have en afdeling i centrum. Vi delte os på et tidspunkt, hvor vi var blevet meget store, men desværre er der for få unge mennesker, der søger ind på HTX i dag, så derfor samler vi nu eleverne ét sted, siger Rikke Palmgren.

Der er lige nu omkring 200 elever per HTX-årgang på Aalborg Tekniske Gymnasium. Da uddannelsen var størst, var der 350 elever på en årgang.

Ifølge uddannelsesdirektøren er HTX-uddannelsen i Aalborg ramt af en misforståelse, der er opstået, efter at der er indført et system, som omfordeler gymnasieelever efter geografi.

- Vi har ikke fået så mange elever til fra oplandet, fordi eleverne tror, at de ikke må søge væk fra deres nærmeste gymnasium, men vores opland er noget større end de almene gymnasiers, siger Rikke Palmgren.